Omsider er de forlængede og forbedrede udgaver af Peter Jacksons “Ringenes herre”-film ude på Blu-ray, og der er utallige gode grunde til at investere i en af årets mest ventede udgivelser – ikke mindst kvaliteten af trilogiens blændende begyndelse, “Eventyret om ringen”, og sagaens næsten perfekte punktum, “Kongen vender tilbage”. Ganske vist medfølger intet nyt ekstramateriale, men her er timevis af exceptionelle dokumentarer, som man aldrig bliver træt af at gense. Jeg har dog aldrig været forgabt i seriens midterdel, “De to tårne”, og det er svært at ryste følelsen af, at filmene godt kunne have set en anelse bedre ud i HD. Derfor ender boksen ikke med at få topkarakter, men uanset om man er fan eller ej, er der absolut ingen vej uden om denne fantastiske udgivelse.
#1 SpielbergFreak 13 år siden
Hmmm er altså ikke meget for HD nogengange, det kan sagtens blive for rent og pænt og mister tit og ofte "film-looket". Jeg har ikke brug for at se skægstubbe og porer. Film er ikke meningen, at man skal se alt som det er i virkeligheden, det mister charmen og mystikken.
#2 Twister 13 år siden
Hvis man kigger på selve filmene er alle tre i min bog storslået, men anden kapitel er også for mig det svageste:
- Fellowship of the Ring (10/10)
- The Two Towers (8/10)
- Return of the King (9/10)
jeg er ikke enig i at de sidste scener i Return of the king er ligegyldige. Tværtigmod synes jeg de giver en rigtig fin afslutning. Og det er da på ingen måder ligegyldigt at se at Sam bliver gift. Det er jo hans mål som han endelig når, hvilket jeg synes er ganske passende at se. men jaja, smag og behag :).
#3 Kochie 13 år siden
Eksempelvis er det Saurons sorte ryttere, der sendes afsted til Herredet for at finde ringen (og Frodo) - og Saruman er da død, når vi når til det sidste, episke slag i ROTK?
#4 The Insider 13 år siden
#3, nej, jeg mener Saruman i alle tilfælde :-)
#5 Batsy 13 år siden
#6 MMB 13 år siden
Enig med #3. Du nævner Saruman alt for meget i forhold til Sauron, hvis det altså, som du selv siger, er meningen.
#7 The Insider 13 år siden
Og så må jeg hellere allerede melde mig ud af en eventuel dyst om omhyggeligt behandlede LOTR-opsummeringer og karakter-definitioner med alle jer andre kære LOTR-fans, for sådan en dyst vil jeg stensikkert tabe :-)
#8 myshkin 13 år siden
En slutning der, mig bekendt, stort set følger bogens epilog. Ikke desto mindre fremstod den desværre, som du også nævner, ikke helt vellykket. Er enig med dig hvad angår Two Towers. Den første er dog den bedste!
5 stjerner for Ringenes Herre triologi er stadigvæk en stærk karakter.
- internet anonymous
#9 Bruce 13 år siden
Mht. udgivelserne, så er den nye farvetone ganske fin i Fellowship og faktisk vil jeg mene, at remasteringen af netop denne film til denne BD udgave har givet den et mulehår bedre transfer end efterfølgerne.
Rigtig god lyd og med noget mere punch end DVD'erne, men må sgu nok indrømme, at jeg burde have hørt mere efter, i de mere subtile sekvenser.
Film:
FOTR: 9/10 (er rykket en karakter ned)
TT: 7.5/10
ROTK: 8/10
Video:
FOTR: 8.5/10
TT: 8/10
ROTK: 8/10
Audio:
Sgu nok et sted mellem 9-10/10
#10 Batsy 13 år siden