“Take Shelter” er et godt eksempel på, hvordan en lille historie elegant kan fungere som et billede på noget langt større. For Michael Shannons Curtis er jo ikke en ganske almindelig amerikaner, der mister forstanden. Han er et symbol på den kamp, så mange mennesker – og især amerikanere – kæmper hver dag for at skabe det bedste og sikreste liv for dem selv og deres nærmeste. I en tid, hvor finanskrisen har banket bunden ud af verdensøkonomien, den globale opvarmning truer med at ødelægge planeten, og farerne synes at lure rundt om hvert hjørne, hvem kan så fortænke nogen i at bukke under for desperationen og frygten for at miste?

“Take Shelter” er ikke som katastrofefilm er flest. Det er et tankevækkende, skræmmende og tragisk stykke filmkunst, som på intet tidspunkt falder til Hollywood-patten og bliver melodramatisk eller idiotisk. Skal du kun se Jorden gå under én gang i år, kan du passende søge ly i biografens mørke og indløse billet til “Take Shelter”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#51 Kruse 12 år siden

#50:
Babo84 (50) skrev:
Om det har nogen betydning for udfaldet og hvordan vi tolker filmen, ved jeg ikke.


Det er netop der, hvor tvivlen nok ligger hos mig. Jeg kan ikke helt afgøre med mig selv, om den "kvalificerer" sig som drømmescene, når den nu skiller sig så væsentligt ud fra de andre med det klip. Det kræver nok et par gensyn med hele filmen, før at jeg kan afgøre det med mig selv.

Babo84 (50) skrev:
Men hold op flere af de drømme scener er intense. Den i huset hvor møblerne svæver og den hvor pigen bliver taget, er uhyggelige.


Meget enig! De er eminent lavet :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#52 Åkepool 12 år siden

Kruse (51) skrev:
Jeg kan ikke helt afgøre med mig selv, om den "kvalificerer" sig som drømmescene, når den nu skiller sig så væsentligt ud fra de andre med det klip


Jeg synes bestemt ikke at den kvalificerer sig som drømmescene. Jeg holder fast i min første mening, at slutningen er "real" og ikke en drøm. Det gør i mine øjne også filmen bedre :)

So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#53 Babo84 12 år siden

#51

Ja, en lille ting kan selvfølgelig være afgørende for ens tolkning. Men det er rigtigt nok, at slutscenen skifter fokus for en kort stund. Men dette kan ligeså vel være hans forestilling om konen i køkkenet, som han husker hende :)


Gravatar

#54 Babo84 12 år siden

#52

Jeg tænker lidt, at hvis slutningen er ægte, og han altså har en "sjette sans" og profetiske evner, så vil dette faktisk gøre filmen mere enkel. Han vil kun fungere som en slags "frelser", og mere er der ikke i det? Hvis man derimod tolker den anderledes, hvor hans sygdom er afgørende, som filmen også bygges op omkring, ja så fortæller filmen faktisk en dybere historie om arvelighed af sygdommen, og det at åbne sig op og indse problemet, og gøre noget ved det. Jeg tror at instruktøren vil vise os, hvor svært dette faktisk er, og uanset hvor realistisk tingene føles for personen, så er det kun i hans hjerne, og dét er squ svært at indse. Umiddelbart hælder jeg faktisk mere til denne tolkning nu.. ikke at jeg ikke kan lide den anden, men den er mig mere.... let, om jeg så må sige.
Gravatar

#55 Kruse 12 år siden

#54:

Jeg kan nu ikke se at den ene tolkning skulle gøre filmen mere dyb end den anden tolkning. Om han og hans familie kæmper mod en sygdom han har eller som de tror han har, gør ikke nogen forskel på den konflikt er oppe imod, og på de overvejelser filmen tager i forhold til det.

Men fair nok at den ene tolkning fungerer noget bedre for dig, og at du føler at den bliver mere dyb :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#56 Babo84 12 år siden

#55

Jeg har vendt og drejet den i hovedet, og jeg kan sagtens "nøjes" med at han er sat på jorden med profetiske evner, der gør ham til en slags "beskytter", men så er der vel heller ikke mere i filmen? Hvis man vælger den tolkning? Jeg siger ikke, at den er forkert, bestemt ikke, men lidt nemmere måske? Men kan du så give dit bud på, om filmen har mere i sig, hvis du hælder til den anden tolkning? Hvis den med sygdommen er god nok, så synes jeg faktisk at filmen skildrer et godt billede af en syg mand, og hvor svært det er at indse problemet, når man ikke kan se det selv, og når hjernen spiller ham et puds. Den kommer kort ind på familierelateret-sygdom, som han tilsyneladende arver. Moren fik det i nogenlunde samme alder.
Gravatar

#57 Kruse 12 år siden

#56:

Babo84 (56) skrev:
jeg kan sagtens "nøjes" med at han er sat på jorden med profetiske evner, der gør ham til en slags "beskytter"


Hvor har du det fra? At filmen giver ham mulige fremtidssyn, behøver ikke betyde at han er nogen religiøs profet eller at han skulle være en beskytter.

Babo84 (56) skrev:
Hvis den med sygdommen er god nok, så synes jeg faktisk at filmen skildrer et godt billede af en syg mand, og hvor svært det er at indse problemet, når man ikke kan se det selv, og når hjernen spiller ham et puds. Den kommer kort ind på familierelateret-sygdom, som han tilsyneladende arver. Moren fik det i nogenlunde samme alder.


Alt det du nævner synes jeg stadig man kan få ud af filmen, selvom at man hælder til den anden tolkning. Det er trods alt temaer som filmen behandler, og det er først i allersidste scene, at man finder ud at han muligvis ikke havde sygdommen alligevel. Det fjerner jo ikke pludselig al den bearbejdning han har været igennem, men siger bare at det for ham har været spildt(men det er jo ikke spildt for os som tilskuer). Vi har jo stadig fået den indre kamp, om hvorvidt det han ser er rigtigt eller at han er syg, og hans isolering fra sin familie og venner, som ligeledes kæmper med at forstå Curtis. Det er jo ikke bare en film om en mand der muligvis får profetiske syn.

Og med hensyn til hans mor, så mener jeg at huske at de siger i filmen, at moren ikke udviste helt de samme symptomer som Curtis, og altså ikke havde disse dommedagsdrømme eller noget lignende.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#58 jessup 12 år siden

Hvis jeg skal være lidt firkantet synes jeg følgende:

Hvis slutningen er real ligger filmens sig op af dystopisk horror og hvis filmen på den ene eller anden måde ikke skal tages reelt ligger det mere i linie med resten af filmen som er drama/melodram. Jeg har talt om filmen med hende jeg har været inde og se den med og jeg mener faktisk ikke at det er filmen værdigt at ligge så meget vægt på slutningen. Men med min lille genre diskution og liggen vægt på slutningen bliver jeg selv åbenbart ved
This is just until June
Gravatar

#59 Babo84 12 år siden

Kruse

Jeg får det fra filmen, og resten er vel overladt til tænkning. Han forsøger da at beskytte sin familie (samt at advare de andre borgere under en fest, hvor han får et udbrud) mod en potentiel udefrakommende trussel/katastrofe. Hvis hans forudsigelser er sande, så er han jo ikke syg, som filmen ellers forsøger at bygge op. Men hvad er filmens pointe så, hvis hans forudsigelser er sande? At han kan forudse ting?

Mht hans mor, så kan symptomer være forskellige:

"Hvordan opleves skizofreni?

Sygdommen skizofreni omfatter flere forskellige sygdomstyper, der hver især er præget af forskellige kombinationer af symptomer. Man skal gøre sig klart, at ingen har alle symptomerne, og at symptomprofilen som oftest ændrer sig i sygdomsforløbet:"
Gravatar

#60 Kruse 12 år siden

#59:

Babo84 (59) skrev:
Hvis hans forudsigelser er sande, så er han jo ikke syg, som filmen ellers forsøger at bygge op. Men hvad er filmens pointe så, hvis hans forudsigelser er sande? At han kan forudse ting?


Filmen forsøger ikke at bygge op at han er syg. Det er hans omgivelser der mener at han er syg, men det mener han jo ikke selv igennem hele filmen. Som tilskuere for vi heller ikke serveret på et sølvfad om han er syg eller hvad hans drømme i virkeligheden er, da filmen hele vejen igennem lader det stå til det uvisse. Som tilskuer "køber" vi mod slutningen(tredjesidste og anden sidste scene, henholdvis da han åbner beskyttelsesrummet, og da han sidder hos en psykiater med sin kone) at han nok bare var syg, men den allersidste scene stritter så imod dette.

Og hvad er det for en pointe du søger? At han er skizofren er vel ligeså lidt en pointe som at hans mareridtshallucinationer ser ud til at gå i opfyldelse. Jeg mener ikke at det er filmens intention at leverer en definitiv pointe, ligesom jeg heller ikke mener at skizofreni er filmens hovedfokus. Jeg mener snarer at filmens hovedfokus er hans familie, og den kamp de sammen går igennem p.g.a. de problemer som Curtis har. Uanset hvordan man vender og drejer den, så eksisterer disse problemer jo kun i hans hoved indtil sidst i filmen.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: