Actionsekvenserne opnår en sjælden gang imellem den ønskede intensitet, når Leterrier smækker kameraet tæt på slagsmålene og skruer op for tempoet. Men i alt for lange passager valser Worthington (og også en veloplagt, men underudnyttet Mads Mikkelsen) blot langsomt rundt fra punkt A til B til C… Rørende romantik og joviale jokes udebliver, der er nul overraskelser, og slutningen er årets hidtil største antiklimaks. Det føles helt forkert at se så dygtige skuespillere som Liam Neeson og Ralph Fiennes optræde i kostumer og iført makeup, der får dem til at ligne aldrende drag queens, og det er heller ikke et plus, at deres replikker lyder som slagord fra skolegården. I guder…
#21 qel-droma 14 år siden
Jeg havde sat forventningerne tilpas lavt og må erkende at der på trods af de åbenlyse mangler var mange gode detaljer at spore i filmen:
1) Filmen følger ikke den oprindelige slavisk, men alligevel anerkender den sin arv:
Man tænker næsten også om medusa virkelig er lavet så kunstig som en bevidst referrence til stop-motion monstret fra den oprindelige film.
2) Der er gang i den fra start til slut - selvom der er huller i plottet og filmen mangler dybde alle vegne, kan man sagtens nøjes med at lade sig gribe pga. tempoet.
3) Og endelig skal det da også fremhæves at filmen sjældent bliver forstyrret af decideret upassende humor (på nær til sidst, men slutningen er i det hele taget fæl). Den er måske ikke dyb nok til at rører eller engagerer en følelsesmæssigt, men den er alligevel alvorlig til ikke at lave jokes ud af de mange trusler som hviler på den brogede flok og den by de drager ud for at redde.
På den baggrund må jeg sige 3 stjerner - de gode tanker er desværre spildt i Louis Le Terribles hænder endnu en gang.
#22 Kredepops 14 år siden
Jeg er 30 og in-touch med mit indre legebarn så jeg følte mig også ganske underholdt.
Ja det var cheesy indimellem, men hvad så? Det er ikke den dybe dialog og karaktéropbygning jeg går ind for at se i sådan en film. Det er som at gå til håndboldskamp og så brokke sig over at de ikke sparker nok til bolden.
Effekterne var gode og spændingen solid. En ganske hæderlig action/eventyr film som man kan dulme appetitten med indtil vi får God of War - The movie. 4/6
#23 filmz-Bruce 14 år siden
Nu så jeg Gamer sidste år og det var det værste lort. Jeg kunne også have sagt til mig selv. "Helt ærligt Flemse. Nu går du ind og ser den film igen, med legehjertet fremme og forestiller dig, at du er tilbage i Commodore 64 tiden, er 12 år og spiller Lode Runner". Derefter kommer jeg ud, har fortrængt min kritik og giver filmen top karakter for at kunne underholde mit indre 12 årige legebarn, fremmanet til øjeblikket.
Hmmm, noget siger mig, at det ikke er meningen med anmeldelser. En anmelder er blevet en anmelder, fordi denne har et vist erfaringsgrundlag mht. at se film og vurdere dem. Dette varierer ufatteligt og uendeligt fra den ene til den anden person, men ens for alle anmeldere er, at man skriver hvad man mener om filmen og ikke hvad en given målgruppe måtte mene. Der findes i øvrigt ikke en "egentlig" målgruppe. Skulle jeg så ikke som 45 årig have lov til at se filmen og er min kritik så ikke gyldig, fordi jeg bedømmer filmen, ud fra andre kriterier, end en 12 årig ville se den?
Jeg er så altså 45 og faktisk også in-touch med mit indre legebarn. Det betyder dog ikke, at jeg lader alle input ankomme ufiltreret til mit legebarn. Legebarnet er kritisk med sit legetøj. F.eks. anser jeg "Sådan træner man en Drage" som værende særdeles god underholdning for både 10 og 45 årige. Det er muligvis denne film er ligeså god underholdning for 12 årige, men man skal ikke bedømme film, udfra hvordan man tror andre opfatter dem.
#24 gi-jones 14 år siden
#25 MMB 14 år siden
Så er det godt nok heldigt, at du ikke er nået at fylde 46 år endnu. ;)
#26 jesperbc 14 år siden
3D-effekten er nærmeste ikke-eksisterende. Historien er kedelig. Figurerne mangler dybde. De animerede effekter er uskarpe og slutningen... suk... Slutningen er det mest anti-klimatiske jeg har oplevet så langt jeg kan huske tilbage. Den er forhastet og spændingskurven går rent faktisk nedad mens slutningen løber hen over lærredet.
Hvis du absolut skal se denne film i biografen, så drop 3D-udgaven - den er uskarp og billedet bliver bare mørkere når du har brillerne på. Hvis du skal se 2D-udgaven, så prøv om du ikke kan lokke en anden til at betale...
#27 Riqon 14 år siden
#28 The Insider 14 år siden
Nej, når der er tale om én dimension, hedder det "endimensionale", også i flertal. Fra ordbogen.com:
endimensional
adjektiv <-t, -e>
Betydning og brug
som kun er fokuseret på et enkelt aspekt af en samlet helhed
Synonymer
ensformigt
unuanceret
Når der er flere dimensioner ned én, bliver det valgfrit, om man vil bruge 'e' eller 'a' :-)
#29 Kviesgaard 14 år siden
Nu håber jeg bare at Kick Ass og Iron Man 2 kan indfri forventningerne og rent faktisk levere underholdningsværdi.
#30 Twister 14 år siden
har også lige set filmen. Enig i alt hvad du skriver. Den sniger sig dog lige nøjagtig op på to stjerner for mig pga. nogle få action scener som er sådan ok, dog uden at være prangende.