Til gengæld lider filmen også af nogle af de skavanker, som Shyamalans tidligere film har udvist. I “Signs” lød noget af dialogen mellem familiemedlemmerne ofte utroværdig, og det samme gør sig gældende her. Filmen introducer desuden en komplet overflødig side-historie nær slutningen, og det lykkes den heller ikke at finde helt den rigtige måde at standse fortællingen på.

I hovedrollen som Elliot er Mark Wahlberg hæderlig, mens Zooey Deschanel er en temmelig anonym oplevelse som hans kone. Særligt mindeværdig er dog hverken de eller deres forhold, hvis krise aldrig rigtig bliver interessant. Så var der alligevel betydelig mere substans i familiedramaet i både “Unbreakable” eller “Signs”. Som effektiv og ganske foruroligende B-films underholdning er “The Happening” dog vellykket. I en af filmens mest sort humoristiske øjeblikke lader kameraet os se på, mens et af de hjælpeløse ofre kører sig selv over med en massiv græsslåmaskine. Er det dårlig smag? Uden tvivl, men det er ærlig talt også temmelig underholdende at overvære.

Moviola: M. Night Shyamalan – Den uvisse slutning

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 Wookien 16 år siden

Den her film kunne måske havde været okay. Twistet i filmen er rimelig originalt, og de der event's er ret seje osv. Desværre bliver dette fuldstændig smadret af tåkrummende dårligt skuespil. Jeg har aldrig set noget lignende! Jeg kunne ikke overhovedet fokusere på den rimelig jævne historie, fordi skuespillet var så elendigt. Mark i hovedrollen er den der gør det absolut bedst samt den skæggede hotdog spiser, men begge er de middelmådige. Resten af castet ligger langt under i niveau. Især kan fremhæves den kvindelige hovedrolle, som er så elendig at værterne i Hvaffor en hånd på DR1 er bedre! Jeg troede ikke et sekund på forholdet karakterene imellem, og personernes historie virker sindsygt på klistret og søgt. Jeg kunne finde meget mere, men vil råde folk til ikke at se den. Det er spildte penge. (Ja jeg kan se at Filmz anmeldere og en del brugere er uenige med mig. Kan simpelthen ikke forstå hvorfor dog)
Gravatar

#32 filmkorn.dk 16 år siden

#31

Jeg tror det er med vilje at skuespillet er elendigt. Hele filmens tema handler ikke om dræberplaneter, men om dårlig kommunikation mellem mennesker, som leder til massehysteri, egoisme og død. Læg mærke til, hvordan de to hovedpersoner har svært ved at kommunikere. Hvordan alle har svært ved at få forbindelse via mobiltelefoner. Hvordan verden ses gennem elektroniske hjælpemidler i stedet for med egne øjne (Løvescenen på iPhone). Vores "helt" står endda i en bestemt scene og beder folk om at holde kæft fordi han ikke kan tænke, i stedet for at de samarbejder. Ligeledes anbefaler han dem at spredes i små grupper og isolere sig fra hinanden mere og mere. Han taler med sin kæreste om de mennesker der bare ser på når der sker en ulykke, og ryger selv i den kategori da de ser en masse mennesker begå selvmord uden at prøve at stoppe dem. Da de kommer til den gamle dame, der bor isoleret taler hun til dem hele tiden, mens de stort set ikke svarer hende en eneste gang - ikke engang da hun slår den lille pige. I slutscenen lykkedes det først de to hovedpersoner at kommunikere gennem et gammelt jernrør frem for direkte med hinanden, og da det lykkedes Marks karakter at fremstamme et 'jeg elsker dig' til hans kæreste er det som om katastrofen ender, og de overlever. Det passer i hvertfald på minuttet.

www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#33 filmz-ThomasAX 16 år siden

#32
Jeg vil give dig fuldstændig ret.. jeg er sikker på at skuespillet er menningen at det skal være sådan.. alt du siger er hvad jeg er kommet frem til også.. jeg syntes at de folk der ikke forstår at analysere en film efter de har set den, vil syntes det er den dårligste film ever.. Men du har fat i samme conklution som jeg har.. Det hele handler om komminikation.. Denne film får i hvertfald en god score af mig.. Jeg syntes den var fantastisk
Gravatar

#34 filmkorn.dk 16 år siden

#33 Det er underligt, men jeg synes jeg havner i samme situation, hver gang jeg har set en Shyamalan film, hvor jeg føler jeg skal forsvare den, fordi folk, efter min mening, aldrig forstår hans temaer.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#35 filmz-ThomasAX 16 år siden

#34
ja feks ta lige The Village (btw fantastisk film) den var sku også lidt svær at fordøje for nogen folk da den sluttede, da den også skal tænkes lidt over..

Folk der kun elsker at se film som Hulk og spiderman og transformers (btw god film) men de skal helst ikke se en M night film, da hans film kræver analysering bagefter..

The happening, tror jeg i hvertfald mange folk tænker er dårlig, pga det dårlige skuespil. Men det er sku meningen, kan ikke passe det er overset når filmen får en screening..
Gravatar

#36 filmz-Aras 16 år siden

Hmm.. Eller også er det fordi man forventer mere, end hvad der egentlig sker. Én ting er at analysere en film, en anden er, hvis man konstant sidder og venter på en dybere forklaring af fænomenet på lærredet (hvilket jeg gjorde). Her forstærker det ikke filmen, at skuespillet ikke er ordentligt...
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything".
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
Gravatar

#37 elwood 16 år siden

Jeg forstod det nu primært som
At menneskerne var evd og udrydde planeten med deres forurening, og jeg jokede med min ven til sidst efter rulleteksterne, med at der lige sku ha stået Presented by Al Gore hehe


Havde nogle få gode øjeblikke, især start opbygningen var ret godt lavet.

Er spændt på at se en ikke typisk M. Night film fra hans hånd af en dag.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#38 filmkorn.dk 16 år siden

Fortsættelse af #32

Jernrøret blev brugt under borgerkrigen til at kunne kommunikere med slaver som var skjult i laden, og er således en gammeldags kommunikationsform lavet for at føre folk tættere sammen. Jeg ser således filmen som en opsang fra Shyamalan til den verden også han lever i, hvor folk kommunikerer mindre og mindre ansigt til ansigt og mere og mere via elektroniske hjælpemidler fra deres trygge omgivelser i hjemmet, hvor vi har isoleret os fra den overdrevne medieskabte frygt for 'det derude'.

www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#39 filmz-ThomasAX 16 år siden

#36 Jov det forstærker nemlig at skuespillet er dårligt.. Det er super skuespil at de kan være så overbevisende til at spillet dårligt..

Altså det giver en hvis ide om filmen.. svært at forklare, men jeg tror at M night ville vise hvor falsk en samtale mellem folk kan være når de gemmer deres følser væk
Gravatar

#40 filmz-ThomasAX 16 år siden

#38 jeg kan kun give dig ret.. Jeg ved ikke helt hvad hans ide er med filmen, ikke endnu i hvertfald.. men jeg ved bare det som fleste folk åbentbart tror, er næsten 100% sikker på det ikke har noget med det at gøre..

Plus dårligt skuespil er sku meningen haha

Skriv ny kommentar: