De fleste filmgeeks har mindst én af Tarantinos film stående på hylden, og alt andet ville også næsten kunne betegnes som en mangelfuld samling. Om man kan lide mandens film er naturligvis op til den enkelte, men ingen betvivler vel hans betydning for nyere film. “Inglourious Basterds” forstærker dog ikke ligefrem denne betydning, da den på ingen måde er nyskabende, men tværtimod en gentagelse af instruktørens aldrende æstetik. Men underholdende det er den, og med et godt transfer og en glimrende lyd er det ingen skam, hvis netop denne er den eneste Tarantino i samlingen.
#21 filmkorn.dk 14 år siden
Kedelige dialoger? Kedelig handling?
Jeg er rystet i min grundvold!
#22 BN 14 år siden
Fuldstændig enig i disse betragtninger. Filmens problem er at den sætter stil over substans. Den havde ellers en lovende start i form af scenen med Landa, der kommer på visit hos den franske familie, men derefter gik det langsomt, men sikkert nedad bakke.
#23 MMB 14 år siden
Starten og slutningen er fremragende, men den midterste del var simpelthen så kedelig.
#24 MonsTruz 14 år siden
Den scene i biografen hvor Hitler sidder og griner over den ultra tyske propaganda film, det er god humor.
Men generelt syntes jeg filmen er spækket med spændende personligheder.. Raine, Landa, Fredrick Zoller og ikke mindst min farvorit Archie Hicox.
Godt skuespil, god humor, en dejlig anderledes tilgang til en 2. Verdenskrigs film, gode dialoger, og ja rigtig god underholdning.
Det er lige en film efter min smag :)
#25 MOVIE1000 14 år siden
4/6
#26 filmz-Bruce 14 år siden
Nærmere <CTRL><ALT><DELETE>
#27 Kruse 14 år siden
Dialogen er ganske god, og der er nogle glimrende momenter og scener i filmen, men i sidste ende er det alt for ujævnt. Som anmelderen påpeger, så er der nogle stilistiske valg der ikke fungerer og som ikke længere har den samme gennemslagskraft som i Tarantinos tidligere film. Dog leverer Christoph Waltz en fantastisk præstation i som en særdeles velskrevet og modbydelig skurk.
4/6
#28 deho 14 år siden
6/6
#29 MTK 14 år siden
I mine øjne ligger filmens store force i, at selvom den udspiller sig i et fiktivt univers og er bygget op omkring en slags kitschet drengerøvsdrøm, formår den stadig at have større dramatisk og følelsesmæssig gennemslagskraft end samtlige 'ægte' dialogdrevne dramaer fra samme filmår.
Især Diane Krugers tragiske rolle som Bridget Von Hammersmark viser at Tarantino stadig formår at portrættere hjerteskærende fysisk og psykisk vold mod kvinder, som ellers af nødvendighed er blevet tvunget at være stærke. Den underliggende desperation og sygelighed der gennemsyrer hele persongalleriet er svær at fortrænge efterfølgende.
De stilistiske valg kan godt skurre i øjne og ører af og til, men jeg følte alligevel at der var en helhed i de mange forskellige udtryk - muligvis i en eller anden form for meta-filmhistorisk ramme.
Jeg er generelt glad for de fleste af Tarantinos nyere film, men jeg føler i høj grad at 'Inglourious Basterds' er hans bedste siden den undervurderede 'Jackie Brown'.
#30 wimmie 14 år siden
5½/6