Filmens sidste og formentlig svageste joke før rulleteksterne begynder, tydeliggør blot, hvor ringe selvjustits de i alt elleve(!) manuskriptforfattere har besiddet. Farmand Homer er skyld i en gevaldig naturkatastrofe, der får præsident Schwarzenegger (en figur, der slet ikke er så sjov, som han burde være) til at beordre byen Springfield isoleret fra omverdenen. Det lykkes Simpson-klanen at flygte til Alaska, men en forudsigelig stribe tilfældigheder tvinger Homer til at revurdere sin familierolle og omgangskredsens værdi for 117. gang og dernæst prøve at redde dagen. Gamle underholdende kendinge såsom den magtsyge milliardær Mr. Burns, klovnen Krusty og dennes forhenværende og psykopatiske assistent, Sideshow Bob, savnes virkelig.

Når lille Maggie udbryder ”fortsættelse!” under rulleteksterne, kan man dog kun applaudere den charmerende lille babys oplagte forslag. For selvom “The Simpsons Movie” ikke er noget epokegørende mesterværk og heller ikke engang en virkelig god komedie, så er det svært ikke at indrømme et ønske om endnu en gang at befinde sig i selskab med den dysfunktionelle familie i biografmørket. En familie, som de fleste af os nok nærmest anser som en del af vores egen. Man kan kun håbe, at Groening og Co. tager ved lære, før den uundgåelige toer udkommer, for “The Simpsons Movie” er uheldigvis noget af en forspildt mulighed. D’oh!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 dyg 17 år siden

#70 - Så opret en tråd for sig, hvor det kan debatteres.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#72 filmz-fons 17 år siden

Sjovt nok er det en anmelder der IKKE kan lide filmen der er overbevist om det er folk der ikke har set den der har voted den højt på imdb. Den slags personer burde aldrig have været blevet anmelder.
Jeg er kæmpe fan af de tidlige sæsoner af simpsons, og set samtlige der nogensinde er lavet, men filmen overgår med flere længder de nye sæsoner, er uden tvivl en film jeg skal se igen, og igen, synes 3/6 er alt alt for lidt til denne film
Gravatar

#73 filmz-"K" 17 år siden

#70:"Så opret en tråd for sig, hvor det kan debatteres."

Why? Der kan vel godt køre to debatter i een debat. Og det er jo aktuelt for alt, også denne film.

#71.

Nemlig. Du skriver:

"Hvad med sådan noget som et hus? Kan man også der snakke om personlig smag, eller er det ikke muligt, fuldstændig firkantet at konstantere at det første hus i "De tre små grise", var noget skidt, hvorimod det sidste var = kvalitet?!"

Og det er spot on. Et hus kan de fleste dømme faldefærdigt. Et træningsprogram kan de fleste, med viden på området, dømme godt eller skidt for muskelvæskt. Eller hvad med en bil? Osv osv.

Men når vi snakker kunst, det være sig bøger, film, billedkunst, hersker den totale værdirelativisme: man må ikke opdele, da det er elitært og snobbet. Og det fatter jeg ikke. Der er rammer for skidt og kanel, også i kunst. Jeg har intet problem med at kalde Anna Pihl for en på alle områder elendig serie - også selvom mange finder den fin og underholdende. Fair nok, det er 45 min i ingenmandsland, og det er helt ok, men det er ikke en god serie.
Gravatar

#74 Cherrn 17 år siden

Jeg synes 3/6 er helt fair. Den var ikke ovenud spektakulær. Jeg elsker Simpsons, men de sidste 7-8 sæsoner eller så har været utroligt dårlige i sammenligning med den første halvdel. Filmen var bedre end jeg havde forventet, men jeg undrer mig stadig over nogle af de valg forfatterne tog.

Jeg ville nok have givet den 4/6, fordi jeg synes den er så kort at den aldrig havde tid til at kede sig selv. Den var ikke kedelig, den var skam rigtig sjov, men der var mange klichéer vi endda har set i Simpsons før og de mange subplots var meget ligegyldige og bragte ikke noget som helst til bordet. Hvor var mange af de bedste figurer? Hvorfor helvede brugte de en meget usjov, ukarismatisk antagonist i stedet for en af dem der allerede er etableret i persongalleriet? (tænker især på en der brugte den samme stemme som filmens skurk)

Jeg er næsten shockeret over at folk ikke gider acceptere at den får dårlig kritik. Ingen er immun, og sådan burde det også være. Med så mange manuskriptforfattere filmen havde kunne den sagtens have været bedre.
Gravatar

#75 filmz-Kritik 17 år siden

Du må nok være den eneste anmelder som synes filmen er dårlig.
Alle de andre anmedlere har givet filmen 5/6 stjerner.
Gravatar

#76 The Insider 17 år siden

#75, selvom jeg ikke ligefrem føler, at det er relevant, så ved jeg, at Europas formentlig største filmblad, Empire, gav filmen 2 ud af 5, og i USA har den fået en del gode, men langtfra overvældende vurderinger :-) Derudover synes jeg jo slet ikke, at filmen er dårlig. Har du læst min anmeldelse?
War. War never changes.
Gravatar

#77 jessup 17 år siden

Jeg synes ikke anmelderne herinde chekker IMDB og andre anmeldere nok - det er jo ikke sikkert at det er ok at man mener det man mener! Måske man skulle forsinke sine anmeldelser lidt herinde og muligvis lave en poll først hvor man kan se hvad brugerne mener og så derefter filmen den karakter som de fleste mener er rigtig?

I øvrigt synes jeg i skulle lave anmeldelserne lidt kortere de fleste er alligevel ligeglade med fjollede argumenter og meget mere interesseret i karakteren.
This is just until June
Gravatar

#78 filmz-vassago 17 år siden

Som Kyle Smith fra New York Post siger:

"The Simpsons Movie is just like the TV show, whereas the bad news is, it’s just like the TV show."

Hvorfor så?

Langt de fleste anmeldere er jo enige om at det ikke er bedre end de alm. "The Simpsons"-afsnit. En Film man måske bedst kan sidestille med de hav af "The Very Best of ..." opsamlings-cd'er man ser hvert år til jul. Fint nok at man falder for det, og betaler for det - men de folk der allerede har alle cd'erne med den/de pågældende kunstere får ikke fuld valuta for pengene...
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#79 The Insider 17 år siden

#77, hehe :-)
War. War never changes.
Gravatar

#80 mar16 17 år siden

77#
amen. men de gir blot deres subejktive mening. er der noget galt i det?

Skriv ny kommentar: