Hvis filmen havde holdt de første to tredjedeles høje niveau, havde den uden tvivl været en øjeblikkelig sci-fi-klassiker, men beklageligvis falder niveauet noget i sidste akt, hvor historien bliver en temmelig rodet affære med for mange handlingstråde, der skal løses for hurtigt. Samtidig irriteres man også lidt over filmens unødvendigt store persongalleri, der reducerer en del besætningsmedlemmer til rene statister.
Ikke desto mindre er det en fremragende beretning, vi her har med at gøre, og til trods for at nogle af svarene så langsomt popper frem, skal den ikke mindst roses for sin evne til at holde på mysteriet og genskabe nysgerrigheden omkring fremmede væsner på en måde, som vi ellers stort set ikke ser længere. Ikke mindst af den grund er “Prometheus” et storstilet comeback for den intelligente og storladne science fiction-film og for en instruktør, der atter er tilbage i et element, som han behersker som kun få. Fremtiden er muligvis ikke, hvad den har været, men det er længe siden, den har været så god som her.
Se også: Filmz TV: Ridley Scott-tema og “Prometheus”-gallapremiere.
#1271 BN 12 år siden
Bruce vender nok først tilbage, når tråden her er oppe på 2000 indlæg. ;-)
#1272 Thomsen 12 år siden
Dang! Sorry! Jeg forsøgte ellers at gå tilbage i tråden for at se, om andre skulle have postet det, men jeg må have overset linket. :-/
Læste i øvrigt lidt tilbage i samme omgang. Hold nu kæft, hvor er det trættende, når folk bruger "du forstår det bare ikke"-argumentet. Der burde være noget tilsvarende Goodwins lov om det argument.
#1273 Ispep 12 år siden
Så du har forstået, at du ikke har forstået filmen? :D
#1274 Thomsen 12 år siden
#1275 Ispep 12 år siden
#1276 Kyllingebenet 11 år siden
#1277 HonoDelLoce 11 år siden
Jo, den har været glemt alt for længe! :D
Jeg genså den for nogle uger siden (det var faktisk den 15. marts, så snart en måned siden... Som tiden dog flyver), og jeg kan kun sige, at jeg stadig er ret glad for filmen.
Den har sine åbenlyse mangler og dumheder, som jeg på ingen som helst måde vil forsøge at bortforklare eller undskylde. Det er simpelthen så enkelt, at alle de positive ting langt overvejer de negative ting for mit vedkommende, og jeg ser så utroligt meget frem til en efterfølger, at jeg nærmest ikke kan komme i tanke om nogen film, jeg glæder mig mere til :)
#1278 Kyllingebenet 11 år siden
Jeg har det faktisk ligesom dig! Synes for det meste, at filmen er fed og rejser nogle gode spørgsmål, men samtidig synes jeg også, at mange af tingene er direkte idiotiske! Men der er noget ved Prometheus, der gør, at jeg ikke kan stå for den - jeg føler mig draget af dens mystik. Jeg er faktisk både begejstret og skeptisk mht en efterfølger, for jeg vil meget gerne have svar på tingene, men samtidig, så synes jeg også at det ville ødelægge mystikken.
#1279 Lord Beef Jerky 11 år siden