Glimrende er også Michael Shannon som naboens psykisk syge søn, hvis vanvid hovedsagligt synes at bestå i, at han sætter ord på de tanker, som alle andre undertrykker. Vi fornemmer et spirende opgør med den småborgerlige tilværelse, men dette er 50’ernes indelukkede USA, og muligheden for at begå oprør er knap nok tilstede i personernes bevidsthed. Her tilpasser man sig eller går under.
Takket være en særdeles kompetent instruktion af Mendes, betagende fotografering af Roger Deakins, et neddæmpet, men effektivt score af Thomas Newman samt ikke mindst nogle fremragende skuespilpræstationer bliver “Revolutionary Road” til en hård, sønderrivende, men også formidabel oplevelse. Hvis man havde håbet på et nyt superromantisk parløb mellem Winslet og DiCaprio, vil filmen utvivlsomt føles som et slag i ansigtet, men selvom det ikke ligefrem er sød musik, der spilles, så ringer tonerne med en rystende kraft. Hvis det her var, hvordan tingene til syvende og sidst ville være endt for “Titanic”s Jack og Rose, var det måske meget godt det samme, at skibet gik ned i første omgang.
#1 pulse83 15 år siden
#2 evermind 15 år siden
#3 Michael Andersen 15 år siden
#4 BN 15 år siden
#5 MTK 15 år siden
#6 chandler75 15 år siden
#7 MTK 15 år siden
Jeps, det er vores tids store krigsfilm efter min mening. Mange mener at den egentlig bare er et ripoff af 'Full Metal Jacket', men jeg føler der er en god pointe i at træningsforløbet på mange måder minder om det i 'Full Metal Jacket', men at selve klimakset fuldstændig udebliver i anden del.
Med mindre det var selve ordet 'nyklassiker' du havde et problem med? :)
#8 lagoni 15 år siden
Generelt et rigtig interessant blik på 'forstadsidyllen'
#9 Wangsgaard 15 år siden
#10 jessup 15 år siden
4½/6