Det er også ret heldigt, for plottet er desværre så gennemskueligt skruet sammen, at den gennemsnitlige tv-krimiseer næppe vil have problemer med at lure skurken efter få minutter. Ligeledes er personerne stadig på skabelonsplanet, og selvom Tom Hanks levnes en smule mere plads her, så er han stadig en noget søvngængeragtig figur. I stedet kommer Ewan McGregor hurtigt til at fremstå som historiens egentlige hovedperson. Ellers er filmens rollebesætning fyldet med pålidelige navne som Stellan Skarsgård og Armin Mueller-Stahl i små roller, og fra dansk side er det fornøjeligt at opleve Nikolaj Lie Kaas som en effektiv morder og Thure Lindhardt som en noget skvattet, men underholdende embedsmand.

Som en omgang letfordøjelig konspirationsunderholdning med makabre mord er “Engle og dæmoner” imidlertid en hæderlig film, der beviser, at Ron Howard stadig er en pålidelig mand på trods af forgængerens uimponerende format. Den er en noget anonym og hurtigt glemt spændingsfilm, men så længe løjerne står på, er man fint underholdt, og den leverer nogle stemningsfulde rammer komplet med dystre kirkebygninger og brændende kardinaler. Især sidstnævnte kan man jo aldrig få nok af.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 tranberg 14 år siden

#45
The Insider (45) skrev:
men de er (stort set) alle skåret over samme læst


Jamen Insider - det kan siges om alle komponister, hvis du vinkler den på den måde.
Det er i virkeligheden ikke et udtryk for tyveri, men bare et udtryk for deres personlige måde at komponere på, deres lyd.
Det er det samme som at sige, at Elvis stjæler fra sig selv i mange af hans mest kendte numre, men i virkeligheden lyder det jo bare at det samme, for det er hans måde at lave musik på.

Hvis man følger dit eksempel og lytter til John Williams "Harry Potter" og dernæst til hans "Home Alone" eller de glade motorcykelscener i "Indiana Jones and the Last Crusade" er det så også et udtryk for at han tyv stjæler fra hans egen samling - nej, det er bare fordi det er ham og hans måde at komponere på.
For ikke at tale om, hvor meget han "låner" fra Maurice Jarres "Lawrence of Arabia" til sin egen Indiana Jones-franchise.

Prøv dernæst at lyt til Danny Elfmans "Big Fish" og lyt så til hans tema fra "Milk" eller "Sommersby".
Eller hans score til "Batman" og så til "Beetlejuice"... Mange passager er identiske, MEN det er jo ikke tyveri; det er bare Elfmans lyd.

Prøv så at lyt til Thomas Newmans "American Beauty" og så til hans "Revolutionary Road" eller "The Green Mile".

Og for så at tage fat i den HELT STORE SYNDER, ifølge din teori = Hans Zimmer.
Prøv så at lyt til Hans Zimmer score til "The Rock" og så "The Peacemaker", "Black Hawk Down" eller "Batman Begins" for den sags skyld.

Mane passager i alle disse forskellige komponisters scores lyder identiske; i flere tilfælde tror jeg næsten det er umuligt at høre forskel på Hans Zimmers actiontemaer.
Men det er jo ikke tyveri noget af det, det er jo bare deres lyd.

Ligeså lyder James Horners scores også flere gange som hinanden, men det er nu ikke tyveri, det bare hans sound! ;).


Skal vi tale om tyveri, så lyt til Ilan Eshkeris kærlighedstema fra "Stardust" - de første 4 sekunder af stykket er IDENTISKE med Howard Shores hobbittema fra "Lord of the Rings". Det er ikke hans sound, det er 'grand theft sound'!

8-)
The end is closest to the beginning
Gravatar

#52 The Insider 14 år siden

Det er i virkeligheden ikke et udtryk for tyveri, men bare et udtryk for deres personlige måde at komponere på, deres lyd.
Det er det samme som at sige, at Elvis stjæler fra sig selv i mange af hans mest kendte numre, men i virkeligheden lyder det jo bare at det samme, for det er hans måde at lave musik på.


Ah... ikke helt enig :-) Elvis lavede muligvis en masse enslydende musik under den samme genres faneblad (jeg var aldrig den store Elvis-tilhænger, så jeg er dog trods alt ikke en ekspert - Beatles er jo banelængder bedre :-)), men det er ikke ensbetydende med, at han hyppigt genbrugte de nøjagtig samme guitarriffs eller omkvæd eller tyvsjal samples fra andre musikeres værker.

Men ja, naturligvis har de bedste bands, solister og komponister alle en distinkt "lyd", og andre låner og stjæler også - every poet is a thief (nu nævner nu Indiana Jones, men relationen mellem Holsts "Planeterne" og "Star Wars" synes jeg er endnu mere markant - måske fordi Lucas oprindeligt havde tænkt på at bruge Holsts musik). Thomas Newman vil altid være kendt for sit minimalistiske klaverspil og sine melodiske strygerpassager. Elfman vil altid være kendt for sit aggressive kor og dystre orkestermusik. Og Williams vil altid være kendt for... ja, alt :-) etc. Hvis der ikke var noget særligt kendetegnende ved deres musik, havde de jo bare været anonyme kunstnere med formentlig blot fåtallige tilhængere.

Men for mit vedkommende er der ingen af de "større" komponister, der gentager sig selv så ofte eller så stædigt nægter at udvikle sig som Horner. Og her nævner vi ikke engang de gange, han har stjålet musik fra andres kompositioner. Jeg synes ikke, det snildt kan bortforklares med argumentet, at Horner bare lyder sådan. Jeg gad heller ikke lytte hyppigt til The Beatles, hvis hvert af deres albums bare var en genindspilning af det forrige. Tag en håndfuld tilfældige scores af de komponister, du nævner, og jeg kan garantere dig, at de lyder mindre ensartede end Horners (i hvert fald for mine ører :-)) - selvom Zimmer da efterhånden er en lige så stor synder på det område, som du selv pointerer. Og jeg er efterhånden træt af at lytte til alle hans yngre protegéer (bortset fra John Powell, som for længst har overgået sin gamle læremester). Men Horner har trods alt ikke mange The Thin Red Lines eller Gladiators på samvittigheden :-)
War. War never changes.
Gravatar

#53 Michael Andersen 14 år siden

#51 Nej lyden er noget andet, vi taler om gentagelse af indholdet. For hvis vi kigger på lyden, og du f.eks spiller noget fra underscore (hvor de berømte temaer ikke optræder) fra "Superman" eller "Raiders" eller noget fra den periode for manden på gaden, vil han med stor sandsynlighed sige: Det er fra Star Wars. Det er fordi lyden er meget John Williamsk.

Hvis man sammenligner komponister med alle mulige andre kunstnere; komikere f.eks.: Selvfølgelig gentager de også den samme vittighed, for de kan jo ikke genopfinde den dybe tallerken hver gang, men problemet med James Horner er at han gentager sig lige så meget som "Linie 3". Det er overdrevent genbrug eller dovenskab. Går den så går den, er opskriften bag.

Selv mine to favoritter Goldsmith og Herrmann genbrugte ideer i andre film, men hvis de gjorde det så meget som Horner har gjort, så ville jeg også miste respekten for dem.

Både Horner og Goldsmith har lavet Star Trek-musik og et Klingon-tema: Begge er fede temaer, men Goldsmiths blev i Star Trek-universet, imens Horners også dukkede op i "Aliens"!

Hvis John Williams genbrugte sit Dracula-tema som Lord Voldemorts i en Harry Potter-film ville jeg også straks råbe: HVAD LAVER DU?! Der kan man ikke sige at det er pga. lyden, for det er helt klart genbruget, som har skylden. Der er heller ingen som forsvarer Keanu Reeves' præstationer med: Jamen du forveksler "genbrug" med "personlig stil".
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#54 Highland Park 14 år siden

Michael Andersen (53) skrev:
Både Horner og Goldsmith har lavet Star Trek-musik og et Klingon-tema: Begge er fede temaer, men Goldsmiths blev i Star Trek-universet, imens Horners også dukkede op i "Aliens"!

Måske indså han bare, at musikken var lavet til den forkerte film. :P
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#55 Lawman. 14 år siden

#49 - tak! Det var Enemy at the Gates jeg havde i tankerne, det står soleklart for mig nu:)

Skriv ny kommentar: