Alt i alt er “The Matrix Reloaded” en ganske underholdende film, som dog aldrig nærmer sig den oprindelig “Matrix” films kultstatus, og det overraskede mig, hvor hurtigt jeg egentlig var kommet mig over hele “Reloaded” oplevelsen. Efter at have set den første “Matrix” led jeg nærmest af åndenød i en lang periode derefter, som om man var blevet kastet vildt og ukontrolleret rundt i en grandios sanselig blender. Men “The Matrix Reloaded” kan jo, på sin vis, ikke leve op til mange folks forventninger, fordi den første film levede højt på dens stilede originalitet, hvilket er en luksus som “Reloaded” selvfølgelig ikke kan nyde nu.
Der er, som sagt, en del problemer med denne toer, men der er mange elementer i filmen som kompenserer for disse faktorer. “Reloaded” virker for stor og vidtspændende for dens eget bedste, men det er svært at sige, om dette virkelig er tilfældet, før vi får “The Matrix Revolutions” at se, når denne udkommer til november. Apropos “The Matrix Revolutions”, så husk endelig at blive siddende til efter rulleteksterne er forbi, og få en lille forsmag på den kommende tredje og sidste del af “Matrix” trilogien. Vi glæder os.
Klik [url=articles/view/293/]her[/url] for at læse mere om “The Matrix” i Ugens filmz.
#11 filmz-DMA 21 år siden
"Der er, som sagt, en del problemer med denne toer, men der er mange elementer i filmen som kompenserer for disse faktorer."
Hvis det er sandt burde den så ikke have 5 eller hva ?
Er ikke ude på at svine The Insider til for hans hurtige og glimrende anmeldelse mangler bare lige at få at vide hvorfor den ikke får det femte kamera ? :)
#12 chandler75 21 år siden
#13 The Insider 21 år siden
#11, jeg var langt tættere på at give filmen 3 kameraer end 5. Det er korrekt, at jeg ikke nævnte noget om skuespillerne. Det er fordi jeg ikke synes, at der er noget særlig beundringsværdigt ved det. Med det mener jeg hverken det er specielt godt, eller specielt dårligt... Jeg finder det personligt unødvendigt at skrive "[indsæt skuespiller navn] leverer en konventionel præstation som [insæt karakterens navn]" Jeg har dog fremhævet Hugo Weaving´s præstation som Smith...
Jeg mener selvfølgelig personligt selv, at jeg har givet filmen det antal kameraer, som passer til mine skrevne argumentationer.
"filmen virker ofte fortænkt og prætentiøs, hvilket til dels skyldes dens til tider tunge dialog, som ofte virker overflødig og dækkende over en hel del relativt retoriske ytringer"
"Filmens persongalleri er måske en anelse for stort med et par unødvendige karakterer her og der"
"Skurkenes kollektive ansigt virker anonymt, hvilket, set i bakspejlet, gør de godes kamp for overlevelse knap så følelsesmæssigt involverende for publikum"
Og der er mange flere eksempler... både positive og negative :-) Jeg synes dog at filmens positive sider opvejer de negative, hvilket er grunden til, at jeg ikke gav den 3 kameraer :-)
#14 filmz-Dennis 21 år siden
Syntes dine anmeldelser er meget velskrevne og gennemtænkte og kan specielt godt lide du lige tager fat i det med forventningerne. Det med overaskelsen og de manglende forventninger i 1999, var nok med til at gøre Matrix til en extra god film. Ville din anmeldelse være en anden hvis du havde fået lov at se Reloaded og Revolutions back to back? eller betød den bratte afslutning ikke så meget?
#15 filmz-Daniel_Logan 21 år siden
I am like a wild horse, and you can't tame me..
#16 filmz-vassago 21 år siden
#17 filmz-darthfrede 21 år siden
Desuden mener jeg at "Reloaded" er langt mere filosofisk end "Matrix" og så synes jeg, at den nye viden vi får mht. Matrix'en og dens mekanismer er fantastisk og overvældende (på den gode måde).
#18 filmz-nemesis 21 år siden
Jeg syntes især godt om at vi filmz brugere kan kommentere de forskellige nyheder, og have nogle sjove og lærerige debatter, det er også dejligt at se at man ikke er den eneste med stort behov for film.
Ang. Matrix er jeg lidt bange for at man(en selv) måske kommer med for store forventninger, jeg husker da jeg skulle ind og se Matrix 1 for første gang, sagde jeg til min lillebror at jeg ikke havde nogle forventninger da man kun havde set en enkelt trailer og hørt nogle få men positive anmeldelser om filmen, men sad tilbage med en synder bombet hjerne af sanse indtryk efter at have set filmen i biografen.
Om der er en der glæder sig til at skulle i biografen fredag 20.50 JA.
#19 21 år siden
#20 The Insider 21 år siden