Guillermo del Toro gør brug af en meget farverig og opfindsom filmisk palet til at skabe sin helt egen verden, rig på grumhed, men også fantasi og poetisk skønhed. Det er i det hele taget den helstøbte fornemmelse, man sidder tilbage med efter filmen, der gør, at “Pans labyrint” varmt kan anbefales. Eventyrets faste struktur flettes ind med virkelighedens uforudsigelighed, og det er den organiske sammenblanding af de to verdener, der gør filmens handling fantastisk. At del Toro er en mand med en livlig fantasi hersker der ingen tvivl om; at han så også er en faunbenådet filmisk fortæller, kan vi kun prise os heldige for.
#1 akerman 17 år siden
5/6
#2 Corgan 17 år siden
#1:
Krigen og begivenhederne med generalen og moderen foregår dog i virkeligheden.
En fantastisk film!
#3 Hal60 17 år siden
Var selv utrolig overrasket, og den overgik endda mine - ret så store - forventninger, som jo er noget der ellers sjældent sker. Kan varmt anbefales!
- 6/6 herfra.
#1
#4 Notional 17 år siden
#5 duuk74 17 år siden
Det er oplagt at man skal tro det hele er i hendes fantasi, men hvordan skal man så forklare at hun placerer den Mandrake rod, som rent faktisk hjælper?
#6 jessup 17 år siden
#7 filmz-BrotherJack 17 år siden
Den er god fordi den kombinerer ting, og fortæller forfærdeligt virkelige ting, på en hård måde, og at formen passer PERFEKT til indhold. Så hvis I forventer "The Never Ending Story", "Labyrinten" eller "Harry Potter" er det ikke her man finder den. Det er bestemt en moden film.
Jeg må indrømme at jeg ikke finder filmen så kryptisk med hvorvidt det er hendes fantasi eller ej. Jeg synes endda der er en stor pointe i at hun blot opdigter sit univers.
Fascismen ville jo fordumme folk og brænde bøger. Hun læser bøger og har derfor mulighed for at opdigte noget meget smukkere, meget mere poetisk - alt andet end fascismen, der er igang med at ødelægge alt romantisk i verden.
Roden under sengen får nødvendigvis ikke moderen til at få det bedre, men pigens sindstilstand ønsker at det er sådan - og filmen er jo virkelig subjektivt fortalt på alle måder, så selvfølgelig oplever vi verden gennem hende.
Filmen hopper dog ud af hendes sind i en relevant scene; hun taler med faunen for sidste gang midt i labyrinten, da vi klipper over til psyko-fascist-stedfaderens POV. ser vi hende stå alene og tale til ingenting - faunen er der ikke. Jeg tror egentlig heller ikke det vigtigt om det er fantasi eller ej - pointen er at fascisten ikke ser poesien, som hun. Slutningen fortæller vel også om den grumme virkeligheds mangel på happy endings?
FANTASTISK FILM!
#8 filmz-grev_michal 17 år siden
Det der gør filmen så kraftfuld og ekstraordinær er at det er en eventyrfilm - men alligevel ikke.
Som Jack skrev ovenover så er filmen ikke en pg 13 - Harry Potter (heldigvis). Det er en film der har en seriøs fortælling om nogle ret grove forholde og er enig i de analyser folk har skrevet i spoilerne. - At den er gribende cinematografisk er bestemt ikke et minus oveni.
5/6 - En film der skal ses, hvis man ikke har haft fornøjelsen endnu.
#9 dolphinfriendly 17 år siden
#10 hurin 17 år siden
Frankos styre var en ren børnehave at regne mod den skæbne der var blevet Spanien til del havde komunisterne taget magten.
Kan iøvrigt anbefale "Hyldest til Catalonien" af George Orvell