Filmen vises i Cinemateket med forskelig musikledsagelse. Den opvisning, jeg overværede, var med intim og stemningsfuldt live-klaverspil af Ronen Thalmay, der også har lavet lydspor til DFI’s dvd-udgivelse af Dreyers “Blade af Satans Bog”, men der kommer også forestillinger med eksperimentaljazz, kontrabas med lydeffekter, rock og sågar techno, så der skulle være lidt for enhver smag. At opleve filmen på det store lærred, hvor nærbillederne kan få fuld styrke, er virkelig et privilegium, og denne HD-cam-udgave står vældig flot taget filmens alder i betragtning.

Hvis man aldrig har set en Dreyer-film og undrer sig over, hvorfor så mange filmkritikere betragter ham som ikke blot den største danske instruktør nogensinde, men også en af verdens største, så er “Jeanne d’Arcs lidelse og død” det perfekte sted at begynde. Filmkunst bliver ganske enkelt ikke mere sublim.

Filmen vises i Cinemateket fra 14.-25. maj.

Læs mere om Dreyer i artiklen: Filmz Classics: Carl Th. Dreyer – Dansk films store geni.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 jessup 14 år siden

Jeg var inde og se den I torsdags. Jeg havde set den før og havde lidt glemt hvor domineret filmen var af nærbilleder - fantastisk film. I dag skal jeg ind og se - Blade af satans bog.
This is just until June

Skriv ny kommentar: