Foruden at give os Darth Vaders fødsel, er “Sith-fyrsternes hævn” også tænkt som en visuel kobling til “Stjernekrigen” fra 1977 og er spækket med referencer til genstande og miljøer fra de klassiske film. Fans vil føle et sug i maven ved at se Yoda gå rundt i samme hvide rumskib, som Vader tvinger sig adgang til i starten af episode 4, for slet ikke at tale om billedet af den endnu ufærdige Dødsstjerne med en sort, kutteklædt Kejser i forgrunden. Om disse billeder så rent faktisk binder det nye tilstrækkelig tæt sammen med det gamle kan diskuteres, eftersom “Sith-fyrsternes hævn” med dens altomfattende computergrafik og smarte kameratricks ligger så fjernt fra den grove minimalisme i “Stjernekrigen” som overhovedet tænkeligt. At se og høre Chewbacca brøle som i fordums tid, gør heller ikke ligefrem filmen bedre, men understreger at en 28 år lang rejse, og et meget stort kapitel i populærkulturen endelig er overstået. Og det er da i sig selv en følelsesladet erkendelse.
Den store finale, og hele eksistensberettigelsen bag de tre nye “Star Wars” film, er naturligvis det endelige opgør mellem Anakin og Obi-Wan, der udspiller sig på en afsidesliggende lavaplanet. Ifølge marketings- robotterne hos Lucasfilm er dette den længste sværdduel, som nogensinde er lavet på film, og den er væsentlig mere intens end noget andet vi hidtil er stødt på i “Star Wars”-sagaen. Følelserne af had og fortvivlelse, der gennemsyrer scenen, er absolut gribende, og en del af 30 rigtig gode minutter, som til sidst fuldender Lucas’ visuelt betagende tragedie. “Sith-fyrsternes hævn” er ikke noget mesterværk men gedigen underholdning, der afspejler både fordelene og ulemperne ved, at én mand har magten til at tage samtlige kreative beslutninger bag en film. Lucas vil igen få kritik for sine manglende evner som instruktør og forfatter, og der vil igen være anmeldere og fans, som skuffet må konstatere, at filmen heller ikke denne gang opfylder deres forventninger. Men det her handler ikke om andre mennesker. Det handler om George Lucas og hans vision, der endnu engang er blevet realiseret præcis, som eneherskeren har ønsket det.
#391 BN 19 år siden
Og hvorfor kan man så "ikke [...] være særligt velbevandret i filmens verden, hvis [man] placerer "SW - episode III" i kategorien verdens bedste film" ???????
Hvad nu hvis man synes, at Lucas udover enhver forventning har formået at binde den nye trilogo sammen med den gamle? Hvad nu hvis der faktisk er en ret stor skare biografgængere (alene i min egen hjemby kender jeg en hel flok), der mener, at ep. 1-3 fuldt ud fanger ånden og stemningen fra de gamle Star Wars-film (ep. 4-6) og tilmed føjer nye ting til?
Ja, hvad nu hvis mange rent faktisk synes, at dialogerne er rigtig gode, kærlighedsscenerne meget vellykkede og overbevisende og skuespillerne knalddygtige i episode 1-3?
Hvad nu hvis man synes, at kritikken af ep. 1-3 savner et logisk grundlag, fordi ep. 4-6 indeholder samme type dialog, samme skuespilstil- og standard?
Hvorfor taler nogle (dem der synes, ep. 1-3 enten ikke lever op til ep. 4-6, eller ligefrem ikke er Star Wars-film!!) som om DERES meninger alene er lig med absolut objektivitet og facts, mens de antyder eller direkte siger at vi som synes, at ep. 1-3 lever fuldt ud op til den gamle trilogi eller ligefrem gør ep. 4-6 til bedre og mere interessante film (i kraft af uddybningen af historien), er komplette fjolser uden forstand på filmkunst???
Hvilken arrogance!
For noget tid siden rettede jeg af samme årsag en skarp kritik mod disse personers argumentationsform og brugte i nogen grad bevidst deres egne dogmatiske stil mod dem. Pudsigt nok blev de irriterede. ;-)
Ikke at jeg skrev noget jeg ikke står ved, men jeg påpegede at der faktisk findes nogle, som mener det diametralt modsatte end dem, og at vi har ligeså mange argumenter for at ep. 1-3 er mesterværker, som DE har for at ep. 1-3 er enten mindre gode eller decideret noget makværk.
Hvem har så ret? Det har begge parter. Det der er godt i den enes øjne, kan opfattes som skidt (eller blot mindre godt) i den andens øjne. Det kaldes kort og godt: smag og behag. Og det har jeg det fint med.
Men hvad jeg IKKE har det fint med, er at arrogante personer fremstiller mig og mine meningsfæller som nogle filmmæssigt uvidende teenagere uden kritisk sans der bare lader sig forblænde af action og effekter, uden at kunne have en velfunderet holdning til hvad god filmkunst består i.
#392 filmz-playstation 19 år siden
#393 filmz-jfk 19 år siden
#394 Æsop9000 19 år siden
Man burde acceptere at folk har en forskellig filmsmag - Der er INGEN rigtig filmsmag.
