Mulligan er ikke mindst fremragende til at vise overgangen fra ung og uskyldig til moden ung kvinde, og det er da også heri, filmens lærdom ligger. På overfladen ligner “An Education” ganske vist en moralsk fortælling om at holde sig på den rette sti, men i bund og grund handler den om nogle af de livslektioner, vi alle i et eller andet omfang må gennemgå. Vi tilgiver og føler med Jennys valg, og fordi Lone Scherfig forstår at holde igen med melodramaet og tåreperserscenerne, og fordi lunet bibeholdes gennem film, bliver historien til både en rørende og stærkt underholdende fortælling. Det er en sørgmodig komedie, der udspiller sig her, men ikke mindst Carey Mulligans herlige præstation gør den til en livslektie, man kun er alt for villig til at lære.
#11 Riqon 13 år siden
#12 Lord Beef Jerky 13 år siden
#13 Collateral 13 år siden
Da jeg var i biffen, og var blevet færdig med filmen var der en mand som det lød til var utilfreds med filmen, og ironisk sagde: "Ja i forhold til dette blegner Bruce Willis da fuldstændig." Den sammenligning forstod jeg ikke, det er jo et helt underligt eksempel. Men meget sjovt.
Jeg er i tråd med anmelder, og ligger også på en 5-6 stykker ud af 6.
#14 AP 13 år siden
#15 Collateral 13 år siden
#16 mr gaijin 13 år siden
#17 Riqon 13 år siden
#18 AP 13 år siden
Hvor i filmen er man i tvivl? hvor i filmen bliver man overrasket? Der er ingen spænding, for man ved hele tiden hvad næste skridt bliver. Måske tager jeg filmen for 'alvorligt' men jeg bliver for eksempel også ekstremt irriteret over hende "dumme dullen", der render rundt som en konstant reminder om det tomme og meningsløse liv folk uden den rette uddannelse vil ende med at leve. Er det ikke lidt endimisionelt og ja, kedeligt?
#19 Riqon 13 år siden
Fair nok - når jeg spørger, så er det selvfølgelig fordi jeg ikke har læst det og ikke ved, hvilken tråd du snakker om. ;)
Jeg er ikke sikker på, hvad "moralen" af filmen er. Der var ikke en side, man klart sympatiserede med, så på den måde oplevede jeg den ikke som sort/hvid, og jeg havde heller ikke problemer med at følge hovedpersonens tanker og refleksioner undervejs.
Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv. Det var helt klart fra starten af, at David ikke var, hvad han gav sig ud for at være - men selv om jeg godt kunne regne det ud, så kunne jeg ikke sætte en finger på, hvad der var galt med ham, og hvor jeg måske regnede med at han ville udnytte hende, så viste han sig i stedet for at være utrolig gentleman med hende, endda ved at han respekterede hendes ønske om at vente med at have sex, og mange andre ting. Måske jeg bare ikke ser denne type film særlig ofte, men jeg havde i hvert fald en oplevelse af ikke at ane, hvor det ville bære hen.
Jeg syntes, hun var morsom og samtidig mere oplysende og 'gennemsigtig' end de andre. Hun var ens første hint om, at noget ikke stemte, bl.a. ved at hun ikke talte fransk, sådan som jeg med hovedpersonen ville have forventet. Jeg syntes, dialogerne med hende var ganske godt skrevet.
#20 filmz-Bruce 13 år siden
Nogle gange er jeg medvidende om, at jeg ser dramaer, som ikke nødvendigvis har overraskelse og spænding som funktion, men fungerer på basis af primærfarverne, et velspillende cast og en god historie. Er den så også sat i flotte rammer for sin samtid, både mht. realisme og settings, jamen så er filmsynet en nydelse.
På ingen måde synes jeg Scherfig bruger ufine metoder for at føre seeren igennem til en given morale. Jeg ser blot en lille engelsk skolepiges egen lille 68'er revolution i lyset af hendes muligheder og valg og slutteligt er det jo blot fornuften der sejrer, set i lyset af hendes dyrekøbte erfaringer. Meget simpelt, så jeg er nærmest glad for, at Scherfig ikke forsøgte at vride mere ud af historien, ved at påføre den overraskelser. Dejligt at en dansk instruktør kan finde ud af "less is more".