“Drag Me to Hell” er klassisk Sam Raimi-horror, og filmen kan snildt måle sig med de bedste af instruktørens tidligere bloddryppende mesterværker. Fantasifuldheden og humoren er allestedsnærværende i det, der indtil videre må betegnes som årets mest vellykkede, groteske og underholdende gyserfilm. Et must for alle, der elskede Raimi, før han spandt sig selv ind i Spider-Mans net.
Læs mere om Sam Raimis film i artiklen Sam Raimi – Fra filmnørd til superhelt.
#11 Nicki52 14 år siden
#12 Thomsen 14 år siden
#13 Highland Park 14 år siden
#14 filmz-omega2oo5 14 år siden
Til filmen, genial horror. Jeg hader normalt Horror film og det hjælper ikke på tingene at denne genre film bliver spyttet ud i store mængder kun med det formål at skræmme livet ud af folk. Sam Raimi er derimod en mester i faget og kan skabe en fin balance imellem det komiske og det konkrete "horror".
Drag me to Hell er en slimet oplevelse, som er underholdende fra start til slut. Derudover er der stadig den rette mængde af hårdrejsende elementer, som typisk ender med et gevaldigt chok.
Havde savnet lidt mere slim og blod, men det er en smagssag og mængden af disse er skam også tilpas.
Men er ret enig med anmeldelse og vil give den 5/6!
#15 hey now 14 år siden
#16 Thomsen 14 år siden
#17 evermind 14 år siden
Heldigvis distraherede det mig ikke tilstrækkeligt til, at jeg kunne nyde filmen som den storartede krydsning af horror og grotesk humor, den nu engang er. Sam Raimi vaskede den halvfesne Spider-Man 3 af sig og fyrede op for den gode Evil Dead-stil, og jeg krummede flere gange tæer og vred mig i sædet af væmmelse - men på den sjove måde!
Gustne gummebid, siger jeg bare! :)
Skulle jeg umiddelbart sætte et par krogede knokkelfingre på filmen, må det være, at nogle af computereffekterne var lidt ringe, samt at jeg gerne havde oplevet filmens hovedperson gå mere åbenlyst i spåner over den grumme forbandelse, hun var pålagt. Som jeg husker det, så hun næsten for sund ud, alt taget i betragtning, og nervesammenbruddene lod oftest vente på sig til de uhyggelige oplevelser. Men på den anden side havde filmen så nok været mere dyster og ikke lige så sjov, og netop den vellykkede balance mellem gys og grin må siges at være dens store force!
Tror godt, vi kan ofre en 5'er her. :)
#18 Highland Park 14 år siden
Det var også det, jeg tænkte, så derfor så jeg den mandag eftermiddag, før stanken af popkorn bredte sig, og mens der kun var få mennesker i biografen.
Jeg blev desværre skuffet. Den første halve times tid er meget fed - med scenen i parkeringskælderen som det absolutte højdepunkt; vanvittig, sjov og suverænt eksekveret (hvis bare hele filmen havde været på denne måde) - men derefter var det så som så med Raimis opfindsomhed, galgenhumor og kreative vildskab. Han benyttede de samme virkemidler alt for mange gange, og der var så mange gentagelser fra "Evil Dead"-filmene, at de mere fremstod som kedeligt genbrug end indforståede referencer. Jeg kom hvert fald til at savne Campbells rablende vanvid og galningegrin. Det er bare ikke det samme at se Lohman blive udsat for pinsler, der minder meget om, hvad Ash gennemgik. Hun gør det skam godt gennem hele filmen (også i den for Raimi efterhånden obligatoriske våd T-shirt-scene) - og er tilmed ret sød at se på. Jeg var positivt overrasket, men ligesom evermind synes jeg ikke, at hun gennemgik en stor nok udvikling. Hun så for sund og pæn ud til, at djævlekabalen i sidste ende gik op. Med tanke på de rædsler hun gennemgik, savnede jeg at kunne konstatere en mere mærkbar forandring i hendes fysiske fremtoning. I det hele taget var filmen lige en tand for pæn i det visuelle udtryk, og det generede mig, både at flere af effekterne bestod af dårligt udført CGI, og at f.eks.
Der var da nogle fine idéer ind imellem – især brugen af skygger var fed – men jeg ville ønske, at Raimi havde gået planken ud frem for at spille sine kort lidt for sikkert. F.eks.
Hvad blev der i øvrigt af geden?
Lorna Ravers var intet mindre end perfekt som Mrs. Ganush.
Christopher Youngs musik fungerede fint – især under scenen i bilen hvor den jazzede lyd af en legesyg kontrabas flot akkompagnerede desperationen og den sorte humor. Temaet med den ensomme sigøjnerviolin og de dystre, dæmpede djævlebrøl er også pragtfuldt. Og så var det fedt at høre Lalo Schifrins ”The Exorcist Symphony” under rulleteksterne.
Og ja, der var så afgjort gustne gummebid!
#19 Highland Park 14 år siden
Det er da en ret interessant teori, selv om jeg ikke synes, at den holder til fortolkning af hele filmen. Jeg
Men der kan ikke herske tvivl om, at
Mht. slutningen
#20 wimmie 14 år siden
Kæresten er desværre lidt svær at lokke i bio - han vil hellere se film derhjemme hvilket jeg også gerne vil, men nogle gange skal man bare i bio.
Ironisk nok gør det ikke noget hvis bare det er Transformers ellers sådan noget...
Hmmm...måske skal der lidt bestikkelse til; hvis han tager med ind og ser denne ofrer jeg mig og tager med ind og ser Transformers 2 :p