Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#1151 Highland Park 12 år siden
#1152 Hr. Nielsen 12 år siden
#1153 The Insider 12 år siden
#1154 Hr. Nielsen 12 år siden
#1155 The Insider 12 år siden
#1156 Ispep 12 år siden
#1157 Hr. Nielsen 12 år siden
#1158 Ispep 12 år siden
Aha.. Nu får jeg altså snart hovedbrud :D
#1159 Hr. Nielsen 12 år siden
#1160 Richard Burton 12 år siden