Hovedrollerne indhaves af Josh Brolin, Javier Bardem, og førnævnte Tommy Lee Jones. De spiller på mange måder hver sin modpol i et skæbnedrama; en synsvinkel, som Coen-brødrene synes at underbygge ved at holde de tre adskilt og stort set aldrig i samme billede. Skuespillerne leverer alle fabelagtige præstationer, og Bardems Chigurh er uden tvivl den mest bemærkelsesværdige skurk og den mest inkarnerede ondskab i mands minde. Tommy Lee Jones’ rolle som den gamle, trætte sherif er rendyrket perfektion. Rollen er ikke dramatisk anderledes end lignende præstationer, man har set ham yde før, og det er ikke en højtråbende præstation, men den er udført med en sådan præcision, hjertelighed og indadvendthed, at man sidder målløs og bevæget tilbage. I hans mund bliver McCarthys monologer til formidable stykker af stor skønhed og styrke.
“No Country for Old Men” er et fremragende eksempel på, hvordan litteratur og film kan smelte sublimt sammen. Det er en film, der tør efterlade sit publikum uden alle svarene, og som ikke viger tilbage for at trodse de gængse filmiske konventioner. Det er en smukt filmet og fabelagtigt fortalt film, der er fuldt ud på højde med Coen-brødrenes allerbedste. Landet er muligvis ikke for gamle mænd – eller nogen mænd overhovedet – men man har ikke lyst til at forlade det, når man først for alvor er ankommet.
#81 filmz-Is 16 år siden
Du har lidt ret i at Crash er en typisk multiplotfilm, men jeg vil nu ikke mene at Brokeback Mountain er meget mere originial. Du nævner at den handler om Homoseksuelle osv. men alt i alt synes jeg ikke at selve historien var særlig speciel i forhold til Crash, som efter min meming var en værdig vinder.
Synes nu ikke at det var et halvsvagt filmår. Munich skal vi ikke glemme som er en fremragende film :-)
#82 blahblah 16 år siden
Brokeback mountain handler, på overfladen, helt klart om et homoseksuelt forhold. Men i virkeligheden er det jo langt mere en film om forbudt kærlighed.
#83 Kruspe 16 år siden
#84 filmz-BrotherJack 16 år siden
Jeg synes "Crash" er en lortfilm. En overfladisk moralsk film realiseret på en lidt "arty" måde. Den vil gerne tage vigtige emner op, og vise at verden ikke er sort/hvid, men ender som en sort/hvid übermoralsk omgang vrøvl. Hvorfor det er en multiplot-film forstår jeg ikke. Jeg forstår i det hele taget ikke Haggis' film, som altid slår sig selv stort op, men ender som skal med et hult hult indre.
"Brokeback Mountain" var vigtig (synes jeg!), da den kunne ændre nogle ting. Da den som mainstream-film kunne få ultrakonservative amerikanere til at sidde og forstå en kærlighedsfilm - om homoseksuelle. Og granske historien, hvor disse ting jo er sket. Filmen var ikke perfekt, men den kunne noget. Derfor ville Oscar'en have betydet noget det år.
#85 filmz-Is 16 år siden
Goodfellas er rigtig god, men 1991 var et meget svært år i forhold til 2007.
Danser med ulve er i mine øjne en bedre film end Goodfellas, så jeg synes at det var meget velfortjent at Danser med ulve vandt både for bedste film og bedste instruktør.
#86 filmz-Bulldog 16 år siden
Hvad var det for et budskab?
Jeg synes "Brokeback Mountain" var en fantastisk rørende og nærværende film. Men havde den et så klart budskab? Det var helt klart mere end føle film end en moralsk film, for mig.
#87 sluppermand 16 år siden