Sherlock Holmes kender de fleste nok, om end de færreste nok i virkeligheden har læst nogen af Arthur Conan Doyles bøger om mesterdetektiven. Men tåler en sådan klassisk figur at blive genopfundet som så anderledes en manifestation som i Guy Ritchies “Sherlock Holmes”? Ja, det gør han naturligvis, men i nærværende film er projektet fejlet. Et anderledes take på Sherlock Holmes er bestemt kærkomment, men hvorfor skal actionsekvenser og halvdårlig humor ødelægge et ellers fint tiltag? Potentialet er stort, men endnu engang tilsidesætter filmindustrien kunstnerisk innovation til fordel for en lukrativ leflen for et sensationshungrende publikum. Et godt råd: Gå på biblioteket i stedet og se, om ikke noget mere interessant Sherlock Holmes-materiale er at finde der.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 zamm- 14 år siden

Uforstående kritik må jeg desværre sige...

Det er da rendyrket underholdning med to seje skuespillere: Robert Downey Jr. og Jude Law

Hvad angår fortolkningen, så er der altså ikke nogen rigtig eller forkert fortolkning. Det er mere fortællingen der måske er forkert, men man kan da fortolke et emne som man vil...!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#2 MOVIE1000 14 år siden

det kan godt være at dvden får 3/6, men BD er 6/6 værd ;)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 MJP 14 år siden

Synes det er pudsigt at anmelderen refererer til House, da netop denne series hovedfigur er baseret på Sherlock Holmes. Dermed har Holmes filmen "stjålet" fra en serie der har hentet mere end kraftig inspiration fra Sherlock Holmes figurerne. Det virker derfor lidt sært at bebrejde Holmes-filmen for dette.
Hugh Laurie har i et længere interview forklaret hvordan House er inspireret af Holmes og Wilson er inspireret af Watson.
Reggie: Jack, tell me a story...
Jack: Fuck you!
Reggie: Oh, that's one of my favorites
Gravatar

#4 JJ 14 år siden

Filmen fortjener mindst 4 stjerner for solid underholdningsværdi. Der er få, der gider at se en 'old school' version af Sherlock Holmes. Det er allerede set. Holmes bruger stadig sin kløgt, når han fysisk sætter skurkene eller tilfældige mænd ud af spillet. Angående de tilfældige mænd, så fik jeg den opfattelse, at Holmes var på et tidligt stadie i sin karriere, hvor han endnu ikke havde fundet sin stoiske ro, men stadig manglede at begå en række fejl.
Gravatar

#5 filmz-Bruce 14 år siden

Mod alle odds ganske underholdende og med en god kemi mellem Robert Downey og Jude Law, hvor det klædte sidstnævnte gevaldigt med et ældre udseende. En mainstream blockbuster behøver ikke være raketvidenskab og det er Sherlock Holmes langtfra. Men den ligger sig på behørig afstand af film som Clash of the Titans, Prince of Persia og Percy Jackson, ikke mindst grundet karisma og vid fra det ganske gedigne cast og en atmosfære af troværdig sjov.

7/10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#6 MOVIE1000 14 år siden

En ting jeg synes Robert virkelig skal have ros for er hans accent.
Jeg kan også godt lide det halvmørke miljø, det minder lidt om Sweeney Todd.
Det er også fedt at se hvordan Holmes tænker, hvor man hører/ser hans tanker.
Plottet synes jeg holder 100%.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#7 elwood 14 år siden

Billede 1
Har lige læst denne anmeldelse

Billede 2
Inspireret af Der Uwe! byder RDJ op til "dans"

Billede 3
En anmelders endeligt.

[url= 4[/url]
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#8 filmz-Claudius 14 år siden

Når anmeldelsen reelt indledes med et personangreb på instruktøren, så har jeg noget svært ved at tage vurderingen alvorligt. Det virker lidt som om, anmelderen har besluttet sig, før han så filmen, alene fordi Ritchie er instruktør, og ham kan han altså ikke lide. Ikke overraskende får filmen derefter en hård behandling.

Trist. Især fordi jeg ellers er ret enig i mange af iagttagelserne. De mange slåskampe, Laws spil som Watson og Downeys portræt af Holmes er klart filmens svageste elementer. Nu kan jeg godt lide Downeys stil generelt, men det ER en anden Sherlock Holmes, han spiller. Det kunne såmænd også være okay, men filmen synes at veksle lidt ubeslutsomt mellem nøje koreograferet kamp og et plot, der faktisk er meget i Sherlock Holmes stil. Brain or brawn? Holmes er klart det første, men det kan filmen ikke rigtigt beslutte sig for, og det giver et lidt halvrodet indtryk. Men underholdende er det, og også på den gode måde. Jeg ville give filmen fire af seks stjerner og ser egentlig frem til nr. 2.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#9 filmz-gofferoffer 14 år siden

#8

Synes nu, at der er stor forskel på et personangreb på Ritchie og en kritik af hans tidligere film. Hvis anmelderen havde kommenteret på Ritchies person, f.eks. hans forhold til Madonna eller hans trosretning, så havde det været et personangreb. Anmelderen fremlægger til gengæld blot sin mening om Ritchies tidligere film, og det kan vel næppe kaldes et personangreb.


Men uanset hvad er jeg dybt uenig med almelderen. Jeg synes, Ritchies film er ganske underholdende, især Snatch, hvis persongalleri netop er dybt underholdende. Og jeg synes også, at Sherlock Holmes var en særdeles positiv overraskelse, måske fordi jeg havde haft så lave forventninger til den.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#10 filmz-Claudius 14 år siden

gofferoffer (9) skrev:
#8
Anmelderen fremlægger til gengæld blot sin mening om Ritchies tidligere film, og det kan vel næppe kaldes et personangreb.


Virkelig?

at filmen starter så ringe ud kom alligevel som en overraskelse. Så opdagede jeg, at manden bag kameraet var Guy Ritchie. Pludselig gav det hele mening.


Sådan begynder artiklen. Som sagt er jeg enig i iagttagelserne, men her er det vanskeligt ikke at tolke det som om, at Ritchies plads i instruktørstolen er selve årsagen til problemet. Det er i mine øjne personligt.

Det er muligt, at anmelderen synes, Ritchie har lavet dårlige film, men det er useriøst at stemple en film alene på den baggrund. Filmen er en ny film og skal vurderes som sådan. Jeg sviner heller ikke Finchers næste film til, blot fordi han har lavet nogle film, jeg synes er elendige. Selv Uwe Boll kunne oppe sig og lave en god film (om end jeg ikke holder vejret).

Jeg kan ikke undsige tanken, at anmelderen ikke kan lide Ritchie og derefter fortolker sine iagttagelser i filmen til at understøtte den opfattelse, snarere end at vurdere omvendt. Det er, hvad jeg får ud af at læse hans anmeldelse.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html

Skriv ny kommentar: