“Mit liv som Geisha” har dog et altoverskyggende problem – den er slet og ret kedelig et langt stykke hen ad vejen. Der er ikke rigtig gang i historien, der halter lidt derudaf, mens vi venter på den næste opvisning i visuel forførelse. Det ville være nærliggende at kaste filmen over i bunken af andre filmideer, der er blevet ødelagt af amerikansk filmæstetik, men der er alligevel noget i “Mit liv som Geisha”. Filmen kan bestemt sagtens ses, den er smuk, til tider underholdende og vedkommende. På trods af, at der bestemt er en del alvorlige narrative mangler.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 Michael Andersen 18 år siden

#18 Jeg er 100 % enig i at pauser er og kan være en vigtig del, men synes også at det kommer an på situationen. Jeg synes at scoret til "Revenge of the Sith" er fremragende underlægningsmusik, og "The Empire Strikes Back" og "Return of the Jedi" er f.eks. også tapetseret med John Williams-musik uden at det ødelægger noget, så for mig er det helt klart det ringe miks af musikken i filmen som gør forskellen.

Et perfekt eksempel er scenen hvor Kejseren står over den liggende Yoda, samtidigt med at "The Imperial March" fremføres på så et latterligt lavt niveau, at det lyder som at Kejseren har melodien spillende på en radio i baggrunden. Det er dramatisk et tåbeligt valg og giver ingen menig. Det er den samme tankegang som også stak sit grimme fjæs frem i mikset på dvd-udgaven af "The New Hope". Specielt scenen hvor rebellerne angriber Dødsstjernen, og man valgte at skrue helt ned for deres fanfare. Det giver igen ingen mening.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#22 mr gaijin 18 år siden

Specielt scenen hvor rebellerne angriber Dødsstjernen, og man valgte at skrue helt ned for deres fanfare. Det giver igen ingen mening.

Det var jo bare et lillebitte hygge-angreb for sjov skyld før frokost. Ingen grund til at sætte tryk på den scene :p
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: