”Dette er muligvis mit mesterværk!” udbryder Brad Pitt, da han skærer et hagekors i panden på en skrigende nazist. Og man kan næsten høre Tarantino gnægge i baggrunden over sin selvironiske kommentar, der selvfølgelig er møntet på ham selv. Men er det så hans mesterværk? Ikke helt – det lavede han allerede i 1994 med “Pulp Fiction”. Men mindre kan også gøre det, og “Inglourious Basterds” er en fænomenal hyldest til filmmediet og dets magiske kræfter, som filmelskere ikke må gå glip af.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#91 Benway 15 år siden

Bestemt en herlig film, og Christoph Waltz' præstation er mere end Oscarværdig.

Det suveræne rocknummer der bliver spillet så prominent er for øvrigt David Bowies [url= People (Putting Out Fire)[/url] fra Paul Schraders 1982 film. Som altid er Tarantinos valg af musik næsten et studie i sig selv. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#92 tranberg 15 år siden

#91
Fantastisk stemning Bowies nummer gav oven i Tarantinos über kameraføring. Ing. Basterds havde et fremragende soundtrack!
The end is closest to the beginning
Gravatar

#93 BN 14 år siden

'Hæhæ, vold er sjovt og sejt, især når det udpensles!'

Så kort og enkelt kan præmisset bag 'Inglorious Bastards' beskrives. Filmen er blevet rost for mange ting, f.eks. åbningscenen - men reelt er denne scene jo bare karikeret over Sergio Leone's spaghettiwestern, og selv om Quentin Tarantino bestemt ikke lægger skjul herpå, så har den scene ikke noget selvstændigt liv, men lever udelukkende i kraft af mindet om Leone's film (jævnfør f.eks. indledningen på 'The Good, the bad and the Ugly'), og det endda for mit vedkommende på lånt tid. Scenen kunne godt gøre et positivt indtryk, mens den stod på, men da filmen var slut, stod den som uoriginal og ligegyldig.

Filmen er også blev rost for en god skuespilpræstation af Christoph Waltz i rollen som naziofficeren, og ja, han spiller fremragende, men de sidste 15-20 minutter glider han over i karikeret overspil, ikke mindst i forhørsscenen ("Bingo"), hvilket fører mig frem til plothullerne. Selvom hele filmen har karakter af én stor drengerøvs-joke, så må plottet godt bevare sin indre logik, men det gør den ikke.
Hvor meget hjerne skal der til for at regne ud, at man ikke skal efterlade et par kvindesko midt blandt en flok døde modstandsfolk, hvis man vil undgå at Landa og hans folk skal opdage, at kvinden har været til stede, men er flygtet derfra (hvilket hun jo ikke ville gøre, hvis hun var loyal overfor nazisterne)? Og hvis Landa alligevel har tænkt sig at samarbejde med de allierede, hvorfor kvæler han så den kvindelige Diane Kruger's dobbeltspion? Han lader de to andre amerikanske jøder fortsætte med deres forehavende (likvideringen af de nazistiske topledere), men finder det nødvendigt at dræbe en, der bare har gjort det samme som han selv er er ved at gøre?


'Inglorious Bastards' er så fyldt med udpenslet vold, at det er kvalmende. Det er helt unødvendigt. Filmen kunne sagtens have haft sine primitive/satiriske pointer uden så mange nærbilleder af skalperinger og skalperede hoveder, smadrede og/eller sønderskudte ansigter.

Som det ofte er tilfældet med Tarantino's film, er billede og lyd flot, og dialogen fænger, men er i sidste indholdsløs, hvilket også er tilstræbt, men i længden kedeligt. Alt for kedeligt. Og Tarantino's voldsforherligelse er ikke provokerende - den er bare ulækker og uinteressant. Andre instruktører har ellers forlængst bevist, at man godt kan lave en rigtig røverhistorie med action og humor, uden at det hele i sidste skal handle om selve volden.

Ikke en film jeg nogensinde skal se igen.

2/6 (to stjerner for det tekniske og dele af skuespillet)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#94 Skeloboy 14 år siden

#93 - jeg forstår ikke din store modstand mod udpenslet vold.

Men har lige set den, og jeg giver den en 4/6...

