Hovedrollerne indhaves af Josh Brolin, Javier Bardem, og førnævnte Tommy Lee Jones. De spiller på mange måder hver sin modpol i et skæbnedrama; en synsvinkel, som Coen-brødrene synes at underbygge ved at holde de tre adskilt og stort set aldrig i samme billede. Skuespillerne leverer alle fabelagtige præstationer, og Bardems Chigurh er uden tvivl den mest bemærkelsesværdige skurk og den mest inkarnerede ondskab i mands minde. Tommy Lee Jones’ rolle som den gamle, trætte sherif er rendyrket perfektion. Rollen er ikke dramatisk anderledes end lignende præstationer, man har set ham yde før, og det er ikke en højtråbende præstation, men den er udført med en sådan præcision, hjertelighed og indadvendthed, at man sidder målløs og bevæget tilbage. I hans mund bliver McCarthys monologer til formidable stykker af stor skønhed og styrke.
“No Country for Old Men” er et fremragende eksempel på, hvordan litteratur og film kan smelte sublimt sammen. Det er en film, der tør efterlade sit publikum uden alle svarene, og som ikke viger tilbage for at trodse de gængse filmiske konventioner. Det er en smukt filmet og fabelagtigt fortalt film, der er fuldt ud på højde med Coen-brødrenes allerbedste. Landet er muligvis ikke for gamle mænd – eller nogen mænd overhovedet – men man har ikke lyst til at forlade det, når man først for alvor er ankommet.
#1 cansi 16 år siden
Benway skriver om der ingen musikken er, og der er bare godt. Det fik mig til at tænke på hotel scenen, hvor man hører telefonen ringe i baggrunden og der er ingen der tager den selvom receptionisten sagde at han vil være der hele natten. Fantastisk.
6/6
#2 filmz-gofferoffer 16 år siden
Manglen på musik virkede også bare så godt. Man plejer at sige, at musikken er halvdelen af filmen. Det får brødrene lige modbevist med denne film, hvor spænding og suspens i høj grad skyldes manglen på score.
Og ja, den bør vinde bedste film :-)
#3 filmz-vanilla 16 år siden
6/6
#4 Highland Park 16 år siden
#5 DarkLight 16 år siden
Hvis man tænker handlingen igennem kan det vitterligt ligge på spidsen af en peanut. Alligevel er der noget utroligt dragende ved filmen, og skuespillet er bare forbandet behageligt at se på.
Det kan meget vel være, men så skal slutningen virke på andre punkter. Når man tænker tilbage skal man kunne se en vis logik i det. Og som minimum skal man, ved anden gennemkigning, kunne retfærdiggøre slutningen, når man nu kender den, gennem resten af filmen.
Her synes jeg ikke slutningen retfærdiggøres igennem resten af filmen. Og det er en skam.
4 / 6
#6 MuManden 16 år siden
Men glæder mig til at se den.
#7 chandler75 16 år siden
#8 Mercadian 16 år siden
#9 king b 16 år siden
#10 filmz-Angel Eyes 16 år siden