Men hvis der er noget i “The Dark Knight Rises”, der har større slagkraft end dens action, er det dens rå power på det følelsesmæssige plan. Under filmens sidste akt spiller Nolan på hele følelsesregistret, som var han David Helfgott foran et Steinway. For, jovist, med sine 164 minutter er “The Dark Knight Rises” en smule for lang, og persongalleriet kunne godt have været en anelse mindre, men al kritik går fløjten, når slutningen nærmer sig, og alt går op i en højere enhed på en måde, der knap nok kan beskrives med ord. Hvis dette vitterligt er Nolans sidste Batman-eventyr, så stopper han ikke blot, mens legen er god, men mens hans superheltesaga topper genrens podium.
Se også: Filmz TV: Batman-franchisens historie og “The Dark Knight Rises”-interviews
#101 Mikkel Abel 12 år siden
Virkelig godt gennemført - ikke en masse hurtige klip, men bare lige på og råt. Sådan skal det gøres.
Men kan kun sige jeg er virkelig positivt overrasket! - Det hele fungerede bare.
Og fedt at Levitt fik en god del tid på skærmen, det havde jeg ikke regnet med. :)
#102 JannikAnd 12 år siden
For det første er det herligt endelig at se en Nolan Batman-film, hvor Bruce Wayne/Batman virkelig er hovedkarakteren og den ubestridte mest interessante karakter. Det skyldes ikke mindst Bales forrygende skuespil. Han nailer den virkelig denne gang i sin nihilistiske dødsdans. Og så er det første gang, at jeg erindrer, at Nolan er lykkes med at instruere en kvindelige skuespiller. Anne Hathaway er forrygende som Selina Kyle, og det samme kan til en vis grad siges om Tom Hardy som Bane, selvom den åbenlyse eftersynkronisering var voldsomt distraherende.
Scenografien tættere beslægtet med TDK end BB, og det er et ankepunkt. Nolan fortsætter i det sterile og gudsforladte. Heldigvis er sekvensen i Lazarus Pit (formoder jeg?) helt sublim og utvivlsomt blandt seriens bedste sekvenser. De store actionsekvenser er ligeså kedelige som i Inception, og ingen kommer i nærheden af den forrygende biljagt i TDK. Men mest af alt savner jeg de klaustrofobiske scenarier, hvor Batman giver den som natjæger stealth-style. Det fungerede glimrende i BB, men i denne er det nedjusteret til en enkelt sekvens. Så er det lidt systematisk, at det faktisk er en forrygende scene, hvor Nolan for en gangs skyld lader sig inspirere af Frank Miller og Grant Morrisons historier:
All in all er jeg lidt undervældet af oplevelsen. Men det var jeg også med BB, som siden har vokset meget på mig - i modsætning til TDK, som var tryllebindende, men tabte ved gensyn. Jeg tror, jeg vil lade denne ligge og vente med et gensyn til BD'en.
#103 Muldgraver 12 år siden
Hvornår var denne?
#104 IK 12 år siden
#105 JannikAnd 12 år siden
#106 Ericmase 12 år siden
Så lidt. :)
Troede ingengang den ville være der, men den var ret fin. Den viste ikke meget, men elskede at de brugte musik fra "The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring"
#107 Ericmase 12 år siden
Så enig! Scenen fik mig til at ryste i benene!
#108 Muldgraver 12 år siden
#109 TheAviator 12 år siden
#110 Babo84 12 år siden
Årets mest ventede film. Og jo. Den indfrier mange forventninger, særligt hvis man har været begejstret for de to første film. Nolan samler trådene flot og og introducerer os for flere nye personer, som faktisk fungerer ganske glimrende og bidrager til helheden og konklusionen. Wayne er atter i fokus, og både Blake, Catwoman og Bane var virkelig gode. Bane var særdeles skræmmende og voldelig (særligt for pg13), men ikke uden nuancer i portrættet, som gjorde Bane mere menneskelig, end jokeren var. Helt anden skurk end jokeren, men jeg ønskede heller ikke mere af det samme. Catwoman var herlig på mange måder. Blake havde også en god historie.
Nolan har tydeligvis løftet sit action-potentiale yderligere, og det er ligefra intense slås-scener til store heist-scener, er virkelig medrivende og overskueligt. Åbningsscenen ER helt fantastisk. Burde ikke skuffe action-sultne fans.
Jeg blev desværre ikke helt blæst omkuld. Dette skyldes nogle ankepunkter, som vil kræve lidt flere ord og tid at uddybe.. Orker ikke helt og venter måske til gensyn. Mange ting lykkedes virkelig for Nolans ambitiøse 3'er, og vi er stadig et par klasser over de andre big-budget instruktører, men den ramte mig ikke helt i hjertet, som jeg ønskede, men ellers er det squ en storstilet underholdningsfilm, som garanterer god fornøjelse, hvis man ellers er til den slags film. Værdig afslutning og Nolan holder flot standard, men.... ja.
5/6