Der er klart nogle fede actionsscener i den, og jeg er vild med det totale retro-soundtrack. Men der er for meget udenomspjat og Tarantino er ikke helt skarp på dialogfronten...

Men interessant måde at bruge historien på.
Gravatar

#95 mr gaijin 14 år siden

#94 Ja, Morricone-soundtracket er helt klart en af filmens største styrker.

Og hele Bowie-sekvensen. Det helt sikkert et af de store film-øjeblikke i 2009.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#96 BN 14 år siden

Skeloboy (94) skrev:
#93 - jeg forstår ikke din store modstand mod udpenslet vold.


Det er MÅDEN det er lavet på, d.v.s. tonen jeg ikke bryder mig om. Jeg har ikke spor imod, at film skildrer eller afspejler verden som den virkelig er, inklusiv volden.

Og i nogle tilfælde har jeg heller ikke noget imod, at den er udpenslet. Men det kommer an på hvordan og i hvilken sammenhæng. Hvis man eksempelvis ser på tonen i 'Saving Private Ryan', så præsenteres vi her for blod, afrevne lemmer og indvolde, fordi instruktøren ønsker at udstille krigens gru for vores øjne. Men hos Tarantino er volden nærmest hovedpersonen, og den er udpenslet, fordi vi skal synes, det er sejt og - i visse tilfælde - sjovt; jævnfør skalperingerne og indridsningen af hagekorset i panden på flere personer.

Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at det skulle være nødvendigt med nærbilleder af sprøjtende blod og knuste legemsdele HVER GANG der udøves vold eller skydes. Jeg synes bare, det er ulækkert. Og det bliver hurtigt trivielt at se på - ihvertfald for mig.

Tarantino's film er mere stil og stemning end det er handling. (Det samme gjaldt 'Pulp Fiction'.) Og når stilen og stemning kredser om udpenslet vold, så er det bare ikke min kop te. Sergio Leone, der jo er et forbillede for Tarantino, lavede også film, hvor stilen og stemningen (herunder musikken) praktisk talt overskyggede indholdet, som uden den helt specielle indpakning ville have virket en smule banalt eller traditionelt. Men savner man slow-motion- eller nærbilleder af sprøjtende blod og ødelagte lemmer i skudduels-scenerne? ... JEG gør ikke.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#97 MOVIE1000 14 år siden

Jeg blev både skuffet og overrasket da jeg så filmen, jeg havde forventet mere action og humor, men den var ret så afslappende at se, og den havde mange scener som var underholdene selvom de var ret lange, jeg bryder mig normalt ikke særlig meget om Brad pitt men i denne her var det skubbet til side :) tror at det her er hans bedste film, jeg gad godt at se en fortsættelse.

4/6
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#98 BN 14 år siden

bn (96) skrev:
Sergio Leone, der jo er et forbillede for Tarantino, lavede også film, hvor stilen og stemningen (herunder musikken) praktisk talt overskyggede indholdet, som uden den helt specielle indpakning ville have virket en smule banalt eller traditionelt. Men savner man slow-motion- eller nærbilleder af sprøjtende blod og ødelagte lemmer i skudduels-scenerne? ... JEG gør ikke.


Her glemte jeg at anføre, at det specielt er 'Once Upon a Time in the West' jeg tænker på. (Men også 'The Good, the Bad and the Ugly'.)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#99 Gasivodo 12 år siden

Beklager må starte tråd igen!?

BN du siger: "Once Upon a Time in the West" med tanke på intro mm.

Hvordan i al verden vil du få 'unge' mennesker med på - en SÅ lang intro sekvens, den dag i dag????


Q T gjorde det smukt, mesterværk, nej! Som før nævnt; fransk, tysk, engelsk og amerikansk, flydende i en og samme film?!?! allerede der er jeg oppe på 4;-)

Og det kneb lidt, mht. slutningen. Men jeg overlever.
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#100 BN 12 år siden

Gasivodo (99) skrev:
Beklager må starte tråd igen!?

BN du siger: "Once Upon a Time in the West" med tanke på intro mm.

Hvordan i al verden vil du få 'unge' mennesker med på - en SÅ lang intro sekvens, den dag i dag????


Du mener ikke, at der nutildags findes unge der kan lide introsekvensen i 'Once Upon a Time in the West? ... Eller hvordan skal jeg forstå din replik?
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: