“Iron Man 3” er noget værre rod. Den er usammenhængende, karaktererne er intetsigende, og så er den tilmed kedelig. Tony Stark er en sjov nok hovedperson, men han kan ikke bære filmen ene og alene på sine skuldre. Enkelte flotte actionscener – især én med kamphelikoptere og talrige eksplosioner – forhindrer filmen i at blive direkte uudholdelig. Den er bare virkelig heller ikke særlig god. Og, nå ja, så er der flere små, sjove referencer til “The Avengers”. Referencer, som konstant minder os om, at “Iron Man 3” ikke når Joss Whedons superhelteepos til sokkeholderne.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#91 pow9199 11 år siden

Jeg må tilslutte mig koret der tuder over en dårlig anmeldelse. Ikke at jeg kan sige jeg er uenig, jeg har ikke set filmen og kommer formentlig aldrig til det. Men når en anmelder hæver sig selv over filmen, som her, sker Thomas Treo-effekten.

Andreas er givetvis en ganske begavet person, men uanset hvor begavet man er, fremstår man dum, når man ikke kan ytre sig, så ens glimrende intellekt virker behjælpeligt frem for belærende. Og det er desværre det jeg oplever her.

Og hvor jeg ellers sætter pris på Klementin-joken og de mange referencer til at have jern på, så skal Andreas lære at skrive til sine læsere, ikke sit eget ego. Så er jeg sikker på vi får nogle ganske gode anmeldelser fra ham
Gravatar

#92 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden

Jeg kan intet belærende se i Andreas' anmeldelse. Jeg synes da, at han skriver ret tydeligt, at den er et udtryk for netop hans mening. Selv hvis man ser bort fra det, kan jeg stadig intet belærende se i den. Jeg kan heller ikke se, at han forsøger at hæve sig over filmen eller spille Treo-intellektuel. Jeg har dog ikke set filmen, bl.a. fordi jeg synes de to forgængere var ret medio.

Én faktor, som Iron Man filmene vælger at ignorere, og som man til en vis grad kunne leve med, hvis det ikke blev tilsidesat i så voldsom grad, er, at uagtet at man er kapslet ind i en dragt, så vil kroppen nok ikke overleve blot ét af de stød, som Iron Man konstant udsættes for. Det synes jeg virker svært latterligt. Jeg er med på, at en af sfi-fi genrens præmisser er, at publikum forventes at acceptere en eller flere umuligheder/paradokser. Jeg synes blot, at man forventes at sluge lidt for meget her.
Doctor Last Warning
Gravatar

#93 TP-DK 11 år siden

Doom (92) skrev:

Én faktor, som Iron Man filmene vælger at ignorere, og som man til en vis grad kunne leve med, hvis det ikke blev tilsidesat i så voldsom grad, er, at uagtet at man er kapslet ind i en dragt, så vil kroppen nok ikke overleve blot ét af de stød, som Iron Man konstant udsættes for. Det synes jeg virker svært latterligt. Jeg er med på, at en af sfi-fi genrens præmisser er, at publikum forventes at acceptere en eller flere umuligheder/paradokser. Jeg synes blot, at man forventes at sluge lidt for meget her.


Jamen, dragten er jo foret med bobleplast ;-)
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#94 the_paki_don 11 år siden

#93

Endog bobleplast skabt af et geni! :)

Så det er virkelig, virkelig godt bobleplast.
Gravatar

#95 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden

Sådan fordriver TS de lange aftener: Han popper bobleplast. Et tema for IR4.
Doctor Last Warning
Gravatar

#96 lassep 11 år siden

Enig i at selve anmeldelsen var dårlig. Det første afsnit med Harry Potter og Twilight filmene er da at tale ned til folk og et forsøg på at spille bedrevidende. Nok derfor alle Thomas Treo sammenligningerne kommer. Der bliver reelt sagt at hvis du er uenig med anmeldelsen så er det fordi du er en fanboy.
Så kommer nogle dårlige jokes, lidt uopmærksomhed fra anmelder og at man ikke har sat sig ordenlig ind i de to første iron man film, så har man vist ingredienserne til en dårlig anmeldelse.
Personligt var jeg vældig godt underholdt. Der var da enkelte plothuller, men ikke noget der er ødelæggende for filmen. Kan godt lide man ser en lidt mere menneskelig Tony Stark, dog uden at han bliver uden humor.
Enig i at dragterne, der selv kan kæmpe og tilsyneladende går ret nemt i stykker ikke er noget positivt.

Så filmen i 2D, så kan ikke udtale mig omkring 3D effekterne. 3D er en gimmick i min optik og gør sjældent noget godt for andet end animationsfilm.
Jeg giver filmen 4 ud af 6 for følte mig godt underholdt da jeg kom ud af biografen.
Gravatar

#97 Riqon 11 år siden

I det omfang, anmeldelsen snakker om filmen (og ikke taler ned til os, der er fans af Marvel), så kan jeg følge en del af kritikken af plottet og fortællestilen. Bare for at være dækket ind, så putter jeg alt i spoiler...

Hvorfor har Stark ikke reservedragter? Fordi han kun havde dem i sit hjem på Malibu, og de blev alle sammen ødelagt... Det køber jeg heller ikke. Og endelig, når vi kommer til finalen, så har han pludselig 100 dragter, som han syntes, han ville spare til sidst? Håber de så, at vi glemmer, han måtte eksperimentere med ting fra Harald Nyborg og bo i en garage? Nej, der er selvfølgelig en logisk forklaring i plottet, som jeg bare ikke lige fik med mig (+ en masse andet). Den virkelige forklaring er dog, som anmelderen også lader til at have gennemskuet, at Stark er alt for usårlig med dragten på, så vi måtte se ham uden. Hvad anmelderen så glemmer at nævne er, at dette også udnyttes flot, og at flere af filmens bedste actionscener faktisk er, når Stark har dette "deus ex machina" handicap.

Dårlige ideer i denne film:

* Skurken. Hvad ville han egentlig? Hvad gik det ud på? Og hvorfor Guy Pearce?
* Konflikten. Stark blev et mål, fordi han var provokerende? Var der ingen anden måde at blande ham ind i det på? (Igen, hvad var skurkens plan?)
* Ekskæresten fra Schweitz. Hun var da bare helt igennem kedeligegyldig.
* Glødende DNA-eksplosioner, osv.. wtf.
* Fjernstyrede dragter. Det var da morsomt, men hvad betyder det for fremtiden? I Avengers 2 kommer Stark altså til at kæmpe med hjemme fra sofaen uden risiko for ham selv...

Hvad fungerede godt:

* Tony Stark fungerede bedre end nogensinde tidligere, mere hjerte og svagelighed, men stadigvæk den samme.
* Actionsekvenserne var fænomenale, imho.
* Balancen mellem humor og drama var god.
* Overraskende nok fungerede den lille sidekick-knægt.


Her er noget fra Wikipedia, som virkelig undrer mig:

Black described his take on the film as not being "two men in iron suits fighting each other", and more like a "Tom Clancy thriller", with Iron Man fighting real world type villains.


Que?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#98 Yellow-TV 11 år siden

dårlig Anmeldelse.
Gravatar

#99 YapiYapo 11 år siden

#97 Meget enig. Ender selv på 3/6 eller 5/10. Men havde ikke så meget imod de fjernstyrede dragter - de betød trods alt en del for at actionsekvenserne fungerede så godt. Omvendt var balancen mellem humor og drama ikke altid lige god; den var til tider anstrengt. Fx var det lidt for meget ifm. Starks flugt.

Synes anmeldelsen (desværre!) har en snært af Treo, hvad angår stil og udtryk, men indholdet kan man ikke klandre anmelderen for. Han gør jo blot sin individualitet gældende i al dens tilfældighed.
Gravatar

#100 MMB 11 år siden

Jeg synes egentlig, Tarantrier rammer kritikpunkterne meget godt. Filmen lugter i den grad af et manuskript, som skulle færdiggøres hurtigt, og plottet virker nærmest som en parodi på en superheltefilm. Instruktionen virkede ærlig talt også som noget sjusk, og jeg synes i den grad, at filmen - især den første halvdel - savnede rytme og overblik. Efterhånden kom Iron Man 3 dog op i omdrejninger, og takket være et succesfuldt sideplot med en lille dreng samt nogle flotte og involverende actionscener, formår filmen at redde sig op på middelmådig.

5/10

Skriv ny kommentar: