Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#11 Nagash 12 år siden
Han har ret i at planeten ikke er den samme, men alt andet tog han da fejl i :)
Rigtig flot anmeldelse og ja, jeg er stort set enig. Jeg ligger dog lige på vippen til topkarakter, uden den dog helt kan få det.
#12 x marks the spot 12 år siden
Det samme tænkte jeg også.
Storladen ja, men ligefrem intelligent synes jeg nu ikke helt den var. Jeg blev desværre temmelig skuffet over netop manglen på intelligens i flere af karakterernes træk. De to bi-karakterer (de nye Harry Dean Stanton og Yaphet Kotto) var totalt ligegyldige og bidrog med intet andet end at være
Hvorfor har intelligente folk tendens til altid at rende lige ud, når ting kommer væltende efter dem istedet for at løbe ud til siden?
Hvorfor var det nødvendigt med så mange ligegyldige og ansigtsløse bi-karakterer? Et mindre hold, som i "Alien" havde gjort handlingen 10 gange mere spændende!
Hvorfor koncentrerede de sig kun om at udforske det første rumskibe og ikke nogen af de andre rumskibe, som man kunne se lå i linie, da de landede i starten?
Var det virkelig nødvendigt at vide, at Therons karaktér var datter til Weyland? Det fik handlingen ned på et unødvendigt soap-drama niveau. Det havde været mere spændende, hvis hun bare havde været en magtsyg b****.
Jeg plejer at være temmelig positiv overfor 3D-film, men denne virkede ikke til at give mig en virkefuld ekstra dimension og virkede endda temmelig uskarp flere gange.
Er der nogen, der kan give en (måske spoiler) forklaring på introen og hvorfor personen gjorde, hvad den gjorde?
Nå, men bortset fra det, så var det et fedt gensyn med Alien-universet, og jeg ser med glæde fremt til en fortsættelse! :)
#13 Richard Burton 12 år siden
Jeg så den i Cinemaxx. En røvdårlig 3D forestilling. Uskarp, dårligt sortniveau og ujævn lysreflektering i lærredet. Så det kan SAGTENS være dit problem også.
En ofring af "sig selv" på Jorden i et tidligere stadie, hvor Jorden ikke havde liv. Terraforming altså. Vedkommendes død iscenesatte jordens liv.
Glimrende anmeldelse Benway. Du rammer meget godt filmens store plusser. En film som uden tvivl vil blive taget frem af gemmerne og revurderet "hen ad vejen".
#14 x marks the spot 12 år siden
Jeg så den i Imperial i aftes. Fik også set MiB3 i samme biograf i 3D, hvor sort niveauet var fu**** up! Alt alt for lys.
Mht. introen.. Tak, jeg havde også på fornemmelsen, at det var dét. :)
#15 the_paki_don 12 år siden
Jeg synes, at det var en flot 3D forestilling og var ikke generet af oplevelsen, som jeg plejer at være.
Ang. starten, så er jeg tilbøjelig til at acceptere #13's forklaring (kan ikke skrive Ridley Scott, når det så bliver forvirrende med, om jeg mener brugeren eller filmskaberens!).
Jeg var virkelig imponeret over skuespillet i filmen. Noomi kan fandeme bære en hovedrolle, men der var også en kæmpestor del af arbejdet, som blev løftet af Michael Fassbender, som til stadighed imponerer i alt, hvad jeg ser ham i og så Charlize Theron.
Jeg sidder stadigvæk og tygger over historien. Jeg tror, at jeg måske skal se den igen for at få det fulde ud af den. Men indtil videre synes jeg, at det var en ambitiøs film med interessante spørgsmål, som måske ikke blev svaret lige så interessant. Og så er spørgsmålet jo bare, om man overhovedet kan give tilfredsstillende svar på menneskers søgen efter vores eksistens i en fremtid, som ikke findes endnu?
Hvad jeg fik ud af hele præmisset for historien, kan opsummeres simpelt: Mennesker vil altid søge svar på spørgsmål og undre sig over de nye spørgsmål, som dukker op.
Fra hulemands tegninger for 35000 år siden til de store græske filosofers free styling for få tusind år siden til vores nutid og så ud i den ikke så fjerne fremtid. Så er spørgsmålet blot, om vi kan stille os tilfredse med, at vi måske aldrig får svaret om livet hensides døden uden at dø?
Jeg giver filmen 4 ud af 6 stjerner.
#16 Twister 12 år siden
1. Et godt eksempel på ovenstående er da biologen og geologen er blevet fanget i ruinerne/skibet og får at vide de må overnatte der grundet stormen der hærger området. Her skulle man synes at man vil have nogen til at overvåge de to konstant når man nu er på EN FREMMED PLANET HVOR MAN HAR FUNDET TEGN PÅ LIV...Okay, de tror at racen er uddød men er det ikke en rimelig vild konklusion at lave når man kun har været på planeten i et par timer, og intet kender til den fremmede races biologi. Og hvad sker der, kaptajnen der åbenbart er den eneste der har kontakt til de to strandede besætningsmedlemmer, beslutter sig for at sige ”screw it, jeg er liderlig, så mine to besætningsmedlemmer overlever nok natten over”…hvor dumt er det lige?!
2. Biologens opførsel mens han er strandet med biologen i ”hulen” er da totalt idiotisk. De bliver mødt af en slangelignende alien, og hvordan reagerer han. Han vil åbenbart forsøge at klappe den….STUPID.
3. Geologen bliver brændt ihjel af syrer, som åbenbart forvandler ham til en zombie…det fandt jeg også ret random.
4. David, ved at Elisabeth har en ”alien-lifeform” inde i sig og da hun kommer vaklende ind efter at have fået opereret den ud, er der ingen der tænker på at spørge sig selv om ”hmmm, gad vide hvad der er sket med det rumvæsen som hun lige har fået kirurgisk fjernet”… dårligt skrevet.
5. Hvorfor er der ingen af de to personer som Elisabeth skubber væk da hun panisk vågner op på operationsbordet og styrter mod den der futuristiske kiste, der efterfølgende opererer rumvæsenet ud af hende, som rent faktisk følger efter hende. Lad mig lige pointere at begge personer havde hjelme på og vi snakker om en kvinde af ret lille størrelse som bare uden videre slår dem fuldstændig ud åbenbart. Og åbenbart får de også hukkomelsestab da ingen af dem tænker på at udspørge Elisabeth om hvorfor hun er vildt blodig og stormede ud af lokalet.
6. Hvad sker der for at geologen og biologen under udforskningen af hulen/skibet i starten af filmen pludselig bliver vildt vrede på Elisabeth over at de har fundet tegn på tidligere liv (wtf, havde de regnet med…briefingen satte dem jo ind i hvad missionen gik ud på). Men vendt, dumhederne stopper ikke her. De beslutter sig i trods for at tage tilbage til skibet og hvad sker der for de to fedtmuler?…DE FARER VILD(?!)…og her taler vi altså om geologen der er med for b.la. at kortlægge området...det lugter så meget af en dårlig undskyldning for bare at slå dem ihjel
7. Hvordan er det lige at Elisabeth barer lige sådan konkluderer at den fremmede race direkte hader jorden og at de vil udslette den med deres biologiske våben?! hvis det havde været tilfældet ville deres skibe nok ikke ligge strandet på en ØDE PLANET lysår væk fra jordens solsystem.
Hele holdets mission virker så mega amatør-agtig. De tåger jo rundt, der er ingen struktur på deres mission. Der er ingen der tager ansvar. Der er ikke styr på hvor halvdelen af holdet er 50% af tiden. Folk ved ikke hvad missionen går ud på...jeg kunne blive ved.
Det var elementer som ovenstående der i sidste ende gjorde filmen til en irriterende oplevelse for mig. Den har helt klart nogle gode elementer også. Den er sindssyg flot og castet spiller fint (specielt fassbender). Atmosfæren er også fed i den første halvdel af filmen. Men der er for mange karakterer som slet ikke får nok screen-time til at blive relevante så vi faktisk bekymrer os om dem + historien for rodet. En meget blandende oplevelse.
3/6 stjerner --> 6/10 på imdb
#17 A_Brix 12 år siden
Men du skal gå ind og se den. Det er virkelig en fed film, som også sætter gang i nogle eksistentielle spørgsmål omkring liv - der er faktisk lidt "chicken and egg" over det.
Skuespillet er kanon, musikken er fantastisk og plottet er gennemført. Især Rapaces karakter - Dr. Shaw - er kompleks og interessant.
Åbningsscenen,
De få ting jeg vil udsætte på filmen er det samme, som er fremført længere oppe. Især det med at der er for mange karakterer med, som man på intet tidspunkt får et forhold til, så de bliver ligegyldige for filmen, og det er synd for en ellers kanon film.
Jeg giver den 5/6 stjerne her og en 8'er på IMDb.
#18 Babo84 12 år siden
Jo mere jeg tænker over den, jo mere fremstår den svagt i min hukommelse. Rent indholdsmæssigt. Der var simpelthen for mange irritationsmomenter i denne rodede handling, med en tåbelig slutning, tåbelig opførsel fra flere biroller, malplaceret humor, middelmådig eksekvering af filmens ellers ambitiøse spørgsmål, og ingen forløsning, men blot lidt lommefilosofi pakket ind i flotte rammer. Fuck hvor mulighederne var der til noget stort.
#19 Twister 12 år siden
Godt at høre at man ikke er alene om den betragtning. Jeg er enig.
#20 Babo84 12 år siden
Politiken 3/6
Berlingske Tidende 4/6
JP-dk 4/6
Ekstra Bladet 4/6
BT 3/6
CinemaZone 3/6
Information giver ingen stjerner, men siger:
"Ridley Scott vil for meget, og resultatet er ambitiøst og flot, men også rodet og ufokuseret"
Jeg havde virkelig troet, at filmen vil ligge på minimum 5 mange steder.