Guillermo del Toro gør brug af en meget farverig og opfindsom filmisk palet til at skabe sin helt egen verden, rig på grumhed, men også fantasi og poetisk skønhed. Det er i det hele taget den helstøbte fornemmelse, man sidder tilbage med efter filmen, der gør, at “Pans labyrint” varmt kan anbefales. Eventyrets faste struktur flettes ind med virkelighedens uforudsigelighed, og det er den organiske sammenblanding af de to verdener, der gør filmens handling fantastisk. At del Toro er en mand med en livlig fantasi hersker der ingen tvivl om; at han så også er en faunbenådet filmisk fortæller, kan vi kun prise os heldige for.
#71 filmz-DocDoom 17 år siden
#72 mar16 17 år siden
#73 filmz-DocDoom 17 år siden