Som anmelder opfordrer jeg helst alle til at opsøge nye oplevelser, men “Hesten fra Torino” er næppe for alle, og for nogen vil den utvivlsomt virke vanvittigt frustrerende. Andre vil være komplet opslugt af denne bemærkelsesværdige, vanvittige og fuldkommen fascinerende oplevelse, der presser grænserne for, hvad man kan præstere i en film, og hvis sære uafrystelige melankoli bliver siddende, længe efter andre film for længst er glemt. Hvis man ikke er betaget efter den første halve time, bliver man det formentlig aldrig, men hvis man kan falde ind i filmens rytme, er der ikke desto mindre noget spektakulært i vente. Selv sad jeg uroligt i sædet i cirka tyve minutter. Derpå kunne jeg end ikke rokke mit blik væk fra lærredet.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 Skeloboy 13 år siden

Det er fandeme fedt!

Synes hans tidligere film, The Prefab People, Family Nest og The Outsider er udmærket, men Damnation og The Man From London er små mesterværker. Glæder mig til at se Hesten Fra Torino nu...
Gravatar

#2 KristianEnevoldsen 13 år siden

Det her er en formidabel film. Det er en mageløs oplevelse. Har set den 2 gange nu og fik endnu mere ud af den anden gang. Det er så fantastisk at man kan lave en film med så få klip og så levende et kamera. Det er en dybt religiøs film med så mange symboler. Jeg kan kun anbefale den. Sidste år var en af min ynglingsfilm Hanekes sort/hvide "Det hvide Bånd". I år er en af mine ynglingsfilm Tarrs sort/hvide "Hesten fra Torino"
Gravatar

#3 The Insider 13 år siden

War. War never changes.
Gravatar

#4 MMB 13 år siden

The Insider (3) skrev:
Sublim "anmeldelse" :-)

http://politiken.dk/bagsiden/atsbagsiden/ECE133689...


LOOOOOOL! :D
Gravatar

#5 Antlion 13 år siden

God anmeldelse, men sammenligningen med Tarkovskij er lidt overfladisk. Førnævntes nostalgiske sympati er eksempelvis ikke-eksisterende i Tarrs film. Visuelt kan de sagtens sammenlignes, men deres spirituelle bestræbelse er langt fra hinanden.

#1:

Øhh, "Sátántangó" og "Őszi almanach"?

#3:

Et sølle forsøg på at retfærdiggøre dårlig argumentation med humor.
Gravatar

#6 Bruce 13 år siden

Jeg tvivler på det er Kim Skotte, for han har tidligere anmeldt filmen her og skrev:

Men jeg kan ikke anerkende filmen som værende noget mere revolutionerende end et æstetisk bagstræberisk og selvtilstrækkeligt værk, der fra sin østeuropæiske tidslomme kommer til at ligne en selvhøjtidelig parodi på et genremaleri.

Og gav den 4/6

Efter et par timer i selskab med Béla Tarrs film begynder den lumsk at appellere til den særlige transcenderende bevidsthedstilstand, man på disse breddegrader kalder ’at få sig en morfar’.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#7 MMB 13 år siden

Jeg synes Politikens anmeldelse er genial! Meget morsom og godt skrevet.
Gravatar

#8 Antlion 13 år siden

#6:

Avantgarde?

#7:

Ja, og blottet for nuancering og argumentatorisk retorik. Morsom, ikke for mig i hvert fald...
Gravatar

#9 MMB 13 år siden

#8

Sådan er vi jo heldigvis så forskellige. ;)
Gravatar

#10 Antlion 13 år siden

Uheldigvis.

Skriv ny kommentar: