Som anmelder opfordrer jeg helst alle til at opsøge nye oplevelser, men “Hesten fra Torino” er næppe for alle, og for nogen vil den utvivlsomt virke vanvittigt frustrerende. Andre vil være komplet opslugt af denne bemærkelsesværdige, vanvittige og fuldkommen fascinerende oplevelse, der presser grænserne for, hvad man kan præstere i en film, og hvis sære uafrystelige melankoli bliver siddende, længe efter andre film for længst er glemt. Hvis man ikke er betaget efter den første halve time, bliver man det formentlig aldrig, men hvis man kan falde ind i filmens rytme, er der ikke desto mindre noget spektakulært i vente. Selv sad jeg uroligt i sædet i cirka tyve minutter. Derpå kunne jeg end ikke rokke mit blik væk fra lærredet.
#11 Bruce 13 år siden
"Således falder de første replikker allerede halvanden time inde i filmen ..."
Hehe, jeg finder nu også anmeldelsen ret morsom :)
#12 MMB 13 år siden
Hvorfor?
#13 Antlion 13 år siden
#14 The Insider 13 år siden
#15 Bruce 13 år siden
#16 MMB 13 år siden
Det skal jo ikke tages seriøst. Tarrs meget alternative stil udstilles jo bare på morsomste vis. Jeg har ikke set en Tarr film, men alligevel finder jeg anmeldelsen genial, og det er bestemt ikke, fordi jeg ikke tror, at Tarrs film nødvendigvis er gode.
#17 The Insider 13 år siden
Lige siden filmskaberen Béla Törrr i sin 13 timer og 28 minutter lange ’Sátántanko’ fulgte en flok græssende køer i et ungarsk landbrugskollektiv i slutningen af kommunisttiden, har han været betragtet som en af filmkunstens mest betydningsfulde instruktører.
I sit seneste værk, den sort-hvide ’Ha Szémböl Hesztpúyi, Mámá!’ (’Giv mig en hest, mor!’), har Béla Törrr kogt sit budskab ned til en kortfilm af knap 4 timers varighed
GENIALT! :-)
#18 Outbound Sith 13 år siden
(Lad os bare sige, at jeg er uenig med Søren/Benway)
Filmen starter med en åbningstekst og -oplæsning af en Friedrich Nietzsche-anekdote, hvorefter resten af spilletiden på 146 minutter bruges i selskab med en landmand, hans datter og deres hest. Og der sker: Ikke. En. Skid!
Filmen er delt op i 30 sekvenser, som dækker 7 dage i personernes liv. De klæder faderen af og på, de spiser kartofler, de trækker lidt rundt med hesten, datteren henter vand i brønden, og det går ca. 75 % af tiden med. I de resterende 25 % bliver der læst lidt i bibel, der kommer en vognfuld sigøjnere forbi og stjæler vand fra brønden, og så får de besøg af en mand, der køber en flaske brændevin og holder en tre minutter lang, mestendels uforståelig enetale. (Til gengæld bliver der i løbet af disse tre minutter sagt mere end i samtlige de resterende 143!)
Jeg ved ikke om der er tale om en Nietzsche-allegori eller måske noget bibelsk (som slutningen kunne tyde på), men jeg vil meget gerne høre jer andre, om en af jer kan forklare mig, hvad denne film går ud på, og hvorfor den skal være så ekstremt lang. (For min skyld kunne man sagtens klippe den ned med to timer!)
Det eneste gode, jeg kan sige om filmen, er, at de sort/hvide filmruller, de har optaget på, er af en virkelig god kvalitet, og at jeg ikke kedede mig helt så meget, som jeg burde...
2/6
Fox Mulder
#19 Antlion 13 år siden
Måske har jeg set for mange Tarr film (see what I did there, huh?)...
#20 davenport 13 år siden
Du virker som om alt absolut skal have et dybere, filosofisk grundlag, før det tiltaler dine mere end sarte smagsløg...
Beklager, men nogen skulle jo sige det.. Ned på jorden, tag en slapper, grin og lad være med at tage alt så alvorligt :)
Håber du kan tage lidt konstruktiv kritik. (håber ikke vi skal diskutere konstruktiv :D)