Det er svært at finde på noget som helst pænt at sige om “Saw 3D”. Filmen er end ikke det mindste skræmmende, den er fyldt af ringe skuespil og et dræbende kedeligt plot, og selv 3D-effekten er virkelig overflødig. Det kræver ellers ikke megen tankevirksomhed at finde på en opfindsom måde at bruge 3D på i en film som denne, men selv en sådan kreativitet lader til at være helt uden for filmskabernes rækkevide. Hvad filmen består af er blot en lang række bvadr-øjeblikke, og hvis det blot er, hvad du er ude efter, så vil den sikkert leve op til forventningerne. Alle andre vil snarere tænke ”Gudskelov, at det er overstået” – en tanke, som med dette kapitel forhåbentlig kommer til at dække hele denne sølle filmserie.
#41 Bony 14 år siden
To ting. Hvis du mener denne anmeldelse ligefrem er "uduelig", så burde du måske bruge dit krudt på, at skrive din egen og skrive den her i tråden - det kan den faktisk også bruges til. For det andet, så er det simpelthen det værste vås jeg nogensinde har hørt. Nu står karakter-skalaen pludselig for skud, da den åbenbart er et eksempel på, at anmelderen er imod hele genren hvis den får lavest mulige karakter? Gælder det så også alle film der får lave karakter eller endda bundkarakter? En mulighed kunne være, at lave karakter-skalaen om, så den nu gik fra 3 til 6. Ingen bundkarakter = intet angreb mod genren = gode og positive anmeldelser!
Du nævner, at du ikke er særlig vild med Saw-filmene, men dine indlæg lugter nu langt væk af fornærmet fanboy'ism.
#42 chandler75 14 år siden
Jeg tvivler nu på, at Søren nogensinde ligefrem ville betale for at se en film, han havde på fornemmelsen ville være dårlig... :)
#43 cronick 14 år siden
Hvis det kun er mig, der kan se hvor langt ude, det er at give en filmproduktion af denne størrelse og af karakter en karakter på 1 stjerne, så fred være med det.
Hele pointen er jo netop, at jeg IKKE bryder mig specielt meget om Saw-filmene, hvorfor mine udtalelser er af reel mening, og ikke blot udskejelser fra en fanatisk fanboy.
Men nu har jeg da rørt lidt i gryden. Tiden er åbenlyst ikke inde til at lave om på noget som helst, men det kan jo være den holdning ændrer sig på et senere tidspunkt.
#44 BN 14 år siden
Men mener du seriøst, at Filmz' ansvarshavende og den anmelderstab, der er tilsluttet sitet, skal tage hensyn til dette, idet de skal tænke: 'Nah, nu skal vi lige passe på med at være for ærlige med vores mening om denne film, for sæt nu vi afskrækker nogen fra at se den.'?
Læg mærke til, at det som oftest ikke er den samme anmelder der bedømmer biografversionen og den senere dvd/blu-ray-udgivelse. Det betyder f.eks., at en film som 'The Bourne Identity' af den ene anmelder får en lav karakter (kun 3/6) og bliver bedømt som "clichefyldt, uoriginal og forudsigelig affære" (ligesom Matt Damon og Franke Potente kritiseres for h.h.v. mangelfuldt og uengageret skuespil), mens den af en anden anmelder får karakteren 5/6 og roses for godt skuespil af især Matt Damon. (Og i det her tilfælde er der endda en helt tredje anmelder der giver filmen 4/6.)
... Jeg nævner det, fordi jeg synes, det viser, at Filmz afspejler mange forskellige holdninger, både positive og negative. Og hvis man i forbindelse med en given film mangler en positiv anmeldelse, kan man jo læse brugernes kommentarer - der er flere af disse, der er gode til at sætte ord på hvad de kan lide og hvorfor.
#45 cronick 14 år siden
Min pointe er jo, at det er de forkerte, der anmelder visse film i første omgang - selvfølgelig skal anmeldelsen være sandfærdig og afspejle anmelderens egne meninger. Men hvis det stod til mig, som jeg vist også har sagt et par gange, skulle denne anmelder være tilknyttet filmens specifikke genre og miljø, og ikke blot være en tilfældig alsidig anmelder. For som fremgangsmåden er nu, så kan jeg personligt ikke bruge disse anmeldelser til en dyt, og det er lidt det jeg vil ændre på.
#46 BN 14 år siden
Jeg tror bare, det bliver lidt svært og (måske også lidt forudindtaget), hvis man fordeler anmelder-opgaverne på den måde. Men jo, hvis der blandt Filmz-folkene er en der holder af 'Saw' eller blot tortur/splatter-genren, ville det da i sig selv være interessant at læse vedkommendes mening.
#47 chandler75 14 år siden
Men Filmz forsøger jo at være et alsidigt site for alle filminteresserede, så jeg mener, at også anmeldelserne bør afspejle dette. Det vil groft sagt sige, at hr. og fru Danmark skal kunne læse Filmz' anmeldelse af "Saw 3D" og overveje, om det kunne være noget for dem.
Jeg mener ligeledes, at Filmz' anmeldere på samme vis har en bred smag. I denne nye artikel nævner Søren jo f.eks. "The Texas Chainsaw Massacre" som en af verdens mest skræmmende film: http://filmz.dk/artikler/benways-blog-verdens-mest...
Mht. at have et specifikt kendskab til en enkelt genre, så findes der jo masser af niche-sites, hvor folk med en særlig forkærlighed for eksempelvis splatterfilm skriver anmeldelser.
#48 Spanner 14 år siden
Det er den skala, som BT bruger
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#49 Nicki52 14 år siden
#50 evermind 14 år siden
Er jeg den eneste her, der får lyst til at tage skyklapperne på og fremover konsekvent at anvende ignore-funktionen på brugere, der begynder at diskutere anmeldelseskriterier? Vi har snart diskussionen ved every other fucking movie!
Argumenter nu bare for jeres egen mening om filmen, hvis I har set den eller luk røverhulen, hvis I ikke har. Altså, hvor svært er det lige ...
Jeez!
(Sorry, måtte lige have luft for det ...)
EDIT: Og inden nogen kvikt påpeger, at al denne brok om anmeldelser jo må betyde, at der faktisk er noget rivende galt med systemet: Nej, det er en enkelt person eller to, der hidser sig op hver gang og klæber til diskussionen som lort til et tæppe. Jeg tror rent faktisk langt størstedelen af de faste brugere er tilfredse med måden, tingene foregår på herinde, hvilket vel er grunden til, at vi er faste brugere og ikke har søgt andre græsgange ...