#395 Kiksmann 19 år siden
#396 filmz-Bruce 19 år siden
#397 Kalle Ferm 19 år siden
#398 filmz-jfk 19 år siden
17. webdoc fra star wars
undskyld jeg genoplivede tråden
#399 BN 18 år siden
Med de tre prequels, Episode I, II og III, har George Lucas skabt en flot forhistorie til Episode IV, V og VI. Og "Episode III: Revenge of the Sith" må siges at være det perfekte bindeled mellem de nye prequels og den gamle trilogi.
Egentlig elsker jeg alle 6 film i serien og finder, at de er mesterværker, men hvis jeg skal udnævne de 3 bedste, må det (i tilfældig rækkefølge) blive "Attack of the Clones", "Revenge of the Sith" og "The Empire Strikes Back", for det er disse tre der er mest følelsesmæssigt engagerende i kraft af mere dybde i persontegningen og en mere nuanceret skildring af konflikten mellem godt og ondt. Der er så mange positive og overraskende drejninger og nye aspekter i forhold til de andre tre film, som er mere "ligeud ad landevejen" (eller konventionelle, om man vil), både mht. karaktererne og plottet.
Af interessante nye ting i "Revenge of the Sith" vil jeg nævne den yderst velskrevne scene mellem Anakin Skywalker og kansler Palpatin fremhæves - Palpatins underfundige ræsonnementer kombineret med hele den rolige stemning der hersker i scenen er intet mindre end genialt lavet - jeg mindes ikke en lignende "ond" scene i nogen anden Star Warsfilm. Og så påstår nogle kritikere, at Lucas ikke kan skrive god dialog???!!! Også Anakins drømmesyner er noget nyt, idet vi denne gang får billeder på, så vi ser det han drømmer. Og scenen hvor Anakin kigger ud over byen i retning af sin elskede Padmes bolig, mens Padme kigger over mod Jedi-templet hvor HAN står - begge naturligvis uden at kunne se hinanden pga. den store afstand, men disse billeder, den stemning og den musik!! Det er til at få gåsehud over og det er - omend kun til dels - nytænkning i forhold til tidligere Star Wars-film. ... Skulle nogen synes, at det ligger FOR langt væk fra deres forudfattede mening om hvad en Star Wars-film må indeholde, så husk på scenen fra "The Empire Strikes Back" hvor Lucas hører sin far Darth Vader tale til sig, selvom de er langt væk fra hinanden. Darth Vader kigger ud i det tomme rum og sender telepatiske tanker til Luke, der opfanger dem og hører dem, mens der krydsklippes mellem dem, ligesom der gøres i scenen med Anakin og Padme.
En anden ting er, at jeg elsker den veloplagthed og legeglæde hvormed Lucas og co. har lavet såvel den indledende kamp i luftrummet over Coruscant som Obi-Wans duel med Grievious - det er lavet på en måde, så man kan se med helt friske øjne på scenerne, og det til trods for, at kampe i luftrummet eller dueller med (lys)sværd ikke ligefrem er noget nyt for os publikum længere - her i år 2005.
Efter min mening gør episoderne I, II og III faktisk episode IV, V og VI til bedre og mere episke film, fordi der føjes så mange nye aspekter til. Episode I, II og III er én lang rejse mod Kraftens mørke side. Alt går galt. Episode IV, V og VI er derimod en rejse mod den lyse side: alt ender godt eller bliver godt igen. Den mere mørke og dystre tone i de tre prequels gør dem på sin vis mere interessante end den gamle trilogi, men da alle seks film jo hører uadskilleligt sammen, kommer fuldendelsen af familiesagaen om far og søn episode IV, V og VI til gode. Desuden besad "The Empire Strikes Back" allerede i forvejen en forholdsvis mørk tone, idet næsten alt jo gik galt for heltene i denne film. Star Wars-universet er desuden blevet udvidet rent geografisk, og sammen med uddybningen og levendegørelsen/filmatiseringen af de overordentligt væsentlige detaljer om fortiden, som Yoda, Obi-Wan og Darth Vader fortæller os om i den gamle trilogi, gør dette de tre prequels til et overordentligt vigtigt stykke moderne filmhistorie.
"Revenge of the sith" har ligesom sine to forgængere flot skuespil af Hayden Christensen, Ewan McGregor, Ian McDiarmid og Natalia Portman m.fl. Christensen leverer en flot, flot præstation i rollen som Anakin/den kommende Darth Vader. Både han og de andre leverer intenst skuespil, som plottet naturligt nok også giver rig lejlighed til - det handler om en god mand der bliver ond, om brudt venskab og ulykkelig kærlighed, om tab og sorg. I betragtning af at det "bare" er et eventyr, virkede det faktisk ganske stærkt at se denne tragedie udfolde sig i det sidste kapitel af Lucas' livsværk.
Overall må jeg sige, at den måde hvorpå Lucas i sit fine manuskript har ladet plottet i Episode III knytte forbindelsen mellem Episode I-II fra 1999/2002 og den gamle Episode IV fra 1977, kun kan aftvinge stor respekt: Det er en ren fryd at se!
#400 elwood 18 år siden
uh post 400 hehe
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"