Filmen spiller også for meget på forholdet mellem Bruce og hans far, og for lidt på forholdet mellem Bruce og Hulk. Bruce synes faktisk at have det ganske fint med Hulk – det er blot hans fortrængte fortid som nager ham. Det er ærgerligt, at filmen ikke virkelig vover at vise og diskutere det ustabile forhold mellem Bruces to forskelligartede personligheder, da dette uden tvivl kunne have dannet grundlag for nogle interessante diskussioner og dramatiske scener. Enkelte vil måske også føle sig snydt, fordi filmen ikke har inkluderet en eneste skurk fra tegneseriens store persongalleri. Det var dog ikke rigtig noget, der personligt gik mig på nerverne, selvom manglen på interessante skurke med interessante motiver (ligesom i “Daredevil”) gør filmen knap så mindeværdig og fængende. Danny Elfmans musik er meget stemningsfuldt, men minder en tand for meget om hans fremragende “Red Dragon” soundtrack (specielt temaet).
“The Hulk” rummer en del gode elementer, og har mange spændende passager, men fordi at den ikke rigtig aner hvor den virkelig vil hen, ender filmen som en ret ujævn og utilfredsstillende oplevelse. Filmen veksler ofte mellem god underholdning og tungt drama, uden at finde noget fast fodfæste, og det trækker meget ned, også fordi filmen bruger 140 minutter på at lede efter dette fodfæste. Men en god skuespillerbesætning, flotte effekter, glimrende og effektiv klipning og en ganske sød og fængende kærlighedshistorie gør alligevel filmen værd at se.
Klik her for at læse mere om “The Hulk” i Ugens filmz.
#1 filmz-Ghidora 21 år siden
#2 inflector 21 år siden
#3 Kram 21 år siden
Jeg er helt enig! Den film er ELENDIG, jeg er glad for at jeg har gratis entré i biografen, ellers ville jeg have krævet mine penge tilbage.
If winning isn't everything, why do they keep score?
#4 filmz-vassago 21 år siden
Men det er rigtigt at den til tider virker lidt tam, ja og endda tynd. Det er som om at det kun er 30% af en film, så man kan jo håbe på at der kommer en 2'er (utroligt at jeg lige sagde det), men jeg synes filmen har for mange gode elementer til at bare blive skrottet, især når der er fundament til at det kunne blive en ligeså fed serie som "X-Men"-filmene - lidt mere destruction og havoc, så skulle den være hjemme :)
Men den skal ha' ros for det visuelle, klipning og stil - damn det er flot, jeg er rigtigt begejstret for den måde det er lavet på. Det giver filmen en rigtig tegneserie feeling. Er derudover ellers ret enig med The Insiders karakter.
#5 Spanner 21 år siden
Jeg synes at man får lov at vente lidt for længe på noget god grøn Hulk action. Nogen småting kunne måske være strammet op, men som de andre film i genren bliver man nødt til at forklare universet den foregår i for seeren.
* SPOILERS *
* SPOILERS *
Delen med faderen er jeg lidt skeptisk overfor da han pludselig udvikler sig imod slutningen. Jeg kan godt lide Noltes gale videnskabsmand, men der mangler noget baggrund for det, der sker med ham i filmen (for slet ikke at tale om hvad der sker med ham bagefter).
* SPOILERS *
* SPOILERS *
Jeg vil give den 4 ud af 6 for god underholdning og en rimelig opdatering af historien til nutidens verden.
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#6 filmz-Elvis-SUN- 21 år siden
...men jeg må sige jeg blev meget positivt overrasket.
Jeg har hverken læst tegneserien eller set tv-serien, så på den baggrund havde jeg intet at blive skuffet over.
Filmen er lidt lang, men den meget flotte klipning gjorde scener interessante, som måske havde været småkedelige uden.. Klipningen og forsøget på at lave filmen mere tegneserieagtig med picture-in-picture og skiftende kameravinkler (der også brød de filmiske regler gang på gang), lykkes fuldt ud - det er en frisk måde at vise vi her har en film hvor rammer og handling ikke nødvendigvis holder sig indenfor normalerne.
Skuespilpræstationerne kan jeg ikke sætte en finger på, selvom jeg nok synes Bana står for den svageste, men også sværeste af dem; Uanset hvor dygtig man er kan man ikke undgå at se en smule patetisk ud når man for 10 sekunder siden var 5 meter høj og havde smadret halvdelen af byen og nu blot står, klynkende og klam, kun dækket af et par super stretch boxershorts.
Action sekvenserne var virkelig gode, og ingen af dem blev 'for meget' som jeg synes gjorde sig gældende f.eks i Matrix 2. Hulk var dejlig brutal, som jeg kun havde håbet på, og det blev til mange 'wow', 'nøjj' og 'BWAHAHAH!' tilråb i salen.
Om historien lægger sig op ad serierne ved jeg ikke, men jeg synes den var ganske underholdende med en meget rolig opbygning og en god introduktion af personerne. I modsætning til hvad Insider skriver, synes jeg ikke det er et problem at filmen både viser elementer af fed action og meget følelsesladet drama, og i netop denne historie kan det ene ikke leve uden det andet.
Omend man godt kan se Hulk (og især hundene, føj!) er computergenereret, har CGI folkene alligevel gjort et godt arbejde, med at få ham til at passe ind i omgivelserne og det er en fryd for øjet at se ham hoppe rundt og kaste med tanks, helikoptere og detslige.
Jeg var bange for at blive slemt skuffet, men imod alle forventninger kom jeg ud af Imperial med et par timers virkelig god underholdning bag mig.
5/6
...it's chocolate, it's mint ...it's very refreshing!
#7 The Insider 21 år siden
#8 filmz-Elvis-SUN- 21 år siden
...it's chocolate, it's mint ...it's very refreshing!
#9 filmz-Spur80 21 år siden
#10 The Insider 21 år siden