Som anmelder opfordrer jeg helst alle til at opsøge nye oplevelser, men “Hesten fra Torino” er næppe for alle, og for nogen vil den utvivlsomt virke vanvittigt frustrerende. Andre vil være komplet opslugt af denne bemærkelsesværdige, vanvittige og fuldkommen fascinerende oplevelse, der presser grænserne for, hvad man kan præstere i en film, og hvis sære uafrystelige melankoli bliver siddende, længe efter andre film for længst er glemt. Hvis man ikke er betaget efter den første halve time, bliver man det formentlig aldrig, men hvis man kan falde ind i filmens rytme, er der ikke desto mindre noget spektakulært i vente. Selv sad jeg uroligt i sædet i cirka tyve minutter. Derpå kunne jeg end ikke rokke mit blik væk fra lærredet.
#1 Skeloboy 13 år siden
Synes hans tidligere film, The Prefab People, Family Nest og The Outsider er udmærket, men Damnation og The Man From London er små mesterværker. Glæder mig til at se Hesten Fra Torino nu...
#2 KristianEnevoldsen 13 år siden
#3 The Insider 13 år siden
http://politiken.dk/bagsiden/atsbagsiden/ECE133689...
#4 MMB 13 år siden
LOOOOOOL! :D
#5 Antlion 13 år siden
#1:
Øhh, "Sátántangó" og "Őszi almanach"?
#3:
Et sølle forsøg på at retfærdiggøre dårlig argumentation med humor.
#6 Bruce 13 år siden
Men jeg kan ikke anerkende filmen som værende noget mere revolutionerende end et æstetisk bagstræberisk og selvtilstrækkeligt værk, der fra sin østeuropæiske tidslomme kommer til at ligne en selvhøjtidelig parodi på et genremaleri.
Og gav den 4/6
Efter et par timer i selskab med Béla Tarrs film begynder den lumsk at appellere til den særlige transcenderende bevidsthedstilstand, man på disse breddegrader kalder ’at få sig en morfar’.
#7 MMB 13 år siden
#8 Antlion 13 år siden
Avantgarde?
#7:
Ja, og blottet for nuancering og argumentatorisk retorik. Morsom, ikke for mig i hvert fald...
#9 MMB 13 år siden
Sådan er vi jo heldigvis så forskellige. ;)
#10 Antlion 13 år siden