Foruden at give os Darth Vaders fødsel, er “Sith-fyrsternes hævn” også tænkt som en visuel kobling til “Stjernekrigen” fra 1977 og er spækket med referencer til genstande og miljøer fra de klassiske film. Fans vil føle et sug i maven ved at se Yoda gå rundt i samme hvide rumskib, som Vader tvinger sig adgang til i starten af episode 4, for slet ikke at tale om billedet af den endnu ufærdige Dødsstjerne med en sort, kutteklædt Kejser i forgrunden. Om disse billeder så rent faktisk binder det nye tilstrækkelig tæt sammen med det gamle kan diskuteres, eftersom “Sith-fyrsternes hævn” med dens altomfattende computergrafik og smarte kameratricks ligger så fjernt fra den grove minimalisme i “Stjernekrigen” som overhovedet tænkeligt. At se og høre Chewbacca brøle som i fordums tid, gør heller ikke ligefrem filmen bedre, men understreger at en 28 år lang rejse, og et meget stort kapitel i populærkulturen endelig er overstået. Og det er da i sig selv en følelsesladet erkendelse.

Den store finale, og hele eksistensberettigelsen bag de tre nye “Star Wars” film, er naturligvis det endelige opgør mellem Anakin og Obi-Wan, der udspiller sig på en afsidesliggende lavaplanet. Ifølge marketings- robotterne hos Lucasfilm er dette den længste sværdduel, som nogensinde er lavet på film, og den er væsentlig mere intens end noget andet vi hidtil er stødt på i “Star Wars”-sagaen. Følelserne af had og fortvivlelse, der gennemsyrer scenen, er absolut gribende, og en del af 30 rigtig gode minutter, som til sidst fuldender Lucas’ visuelt betagende tragedie. “Sith-fyrsternes hævn” er ikke noget mesterværk men gedigen underholdning, der afspejler både fordelene og ulemperne ved, at én mand har magten til at tage samtlige kreative beslutninger bag en film. Lucas vil igen få kritik for sine manglende evner som instruktør og forfatter, og der vil igen være anmeldere og fans, som skuffet må konstatere, at filmen heller ikke denne gang opfylder deres forventninger. Men det her handler ikke om andre mennesker. Det handler om George Lucas og hans vision, der endnu engang er blevet realiseret præcis, som eneherskeren har ønsket det.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#381 Lethal Injection 19 år siden

#65

Hør her, abe dreng, du har en dårlig film smag, du er sikkert Cirkeline fan, jeg har hørt at der kommer en Cirkeline film til, den skal du sikkert ind midnats premiere til, Star Wars Hader.
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#382 Lethal Injection 19 år siden

Undskyld #65, jeg mente #365.
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#383 myggen 19 år siden

Snappy retort. Dine forældre må være meget stolte af dig.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#384 Yoda 19 år siden

#381

Hvem af os to, der har den dårligste filmsmag, skal jeg ikke være dommer over. Dog holder jeg stadig fast ved, at du ikke kan være særligt velbevandret i filmens verden, hvis du placerer "SW - episode III" i kategorien verdens bedste film. Men da der jo også skal være plads til minoriteterne, ja så er din mening naturligvis også berettiget!

Hvorledes du kommer frem til "abedreng", "dårlig filmsmag", "Cirkeline fan" og "Star Wars hader" undrer jeg mig over, men er sandsynligvis et udslag af en eller anden form for desperat tilkendegivelse af, at din mening også er gyldig i den kvalitative bedømmelse af film.

Men før du finder ud af at moderere dit sprogbrug, vil du i mine øjne ikke være andet end en "snappy retard"!



Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#385 myggen 19 år siden

Se det var en snappy retort :)
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#386 Lethal Injection 19 år siden

#384

Godt godt, jeg undskylder, kan vi så droppe det.
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#387 filmz-playstation 19 år siden

Jeg må indrømme at jeg synes der er for meget cg i filmen. Hvorfor overhovedet lave stormtropperne i computeren nå¨r det eneste det kræver er aet par uniformer. Der er ingen der siger at alle soldater i de store skud og baggrunden behøver være ægte, men når det gælder nærbilleder er der da ikke noget som slår the real deal. I flere scener bevæger de sig også 'animeret' og det hiver en ud af filmen. Jeg synes også baggrundene ofte liger det de er - modeller. Der er ikke detaljer nok til at de virker overbevisende, og hele universet får i sær i den tredje nye film et meget plasticagtigt udseende der minder om legetøj. Hvor Matrix stadig levede mange ting for real, er alt stort set lavet i computeren i Star Wars og det gør oplevelsen kunstig. Ikke fordi det er en dårligt lavet film for der er mange rigtig gode effekter men når alt andet end effekterne også er en 'effekt' tænder jeg lidt af. Tricket må vel være at finde den bedste løsning til de enkelte scener, for at gøre dem mest troværdige. Og det synes jeg ikke er blevet gjort her - for her har man valgt cg til det hele.
Gravatar

#388 rasser 19 år siden

No offence, drenge, men det er lidt pudsigt at der altid er nogen ude med riven så snart den "polulære" mening siges imod. Hvis der fx er nogen der kritiserer en anmeldelse, er der altid en del der er ude med den klassiske "det er anmelderens holdning, ikke din" mening, og saver hovedet af den pågældende kritiker.

I dette tilfælde er det mr. scott, der lufter sin, i øvrigt ganske uprovokerende, mening omkring hans syn på SW. Denne bliver straks hakket ned, og high-fivet af diverse andre.

Bevares, mr. Scott beviser i en senere post at han måske ikke er den mest hærdede debattør, men alligevel er det meget sigende at det af majoriteten synes ok at tilsvine ham pga hans holdning. En tilgang der sjældent accepteres såfremt den fremsættes imod den almenes holdning.

Der er tidligere flere der har kritiseret dette, og jeg begynder at kunne se pointen.

Lad dog manden have sin mening, også selvom den strider mod din egen. At kritisere mandens filmsmag, og derefter fortsætte på et sarkastisk sidespor, er at gå efter manden i stedet for bolden. Forklar dog hvorfor du/I er ueninge.

For meget forlangt?
Gravatar

#389 dyg 19 år siden

#388 - Jeg har skam også mange meninger, der strider mod, hvad "den populære holdning" er herinde, men jeg er endnu ikke blevet jordet (med mindre jeg selv har bedt om det).

Det værste man kan gøre er at sige: "Den her film er verdens bedste.", hvis du vil noget, så må du uddybe din holdning. Der er ingen der kan bruge det andet til noget.

Især når det kommer til film, som mange er uenige om. Lige præcis der synes jeg, at det er vigtigt, at man kommer med en uddybning.

Hvis han ikke magter at komme med en forklaring på hvorfor han finder filmen "verdens bedste", hvorfor skal vi andre så forklare hvorfor vi er uenige?
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#390 rasser 19 år siden

#389
Der er skam ingen der forlanger at i SKAL forklare hvorfor I er uenige. Men hvorfor kan I ikke nøjes med at konstatere at I er uenige, i stedet for at slagte vedkommende hvor en række mere "erfarne" brugere bare står og prøver at overgå hinanden med forskellige måder at nedgøre ham på.

Er det virkelig så stor en synd at have lyst til at juble over en film/filmoplevelse, UDEN at skulle skrive en halv roman om bevæggrundende herpå?

Du skriver at det er det værste man kan gøre. Det tolker jeg som at du nærmest ser det som en provokation at han skriver som han gør. Det synes jeg er lige lovlig langt ude.

Det er ligesom den "stakkels" Ulrik Ulmer, der kæmper mod ordblindhed og bare er så glad for Harry Potter og sit skide site, at han altid skal råbe op om det. Så lad ham dog! I stedet ser vi det samme syndrom hvor en masse "gamle" brugere står og high-fiver hinanden Top Gun-style ved at komme på nye, smarte måder at disse ham på, bare der kommer en Harry Potter-nyhed.

Jeg bryder mig bare ikke om at se masserne rotte sig sammen på den måde. Der er jo ikke tale om deciderede trolls, men bare folk hvis mening/ordvalg ikke er så sofistikeret som mange andres herinde. De skal da også have lov til at poste i ny og næ, uden at jages væk med bål og brand.

Skriv ny kommentar: