Der er dog stadig plads til både storladent melodrama, som faktisk passer ganske godt overens med serien, samt de mange morsomme optrin, hvor J.K. Simmons endnu engang rammer plet med sin portrættering af den tikkende bladbombe, J. Jonah Jameson.
“Spider-Man 3” præsenterer os for et propfyldt handlingsgalleri, hvor skuespillerne alle gør deres del for at løfte materialet op over det opulente, grænsende til det kitschede, og det lykkes dem faktisk. Især er Thomas Haden Church god som forbryderen Flint Marko, hvis menneskeliggørelse til sidst i filmen ikke er til at tage fejl af: “Spider-Man” er og bliver en humanistisk saga i både sit helte- og skurkesyn. Kunne man lide de to foregående film i serien, bliver man nok ikke skuffet over “Spider-Man 3”, der både underholder med action, drama og humor.
#111 elwood 17 år siden
Det her betragter jeg som lidt det samme bare at nu er han påvirket af Symbioten, således at han istedet for at fremstå som "lalleglad" nu er et "dumt" svin.
Men igen det så bare min fortolkning 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#112 filmz-jeangrey55 17 år siden
#113 filmz-Bruce 17 år siden
#114 filmz-JON 17 år siden
#115 Bony 17 år siden
Så hvor går grænsen?
#116 thomas040 17 år siden
ligesom jeg grinte højlydt over hans forvandling til en charmør i 3'eren :) gode løjer.... det var way over the top... med vilje... og jeg syntes det virkede....
men jeg taler vist for mig selv i det her forum... :/
#117 Mercadian 17 år siden
Det eneste jeg synes der mangler er måske lidt mere spillerum til Venom. Det er en fed karakter som fortjener mere screen-time. Men nu handler filmen jo ikke om Venom men om Spiderman, og for at Venom kan blive til Venom er symbioten jo nødt til at tilbringe meget tid med Peter Parker. Eddie Brock/Venom minder om Spiderman netop på grund af dette. Derfor er der ikke noget mærkeligt i at vi følger Parkers karakter-udvikling med symbioten. Filmen har i det forløb et godt flow.
Sandman virker som fyld men karakteren er spændende. Scenen hvor han rejser sig som Sandman for første gang er skrøbelig og flot (Godt gået Sam Raimi). Det er en af de scener hvor film-musikken virkelig kommer til sin magt(Godt gået Christopher Young).
Sandman er tydeligvis med i Spiderman 3 for at skabe så stor modstand for vor helt (med Venom naturligvis), at Peter Parker og Harry Osborn må begrave stridsøksen og stå sammen igen som venner.
Harry Osborns karakter-udvikling er også god. James Francos figur har siden slutningen af 1'eren lagt op til denne konfrontation, så det er godt at se han ikke forbliver en skygge af sin far (Willem Dafoe/Norman Osborn). Jeg synes iøvrigt at Dafoe er fremragende som Green Goblin, og jeg er glad for at han fylder så meget i alle 3 film.
Der er mange ting der bliver afklaret i Spiderman 3, men heldigvis er der også ting at køre videre på. Det er f.eks. godt at se Dr. Kurt Connors igen er med og har lidt mere indflydelse. Glæder mig til at se om Spiderman 4 vil byde på ham som Firbenet/Lizard.
Alt i alt en god film, 4/6 stjerner, med et fantistisk score og god instruktion.
#118 elwood 17 år siden
som jeg også skrev i #111
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#119 blahblah 17 år siden
Jeg kunne ikke være mere uenig. Scoren er blevet ringere end i de to første film, og man kan tydeligt mærke at der er kommet en ny mand på som slet ikke lever op til de to første film med hensyn til musikken. Alt det musik der virker, er det der er taget fra de gamle film.
Spider-Mans karakterudvikling er stort set ikke eksisterende, det hele er en omgang torvtrækning frem og tilbage mellem idiot-Parker og almindelig Parker, men det skyldes ikke nogen karakter udvikling, men mere at han har taget en dragt på der gør ham ond.
Og den kamp der foregår er ikke interessant. Hvis de rent faktisk fik illustreret at Parker blev mere ond og mere voldelig, i stedet for bare at han blev mere liderlig og totalt latterlig, så ville det måske have været fedt. Men Sam Raimi taber samtlige bolde han har smidt op i luften og viser på amatøragtig vis at Peter ikke er en good guy længere. Nu danser han grimt på gaden, peger af piger, og har fået ny klam frisure.
Utroværdigt og ringe.
Harry Osborn har heller ikke nogen rigtig karakter udvikling, men steder i filmen hvor han pludseligt skifter karakter, og detg er håndteret amatøragtigt. Det er film som denne der må give kommende manuskriptforfattere håb, når en film med så rodet og ringe et manuskript bliver lavet.
Harry er den samme person hele tiden, og så BANG, slag i hovedet og han skifter personlighed. BANG han husker det hele lige pludseligt. BANG hans Butler har pludseligt hele tiden vidst at hans far dræbte sig selv, hvilket simpelthen var et af de ringeste elementer i filmen. Det skriger bare dårlig manuskriptskrivning at butleren ud af det blå kommer og "gør Harry god".
#120 filmz-Angel Eyes 17 år siden
Og så synes jeg nu også Parkers 'sorte charmør' var fantastisk underholdende - men man kan så diskutere om det passer ind i filmen. Ville gerne se Raimi lave en full blown komedie, det tror jeg han ville være emminent til :)