“Hobbitten: En uventet rejse” er formentlig årets mest ventede film, og med førnævnte stortitler in mente siger det ikke så lidt! Den har imidlertid været ventetiden værd, og kvalitetsmæssigt ligger den afgjort side om side med “Ringenes herre: Eventyret om ringen”. Jovist, der er nogle småproblemer hist og her… Til tider kæmper vores helte sig ud af nogle lige lovlig vanvittige situationer, og idet man har skullet lave én bog om til tre film, har man også truffet nogle dramaturgiske valg, der til tider virker lidt påtagede – eksempelvis har man overdramatiseret et sent opgør i filmen i et tydeligt (og noget ineffektivt) forsøg på at kompensere for filmens manglende forløsning.

Men det ændrer ikke på, at man føler sig hjemme igen, så snart Bilbos skønne fortællerstemme kommer ud af højttalerne. “Hobbitten: En uventet rejse” er filmisk ekspamisme, når det er allerbedst, og dens 3D/HFR-billedside styrker kun det positive helhedsindtryk. Jeg glæder mig nu endnu mere til næste års efterfølger, men først og fremmest glæder jeg mig til at gense “Hobbitten: En uventet rejse”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#101 Mr. Philosopher 12 år siden

¨Nej
Gravatar

#102 Slettet Bruger [1782337233] 12 år siden

Har netop haft 'glæden' af at opleve filmen i CinemaxX i Aarhus. I filmens sidste tredjedel, efter legen med bjergkæmperne, stod salens centerhøjttaler af, hvorefter dialogen var så mudret, at man skulle tro man var offer for granatchok. Teknikeren var i København, så fejlen kunne ikke udbedres. Jeg ved ikke hvordan jeg skal bedømme filmen, eftersom jeg ikke kunne koncentrere mig ordentligt i filmens sidste time... til gengæld fik vi fribilletter, hvilket egentlig er en ringe trøst.
Gravatar

#103 Slettet Bruger [3977473402] 12 år siden

Jeg er lige hjemvendt fra Cinemaxx og jeg har lidt svært ved at blive klog på hvad jeg synes om filmen, så den skal nok have et ekstra kig. Jeg er dog ikke negativt indstillet overfor den, men HFR viste sig ikke at være det store hit, men nu er det prøvet.

Der er enkelte steder i filmen, hvor det fungerede helt ok og jeg tror bestemt at det vil give et ekstra pift til fx. actionfilm, men det fungerer overall ikke i denne film, faktisk var det en kende distraherende til tider. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at filmen lignede en tv-serie, men realisme er bestemt ikke hvad man går efter i en eventyrfilm.

Jeg kunne ikke sætte en finger på den tekniske side overhovedet og det føles næsten som om, at der ikke gået små ti år siden sidst, bortset fra, at visse computereffekter er blevet markant bedre.

Mellem jul og nytår får filmen nok en ekstra omgang i helt standard 2D og så må vi se hvad den endelige dom bliver, eller om jeg må vente på de to næste for at give en samlet vurdering.
Gravatar

#104 Kviesgaard 12 år siden

#102

Findes der ikke andre biografer i Århus end Cinemaxx? Jeg synes efterhånden, jeg kun læser dårligt om Cinemaxx på det her forum, så jeg håber da, at Århus er stor nok til andre biografer, men de er måske lige så ringe som Cinemaxx?

I tilfældet med fribilletter kan andre biografer naturligvis ikke bruges.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#105 nwinther 12 år siden

utyske (103) skrev:
Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at filmen lignede en tv-serie, men realisme er bestemt ikke hvad man går efter i en eventyrfilm.


God pointe. Jeg så den i 2D, så jeg kan ikke udtale mig om HFR i dette tilfælde. Men som du siger "skarphed og realisme" - navnligt det sidste - er ikke det man forventer i en eventyrfilm (med magi og trolde).

Men hvad med naturfilm og dokumentarer? Kunne formatet have en fremtid dér? Eller måske nogle af de "episke" film, såsom Saving Private Ryan (hvor man dog gik i modsatte grøft mht. billedkvaliteten) osv? Altså film hvor landskaber eller bittesmå detaljer i billedet er væsentlige for oplevelsen?

En af grundene til at jeg ikke bryder mig om f.eks. 3D (og idéen om HFR) er, at gode film altid er plot-/historie-drevne eller har en fantastisk dialog. Et fokus på 3D effekter eller et "superskarpt billede" vil uværgerligt gå ud over dialog og plot-detaljer. Selv hvis man laver en "god" film i 3D/HFR, vil disse effekter tage fokus fra historien/dialogen. Og i langt de fleste tilfælde vil instruktøren/producenten fokusere på teknologien på bekostning af plot, dialog osv. hvorved du får endnu en rutchebaneoplevelse - og ikke en "god" filmoplevelse. Og når du har prøvet det nogle gange, er det ikke sjovt længere.

Teknologien strander så på, at der ikke er ret mange biografer som kan få økonomi i naturfilm mv.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#106 Lord Beef Jerky 12 år siden

3D hører i hvert fald godt hjemme i naturfilm! Igen anbefaler jeg Cave Of Forgotten Dreams i 3D. Den eneste film jeg har set, der bare ikke ville være særlig interessant i 2D.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#107 BN 12 år siden

Lige en umiddelbar reaktion efter mit biografbesøg i går aftes:

Hvis nogle af dem, der er forbeholden overfor 'Hobbitten - en uventet rejse' hører til den kategori, der finder 'Ringenes Herre'-filmene, så må jeg sige, at ikke forstår, hvad det var det faldt for ved 'Ringenes Herre', og hvilke kvaliteter det er de kigger efter!

For stemningen, magien og kvaliteten er ikke bare intakt i 'Hobbitten - en uventet rejse', nej, den er næsten mere end det!

På grund af visse brugeranmeldelser troede jeg, at der først ville "ske noget" (komme action) i sidste halvdel af filmen - men det gjorde der allerede i første halvdel af film.

Nogle havde med deres skriverier også givet mig det indtryk, at filmen var fyldt med humor af en slags, man ikke så i 'Ringenes Herre' - men disse personer må vist have glemt Merry og Pippins klovnerier, drengestreger og falden over hinanden i 'The Fellowship of the Ring', foruden den komiske skildring af hobbitternes vaner og særpræg, ja, den generelle munterhed, der præger Bilbos fødselsdagsfest.

Jeg så filmen i 2D og med 24 fps, og såvel de smukke billeder i dette format som den ånd eller stemning, der præger filmen, gør, at jeg er vildt fascineret over, at en film fra 2012 føles som om den er lavet for 10-11 år siden.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#108 Lord Beef Jerky 12 år siden

BN (107) skrev:
Hvis nogle af dem, der er forbeholden overfor 'Hobbitten - en uventet rejse' hører til den kategori, der finder 'Ringenes Herre'-filmene, så må jeg sige, at ikke forstår, hvad det var det faldt for ved 'Ringenes Herre', og hvilke kvaliteter det er de kigger efter!


Nu kan jeg kun tale for mig selv, men der er ingen direkte faktorer eller kvaliteter jeg leder efter i film. Generelt set skal en film vel være skruet godt sammen med et naturligt tempo, interessante karakterer og en god historie når det kommer lige præcis til denne genre dog. Tempoet i Hobitten går ofte fra søvndyssende til intenst på få sekunder, fordi instruktøren insisterer på at få alt med fra bogen og tilmed tilsætte en masse nyt overflødigt materiale. Selvom jeg har set en næsten 3-timers lang film, kan jeg ikke se de store forskelle mellem mange af dværgene, fordi karaktererne simpelthen ikke er interessant nok skildret. Historien er såmænd fin nok, selvom den aldrig når det store episke niveau Ringenes Herre besad. Men det vidste jeg nu godt på forhånd. Som helhed var jeg dog godt underholdt af Hobbitten, og jeg ser selv meget gennem fingrene med de mange elementer der ikke spillede ordentligt sammen, men ligefrem ikke at kunne forstå kritikken, forstår jeg så slet ikke, at du ikke kan (forvirret? hehe).
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#109 Hr. Nielsen 12 år siden

#107 Selv om jeg ikke finder den helt oppe i samme klasse som LOTR, så finder jeg stadig The Hobbit er et helt igennem fantastisk eventyr. Den har da et par punkter man kan kritisere (det har mange film selvfølgelig), men de er for mig små og ikke ødelæggende for min oplevelse, uanset. Filmen er lidt sløv, men aldrig kedelig i starten og karaktererne er ikke helt så spændende som i LOTR (samlet set). Om man behøver kende hver en dværg ved jeg nu ikke. Fint de holder fokus på enkelte og resten blot er en del af gruppen, uden at man kender dem dybere. Ved Ispep har snakket om problemer med pacing (eller tempo) som han vist også havde læst et eller andet sted (ved ikke om han kun mente scenen med Gollum og gættelegen, som han fandt var for lang, men det kan han selv svare på), som vel også Lord her gør. Jeg ser det ikke som et problem med denne vekselvirkning mellem tempo og stilhed, som er i enkelte scener. Det elsker jeg faktisk. Jeg endte i hvert fald på 9/10 i karakter. Jackson's måde at fortælle på tiltaler mig og hele filmens gennemarbejdede univers er en lækkerbidsken for min fantasy-kærlighed. Actionscenerne er medrivende og underholdende. En film som her tiltaler mig på flere planer. Både som film og som fantasy, man kan flygte ind i nogle timer, så man atter er ladet op til hverdagens små og store problematikker:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#110 Lord Beef Jerky 12 år siden

#109 Gættelegen med Gollum fandt jeg selv rigtig god!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: