I den altdominerende titelrolle er Tom Hardy fuldstændig blændende som den gale voldsmænd med det bizarre hvalros-overskæg, og Refn opbygger nogle duperende sekvenser, som suppleres effektiv af et velvalgt lydspor, der spænder lige fra Léo Delibes’ blomsterduet til Pet Shop Boys’ “It’s a sin”.
Der er noget grundlægende fascinerende over filmen, som det ene øjeblik synes at hylde Bronsons machodyrkelse, for blot at vende vrangen ud af den i det næste. Det er en film, som man meget vel kan frygte bliver set af de forkerte mennesker af de forkerte årsager, men det er samtidig også manglen på åbenlys moraliseren, der gør den interessant. Bliver Bronson skabt af omstændighederne eller bliver omstændighederne skabt af ham? Kom hønen eller ægget først? Det er svært at afgøre, men det er næsten umulig at kigge væk fra de knuste æggeskaller, når de farer henover lærredet.
#1 kasperfmn 14 år siden
#2 Bobby Singer 14 år siden
Der er noget grundlægende fascinerende over filmen, som det ende øjeblik synes at hylde Bronsons machodyrkelse
Det skal vist være ene og ikke ende, men det ændre ikke på kvaliteten af indholdet i denne anmeldelse, som virkelig har givet mig blod på tanden.
#3 Christian Voldborg 14 år siden
Desuden er Nicolas Winding Refn en af de bedste danske instruktører nogensinde. "Pusher" og "Bleeder" står klart som hans mest fuldendte værker, mens de to fortsættelser til "Pusher" også er velinstruerede og velspillede film.
Ville dog ønske, at han kunne slutte fred med Kim Bodnia. Bodnia spiller fænomenalt i ovenstående film - det gør Mads Mikkelsen nu også.
Snupper klart denne på DVD engang i fremtiden.
#4 Benway 14 år siden
#5 Lizard 14 år siden
Men jeg blev også skuffet.. syntes filmen var ret.. ligegyldig.. dog er filmens soundtrack lækkert.
#6 dolphinfriendly 14 år siden
#7 mr gaijin 14 år siden
Men det var stort set også det eneste. Alt indtil da var røvkedeligt. Pointen er selvfølgelig, at vi ser alle omgivelser og bipersoner fra Bronsons synsvinkel, da det er ham, der fortæller historien. Men hans fantasi virkede enormt begrænset. På samme måde som hans liv er monotomt, virker filmen også monotom. Og forudsigelig.
Det er næsten umuligt at skildre en mand uden ambitioner, der sidder det meste af tiden i en fængselscelle. I så fald må man skabe nogle andre dimensioner, og det formår Refn ikke. Måske fordi den virkelige Bronson ikke besidder flere dimensioner, men virkeligheden er ikke en gyldig undskyldning, når man laver fiktion.
#8 PredatorX 14 år siden
#9 wimmie 14 år siden
Man må sige at Tom Hardy lever sig ind i rollen...for pokker da; man glemmer næsten at det er skuespil når han går helt amok.
Jeg kunne godt lide fortælleteknikken og musikken blev brugt rigtig godt.
Ja, der var et par lidt langtrukne passager, men alt i alt synes jeg filmen var ret fed. Fik lige googlet den "rigtige" Bronson og det lader da til at hans personlighed blev fanget ganske godt.
4/6
#10 mr gaijin 14 år siden
Nu fik jeg ikke sat tal på, men den ligger på 3/6 for mig.