Guillermo del Toro gør brug af en meget farverig og opfindsom filmisk palet til at skabe sin helt egen verden, rig på grumhed, men også fantasi og poetisk skønhed. Det er i det hele taget den helstøbte fornemmelse, man sidder tilbage med efter filmen, der gør, at “Pans labyrint” varmt kan anbefales. Eventyrets faste struktur flettes ind med virkelighedens uforudsigelighed, og det er den organiske sammenblanding af de to verdener, der gør filmens handling fantastisk. At del Toro er en mand med en livlig fantasi hersker der ingen tvivl om; at han så også er en faunbenådet filmisk fortæller, kan vi kun prise os heldige for.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 filmz-Bruce 17 år siden

Kun en ting at sige! Efter Jean Pierre Melvilles "L'armée des Ombres", bedste film udgivet i 2006.

Departed kan være glad for den ikke var nomineret i bedste udenlandske film kategorien. Så havde en 3. plads været flot!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#12 McPeter 17 år siden

Er lige kommet hjem efter forpremieren på den noget forvirrende titel Pans Labyrint. Har aldrig helt forstået hvorfor den ikke også kan hedde Faunens Labyrint på dansk, men nok om det.

Først og fremmest, så er jeg er enig i at det er en betagende film, men synes nu stadig ikke den fortjener 6/6. Så er det sagt.

Jeg tror mit største kritikpunkt er at jeg savner en sammenkobling mellem fantasi og virkelighed. Bevares, det er naturligt at en lille pige fantaserer sig væk, men hvad har det med virkeligheden at gøre og hvad er det historien forsøger at fortælle? Kan godt være jeg bare er lidt tungnem, men jeg forstår altså ikke hvad historiens pointe er. At hun drømmer sig ind i en fantasi-verden er fint nok, men den er jo som sådan ikke mere munter en virkeligheden ud over det spinkle håb om måske at finde ud af hvem hun i virkeligheden er.
Ville passe mig meget bedre hvis nogle af de vokse også opdagede fantasiverdenen, fx da han løber efter hende i labyrinten. Ikke at jeg beklager mig over at det ikke er en lykkelig slutning - det synes jeg er helt fantastisk!


Filmen er bestemt mere end voksenfilm end en børnefilm - noget der egentligt overraskede mig lidt - på den gode måde. Filmen er ret brutal og lader ikke meget til fantasien. Den viser altid lige et halvt sekund længere end andre film ville have gjort (jer der har set den ved hvilke scener jeg taler om).

Skuespillet var til gengæld rigtigt godt, især af denne - for mig - ukendte barnestjerne. Hun gør det rigtigt godt og kan ikke lade være med at føle at hun spiller en rolle der på sin vis er ældre end hende selv. Nu skal det ikke på nogen måde opfattes incestiøst, men synes der er flere scener hvor hendes kropsprog virker mere kvindeligt end en pige på 12 år (?) normalt har på film.

Noget af det bedste ved filmen er hvordan den er filmet, samt den stemning den formår at opbygge. Det er bestemt en seværdig film og er da glad for at have set den. Er også sikker på at et gensyn virkeligt ville være en god idé, men har det bare sådan i maven at jeg tror det aldrig vil blive en af mine yndlingsfilm selvom den er ganske udemærket.

Jeg er endnu lidt overvældet af de sanseindtryk filmen gav, men tror min dom må ende omkring 4-5 ud af 6, men nok nærmere de 5 end de 4. Bestemt en oplevelse værd og så må man jo tage stilling derfra. Tror umiddelbart dem der giver den topkarakter er bedre til at se nogle af de dybere lag end jeg er, men for mig mangler der som sagt bare et eller andet.
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#13 duuk74 17 år siden

#7
Så vidt jeg husker er det ikke kun i hendes hovede at hendes mor får det bedre. Det bemærker både doktoren og moderen.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#14 filmz-Le Samouraï 17 år siden

Jeg tror mit største kritikpunkt er at jeg savner en sammenkobling mellem fantasi og virkelighed. Bevares, det er naturligt at en lille pige fantaserer sig væk, men hvad har det med virkeligheden at gøre og hvad er det historien forsøger at fortælle? Kan godt være jeg bare er lidt tungnem, men jeg forstår altså ikke hvad historiens pointe er.


Historien er bygget op omkring det, man kalder en parallelisme, hvilket vil sige, at der dannes eller uddybes betydning gennem gentagelser af elementer i historien.

"Pans labyrint" kredser i begge universer omkring spørgsmålet om blind lydighed og selvstændig vilje. I den virkelige verden er det frihedskæmperne, der tager et afgørende valg ved at nægte at underkaste sig fascisterne, selv om det kan koste dem alt. I "eventyruniverset" er det pigen, der tager en vigtig beslutning ved at undlade at ofre sin bror, selvom hun får at vide, at hun derved udelukker sig fra sin retmæssige arv. Filmen postulerer groft sagt, at blind lydighed mod autoriteter ikke bør afløse moralsk stillingstagen.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#15 filmz-Le Samouraï 17 år siden

Jeg synes der er for billigt at sætte onde fascister op mod gode republikanere. Republianerne lod ikke fascisterne noget tilgode i grusomhed, og man glemmer at kommunisterne var den stærkeste gruppe blandt republikanerne, og de forfulgte deres modstandere mere grusomt end fascisterne.
Frankos styre var en ren børnehave at regne mod den skæbne der var blevet Spanien til del havde komunisterne taget magten.


Det er muligt. Men det er også et hypotetisk spørgsmål.

Jeg synes til gengæld, det er temmeligt billigt at sidde herhjemme i lille Danmark og kritisere folk for at lave en film, der tegner et uflatterende portræt af et diktatur, som mange trods alt måtte leve under i mere end 30 år.
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#16 JannikAnd 17 år siden

Har netop fået set filmen på DVD. Meget, meget betagende, smuk og rørende film.

Filmens univers emmer af sære skabninger, hvilket måske skyldes Del Toros egen personlighed. Magen til skizofren filmmager skal man sgu lede længe efter: Hans mexicanske film er modne og fatasifulde, hvorimod jeg finder hans Hollywood-produktioner værende ligegyldige no-brainers.

Lad endelig manden instruere "Hobbitten" - men så skal det dælme være på spansk!

Skriver muligvis fyldigere anmeldelse i morgen...
Gravatar

#17 squee 17 år siden

Fantastisk film!
Elsker ethvert punkt ved den.
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#18 wiseguy 17 år siden

Jesus Christ!!!! Pan kommer hverken op i biffen i Vejle eller Kolding??? Hva fanden tænker de på? Så må jeg jo rykke den hjem på DVD :o(
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#19 tiany 17 år siden

super film... den skulle have haft den oscar
Valar morghulis
Gravatar

#20 jessup 17 år siden

#14 jeg er enig i din analyse i din spoiler boks. Man fanger hurtigt spejlningen i de to planer men på en eller anden pirrer det ikke nok og man forudser hurtig den generelle udvikling i filmen.

En anden ting jeg har problemer med er at fascisterne primært (næsten udelukkende) er repræsenteret af faderen - det grusomme indevid i et grusomt system gør sjældent en potent politisk kommentar. Men fordi filmen er set ud fra et barns synsvinkel og at "skurken" samtidigt er hendes onde stedfader er dette i og for sig ok. Rent overordnet er filmen ikke møntet på den spanske borgerkrig specielt partikulært men krig generelt. Men det behøves heller ikke være en kritik.


Efter at have set filmen synes jeg at "De andres liv" er den rigtige vinder af Oscaren.
This is just until June

Skriv ny kommentar: