“Dirch” er en stor film. Men når man alligevel sidder tilbage med et aber dabei, for det gør man, er det måske, fordi de store production values ikke er Zandvliets force. Vi skal død og pine føres rundt i periodens 1950’er-univers med række efter række af skinnende biler, høje franskbrødsfrisurer og strutkjoler, og så skal der danses hipt på Royal Bar med det rette designer-interiør til øredøvende jazz. Alt perfekt gengivet ned til mindste detalje. Og det i så høj grad, at skuespillerne, især de kvindelige, af og til selv synes som fortabte, polerede rekvisitter. Her må man klandre manuskriptforfatterne Anders Frithiof August og Zandvliet for ikke at give Passers piger nok saft og kraft. Ærgerligt og irriterende. Så giv mig hellere Paprika i kornede, hæslige, ekstrem-nærbilleder i “Applaus”. Hvor der er plads til udfoldelse af metier såvel som historie – og frisuren ikke kunne være mere ligegyldig.
Se også: Filmz TV: Interview med “Dirch”-instruktøren Martin Zandvliet
#41 Hr. Nielsen 12 år siden
#42 Collateral 12 år siden
Men det synes jeg bare bliver gjort fint undervejs, og så bliver jeg bare irriteret over at det kommer så meget ud af det blå.
#43 lyspunkt 11 år siden
Filmens handling er ikke meget end skiftevis små snipper af kendte revynumre og Dirch der enten drikker sig i hegnet eller smadrer et forhold og drikker sig i hegnet.
Den tilføjer ikke noget nyt og til tider forventer den at man uden foregående introduktion af personerne er i stand til at vide, hvem de er. F.eks bliver Ove Sprogøe kun kaldt Ove og spillet af en person, der hverken lyder eller ligner den rigtige. Ligeledes bliver stort set ingen af Dirchs koner/kærester nævnt ved andet end fornavn.
Filmen bruger 80% af tiden til at fortælle om perioden omkring 1955-62 og suser så frem til 1980 på rekordtid for at nå til en slutning. Alt imens man som tilskuer skal prøve at finde ud af hvornår man nu er.
Filmen henvender sig til personer, der i forvejen har læst biografier om Dirch Passers liv eller har set de ganske udmærkede dokumentarer der tidligere har været vist.
Den tilføjer absolut intet nyt omkring Dirchs liv men gengiver kendte scener bare med andre personer. Hvis jeg vil høre Tømmerflåden, tager der 10 sekunder at finde den på YouTube.
Jeg var ikke imponeret og giver den 2