Omsider er de forlængede og forbedrede udgaver af Peter Jacksons “Ringenes herre”-film ude på Blu-ray, og der er utallige gode grunde til at investere i en af årets mest ventede udgivelser – ikke mindst kvaliteten af trilogiens blændende begyndelse, “Eventyret om ringen”, og sagaens næsten perfekte punktum, “Kongen vender tilbage”. Ganske vist medfølger intet nyt ekstramateriale, men her er timevis af exceptionelle dokumentarer, som man aldrig bliver træt af at gense. Jeg har dog aldrig været forgabt i seriens midterdel, “De to tårne”, og det er svært at ryste følelsen af, at filmene godt kunne have set en anelse bedre ud i HD. Derfor ender boksen ikke med at få topkarakter, men uanset om man er fan eller ej, er der absolut ingen vej uden om denne fantastiske udgivelse.
#21 Djibyman 13 år siden
Damn, ville ønske jeg havde jeres tålmodighed;-)
#22 The Insider 13 år siden
#23 Slettet Bruger [1738623923] 13 år siden
Det er jo ikke meget anderledes end at se 2-3 afsnit af en tv-serie i træk. :)
#24 LasseUk 13 år siden
Jeg forstår bl.a. ikke kritikken at TT "aldrig kommer i gang". Efter min mening er det den af filmene som kommer bedst fra start, med den umådeligt underholdende Gandalf/Balrog sekvens. Adrenalinen pumper fra starten af!
Mht. "alle de mange slutninger" så kan man efter min mening ikke slutte af med en 5 endsige 10 minutters slutning. Det virker som om alle, undtagen Peter Jackson, har glemt at det er et værk på sammenlagt 12 timer. Man er nødt til at få bundet alle trådende sammen til sidst. Ellers vil man komme til at sidde med en meget tør smag i munden.
#25 daneimp 13 år siden
Er især også selv helt vild med Arwens fremtidssyn - den scene er helt eminent eksekveret!
Men for mig er det ikke et spørgsmål om at vurdere hver film for sig - for ingen af filmene kan stå alene. For mig er Ringenes Herre indbegrebet af hvad film skal være!
HVIS jeg skal udvælge nogle scener må det være Rohirrims to charges i henholdsvis TTT og ROTK :)
Fordi når man har brugt omkring 10 timer på ÉN samlet fortælling så er 20 minutters afslutning BESTEMT ikke for meget forlangt! Det ikke bare afslutter historien men afrunder den! Som Frodo selv siger: "How do you pick up the threads of and old life? how do you go on? when you begin to understand... there is no going back". Selvfølgelig skal vi se hvordan Frodo tackler den efterfølgende situation - Ved godt det er en eventyrfilm og helten normalt lever lykkeligt til sine dages ende, men netop Ringenes Herre er så vedkommende, fordi den skildrer virkelig menneskelig psykologi, hvor fantasyelementerne er der for at støtte historien. Det er præcis den samme situation som vi ser i slutningen af The Hurt Locker (den film var kedelig, efter min mening og det var kun slutningen, som gjorde den værd at se).
Hvorfor skal vi se Sam blive gift? Tjo fordi Sam er indbegrebet af betingelsesløs venskab, han er den ven vi alle har brug for og han skal fandeme også have sin belønning! Men for mig er det selve karakterudviklingen, hvor Sam i starten af den første film anser sig selv som et fjols, men hvor han har været så mange ting igennem at han har så meget selvtillid at han uden problemer kan score Rose ;) Og så er selve bryllupsscenen bare et skønt smil på læben, hvor vi får følelsen af retfærdighed og indkassering af belønning :)
#26 Bruce 13 år siden
At jeg synes bedst om den extendede, betyder dermed ikke, at jeg er enig med Jackson i alle hans dispositioner undervejs. Jeg synes f.eks. blot, at de 45 minutter ekstra i 1'eren tilføjer langt mere nødvendig dybde og god information, end der kan berettige et fravær. Der er også minutter jeg langt hellere ville have undværet undervejs.
De kritikpunkter jeg har, er slet ikke møntet på de visuelle effekter alene, men selvfølgelig er kritik af en 11 timers saga, som i den grad beror på det visuelle, da også berettiget til at fokusere på styrker og svagheder omkring effektmageri i det som tydeligvis også ER en effektfilm. Når man således pumper timelange actionsekvenser op, så er det ret så rimeligt, at man kan stille forventninger op til spektaklerne.
I den henseende synes jeg, at FOTR fungerer absolut bedst, ikke mindst fordi der koreograferes i mindre og spændende omgivelser, hvor man kan nyde WETA's flotte arbejde. I det hele taget er det især de flotte modeller af Shire, Rivendell, Rohan og Gondor, som imponerer mig, ja og selvfølgelig detaljearbejdet i alt, rustninger, makeup etc. Mines of Moria er et af de absolutte højdepunkter i sagaen og fordi Jackson dér udnytter greenscreen formatets svagheder, ved at have den korrekte dunkle belysning, som minimerer effekternes afsløring.
Det gør han for en stor dels vedkommende også ved Slaget ved Helms Kløft, som foregår i nattetimerne. Men allerede her bemærker man tydeligt flere svagheder, ikke mindst i det sidste kvarter. Varg angrebet tidligere er en af de største øjebæer undervejs. Pelennor slaget er også lala. Et absolut vidunderligt skue, når man får lov at nyde kampene på distancen og Theodens medrivende tale er fin. Men Jackson har sgu ikke opfundet den dybe tallerken, når det kommer til at koreografere medrivende actionsekvenser, hvor man kan nyde, når man skal i infight.
Det er flot, når hestene fra Rohan rider mod orkerne og det er grimt, når hestene rider ind i masserne og fysikkens love sættes ud af kraft. Og det er slet ikke effektivt, når man efterfølgende "ser" slagsmålene udspille sig. Det er koreograferet uinteressant og en film som Braveheart er her langt overlegen i effektivitet og overblik.
Og der er et eller andet for tussenusset sødt i Peter Jacksons tilgang. Ja, jeg ved sgu godt, det er en film, som skal kunne nydes af yngre, men Jackson taler sgu ned til folk, når man ser The Swingership of the Penisring mødes omkring Frodos seng og i en af de mest rædselsvækkende sekvenser forsøger at presse citronen for epic'ness i fortællingen og det bliver kørt for meget på med Legolas/Gimlis drengerøvsprøver.
Aragorn. Jo, Viggo gør det rimeligt, men igen har jeg fornemmelsen af, at Jackson ofte tyer til slowmo kameraet, når Viggos empatiske karakter skal vises frem. Daniel Day Lewis havde haft et karakter blandingsforhold, som i den grad var en Strider værdig, med karisma i metermål. Hvad er det Aragorn leverer til sidst som opildningstale ifht. Theoden? Var det Henrik Jensen, som lige forsøgte at sige "kom så drenge" til Brøndby gutterne i halvlegen?
Der er masser af godt i dette eventyr og det holder sgu som trilogi. Men så perfekt er det altså langtfra. Jeg synes PJ har en tendens til at gå i overdrive med den sentimentale tone, som altid skal udspille sig i langtrukken slowmo, hvor Gandalfs øjenlåg tager 4 sekunder om at lukke og åbne igen. Det virker ... indimellem, men der spilles MEGET på, at tage sig episk ud og det modvirker for mig det episke ved gensyn, når det episke netop skal bringes i spil via GANG på GANG slowmo sekvenser.
#27 The Insider 13 år siden
Oh yeah, helt enig. Jeg blev bestemt ikke overrasket, da jeg så ekstramaterialet og erfarede, at sekvensen var blevet strikket sammen i al hast.
#28 Lord Beef Jerky 13 år siden
Anyway, har lige modtaget filmene fra Amazon, og der er ikke længe før mit første gensyn i to års tid starter. Extended versionerne er naturligvis alle bedre end biografudgaverne, og mine karakterer ser således ud:
TFOTR: 10/10
TTT: 6/10
ROTK: 9/10
#29 BN 13 år siden
Det var ikke specielt en hentydning til dig, men du nævner effekternes "alder", og det samme har flere andre gjort i forbindelse med Blu-ray-udgivelsen af trilogien, hvilket jeg blev mindet om ved at læse din anmeldelse, nærmere bestemt følgende passage:
"Her ti år efter premieren på den første film virker nogle af effekterne en smule forældede, og mange af de kunstige baggrundsbilleder skiller sig voldsomt ud fra realoptagelserne i New Zealands ægte natur. Og selvom Andy Serkis' mimik og rustne stemme gør den hæse, hærgede Gollum både tro- og mindeværdig, så ser han immervæk computergenereret ud."
Meeeen jeg har godt fanget, at disse ting IKKE ødelægger oplevelsen for dig, idet du skriver: "Men man bliver aldrig hevet ud af fortællingen, og for hver forældet effekt er der femten overvældende sekvenser – lige fra heltenes flugt fra den ildspyende Balrog i "Eventyret om ringen" til det sidste, episke slag i "Kongen vender tilbage".
:-)
#30 Babo84 13 år siden
Mener du at 2'eren er undervurderet? Hvor? ;)