Glimrende er også Michael Shannon som naboens psykisk syge søn, hvis vanvid hovedsagligt synes at bestå i, at han sætter ord på de tanker, som alle andre undertrykker. Vi fornemmer et spirende opgør med den småborgerlige tilværelse, men dette er 50’ernes indelukkede USA, og muligheden for at begå oprør er knap nok tilstede i personernes bevidsthed. Her tilpasser man sig eller går under.
Takket være en særdeles kompetent instruktion af Mendes, betagende fotografering af Roger Deakins, et neddæmpet, men effektivt score af Thomas Newman samt ikke mindst nogle fremragende skuespilpræstationer bliver “Revolutionary Road” til en hård, sønderrivende, men også formidabel oplevelse. Hvis man havde håbet på et nyt superromantisk parløb mellem Winslet og DiCaprio, vil filmen utvivlsomt føles som et slag i ansigtet, men selvom det ikke ligefrem er sød musik, der spilles, så ringer tonerne med en rystende kraft. Hvis det her var, hvordan tingene til syvende og sidst ville være endt for “Titanic”s Jack og Rose, var det måske meget godt det samme, at skibet gik ned i første omgang.
#31 pulse83 14 år siden
#32 Nicki52 14 år siden
Ja, men meget små udulige priser.
#33 aero 14 år siden
Og btw jeg tror, du har misforstået #31's sarkasme
#34 lagoni 14 år siden
#35 Nicki52 14 år siden
#36 lagoni 14 år siden
Lige i #34 ville jeg egentlig mest bare se om jeg havde forstået din udtalelse rigtigt, da din grammatik gjorde det lidt uklart for mig. Hvis jeg så har forstået rigtigt, er jeg meget uenig med dig, men vi har jo alle ret til at mene noget forskelligt. Sådan er det nu engang på nettet (og i livet), det er ikke alle der kan være enige :)