“Take Shelter” er et godt eksempel på, hvordan en lille historie elegant kan fungere som et billede på noget langt større. For Michael Shannons Curtis er jo ikke en ganske almindelig amerikaner, der mister forstanden. Han er et symbol på den kamp, så mange mennesker – og især amerikanere – kæmper hver dag for at skabe det bedste og sikreste liv for dem selv og deres nærmeste. I en tid, hvor finanskrisen har banket bunden ud af verdensøkonomien, den globale opvarmning truer med at ødelægge planeten, og farerne synes at lure rundt om hvert hjørne, hvem kan så fortænke nogen i at bukke under for desperationen og frygten for at miste?

“Take Shelter” er ikke som katastrofefilm er flest. Det er et tankevækkende, skræmmende og tragisk stykke filmkunst, som på intet tidspunkt falder til Hollywood-patten og bliver melodramatisk eller idiotisk. Skal du kun se Jorden gå under én gang i år, kan du passende søge ly i biografens mørke og indløse billet til “Take Shelter”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 Kruse 11 år siden

#20:

Hvis han endelig føler at han ikke er alene med sit psykiske problem, og at familien støtter op om ham hele vejen, så kan jeg ikke se hvorfor det ikke også skulle kunne afspejle sig i hans drømme. Det ville ikke kræve andet end en scene efter den sidste scene, hvor man ser ham vågne op, for at bekræfte den fortolkning, ligesom at det heller ikke ville kræve andet end en ny scene hvor de flygter fra uvejret, for at bekræfte fortolkningen om at han er en slags profet. Jeff Nichols vælger dog smart nok, at stoppe filmen hvor den giver mest indtryk, hvilket naturligvis efterlader en hvis tvetydighed.

Jeg kan i hvert fald sagtens se begge muligheder som værende gældende, og jeg er ikke afvisende overfor nogen af dem.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#22 Babo84 11 år siden

#21

Jeg føler umiddelbart ikke HELT der er belæg for den tolkning og at filmen ikke giver mig hints/scener nok til, at jeg kan tro på, at slutscenen evt. kunne være en drøm/forestilling. Men jeg vender tilbage, når jeg lige genser de scener, for jeg er lidt i tvivl alligevel. Hvis det forholder sig tvetydigt, så finder jeg det genialt og det giver meget god mening.
Gravatar

#23 Kruse 11 år siden

#22:
Jeg mener nu bare ikke at der er belæg for at kunne helt udelukke denne tolkning. Det er en tolkning jeg har støt på, og som jeg ikke helt kan slippe igen, selvom at jeg heller ikke ved om jeg fuldstændigt køber den.

Men bare det at få udtrykt og diskuteret disse to tolkninger, gør slutningen endnu mere interessant for mit vedkommende.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#24 Babo84 11 år siden

#23

Afgjort. Da jeg så filmen, var jeg faktisk ikke i tvivl om at slutningen var "god nok", selvom den var tankevækkende, i den forstand, at han fik ret i hans forudsigelse. En slags profet, budbringer om man vil, som giver filmen noget åndelighed.
Gravatar

#25 Kruse 11 år siden

#24:
Problemet med den måde at se slutningen på, er så lidt at det underminerer hele den konflikt som Michael Shannon's karakter og hans familie har brugt filmen på at overkomme. Så når hans karakter har udviklet sig til slut(hvor han sidder inde hos en specialist sammen med konen), så bliver det ligesom smidt ud af vinduet.

Men hvad der taler imod tolkningen om at det skulle være en drøm(har lige genset den sidste scene), er at der bliver klippet ind til køkkenet, hvor konen står og laver mad(inden vi ser uvejret). Det skift i rum, mener jeg ikke er sket i andre drømme-/hallucinationsscener i løbet af filmen. Det kræver dog nok et gensyn af hele filmen for at få det på plads, men jeg heller nok også mest til at det ikke er en drøm til slut.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#26 Babo84 11 år siden

#25

Men hvis slutningen ikke er en drøm, så er han heller ikke plaget af nogen sygdom, og så kan den del han "forsøger" at overkomme være ret ligegyldig. Den del med skizofreni bruges faktisk kun til at så tvivl i os, men har måske ikke mere på sig? For under filmen følte jeg faktisk, at han hele tiden var bevidst om tingene, og ganske afklaret, og han vitterligt troede på, at han var udstyret med en slags "sjette sans" og skal fungere som en frelser. At filmen så blander sygdom ind, ser jeg ikke nødvendigvis underminerer tingene, for hans mor (var det ikke?) havde sygdommen, og så må de jo undersøge den mulighed også, om han selv har arvet den.
Gravatar

#27 Kruse 11 år siden

#26:

Men han er jo netop kommet til klarhed omkring sin sygdom til sidst i filmen, hvor han sidder med sin kone inde hos en specialist i den slags sygdom. Det er et stort skridt for ham at tage hen til den specialist(som vist nok lå langt væk fra hans hjem), og have sin kone med sig. Han indser at problemet ligger hos ham i scenen før, hvor han åbner dørene til beskyttelsesrummet, og ser at alt er godt igen, og at han havde holdt familien "fanget" væsentligt mere end nødvendigt.

Det er sådan set heller ikke noget jeg havde et problem med, da jeg så filmen, men jeg kan måske godt forstå hvis andre finder det problematisk.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#28 Babo84 11 år siden

#27

Men kan han ikke ligeså godt være bevidst om til sidst, at han skal tjekkes for de ting? Få en afklaring om, hvorfor han har denne "sjette sans"? Jeg ser ikke nødvendigvis det er en afklaring på skizofreni, men måske blot en afklaring fra lægen?
Gravatar

#29 misuma 11 år siden

Jeg synes parret kigger på hinanden til sidst som om de begge to ved at nu falder himlen sgu ned. Jeg havde slet ikke overvejet, at dette ku' være endnu en drømmesekvense.


Den må klart ses igen indenfor kort tid.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#30 Ericmase 11 år siden

misuma (29) skrev:
Den må klart ses igen indenfor kort tid.


Ser den først igen engang på Blu-ray.
The Movie Nerd is here...

Skriv ny kommentar: