Rollebesætningen er af den type, drømme er gjort af. Lige fra Maggie Gyllenhaal som en mærkbar forbedring fra Katie Holmes som Bruces barndomsveninde Rachel Dawes til Gary Oldman som James Gordon leverer de alle præstationer, der løfter filmen over ikke bare de fleste superheltefilm men generelt de fleste film. Men lige meget hvad så kommer vi ikke udenom Heath Ledgers Joker, som langt overstiger noget, vi har set før. På overfladen lader Ledger publikum fornemme en eller anden form for indre logik, men samtidig nægtes vi indsigt i karakteren, og hans vanvid fremstår derfor det mere skræmmende. Som en nihilistisk naturkraft forbliver mennesket bag uhyrets sminke ukendt, og det samme gør hans motiver. Moral eksisterer ikke, og tilbage bliver kun hans bestialske gerninger. Og det er sgu skræmmende.
Som tegneseriefilmatisering er “The Dark Knight” en monumental præstation. Effektjageriet, som plagede forgængeren, er nedtonet i en sådan grad, at det hele glider ned uden at aflede fra Nolans egentlige ærinde med filmen. “The Dark Knight” placerer sig nemlig som en pragtfuld fortælling om menneskelige ambitioner og de valg, de driver os til. Filmen er muligvis ikke perfekt, men den er heller aldrig kedelig. Billederne er altid betagende, fortælletempoet effektivt og lydsiden anderledes foruroligende. Resultatet er solid blockbuster-underholdning, der stikker langt dybere, end vi er vant til i denne type ofte bøvede actiondrøn.
Læs mere om Batman i Moviola: Den mørke ridders mange ansigter
#371 Highland Park 16 år siden
Ikke særligt længe siden for mit vedkommende. Sådan reagerede jeg begge gange jeg var inde at se No Country for Old Men i biffen. Javier Bardem som Anton Chigurh var uhyggeligt intens, uforudsigelig og skræmmende - uden tvivl det mest rystende portræt af en rendyrket psykopat, jeg har overværet i årevis...
I det hele taget har jeg aldrig forstået, hvorfor mange blandt publikum ofte griner, når der foregår noget uhyggeligt på film. Virker i visse tilfælde som om folk ikke tør erkende, når de bliver bange og give udtryk for det. Frygt er jo et svaghedstegn i manges øjne - i lighed med f.eks. gråd.
Men der var ikke nogle, der grinte af Chigurh, de gange jeg så No Country for Old Men...
#372 BN 16 år siden
For mig er Batman selv stadig den mest interessante figur, ikke nogen af skurkene.
Jeg har det ikke dårligt med at kunne grine af de groteske sider der er ved en skurk eller et dumt svin i en film. ... jeg kan nok bedst sammenligne det med, at hvis Peter Lundin nu sagde en virkelig morsom replik, så ville jeg da godt kunne grine af den .... men det har ikke en dyt at gøre med sympati for ham og de forbrydelser, han har begået.
I tilfældet med Heath Ledger's Joker følte jeg da naturlig væmmelse ved Jokerens ondskab og voldelige handlinger. Han har jo ikke nogen forsonende træk.
Jeg har gennem årene selv mødt nogle enkelte dumme svin på min vej, og de kan da godt være sjove eller levere en gang kulsort humor om noget, der dybest set ikke er sjovt. Men interessante eller sympatiske har de ikke været.
Groteske ting kan jo i sig selv være komiske. Hvem vil f.eks. benægte, at der er noget komisk/tragikomisk over nedenstående trafikulykke, der skete her i Danmark engang i 1990'erne?
... En mand er blevet påkørt af en bil og ligger - kun lettere kvæstet - midt på asfalten, mens en gruppe mennesker står rundt om ham for at hjælpe ham. Så kommer der en bil kørende på den ellers øde vej, og den forsamlede gruppe spreder sig, men lader den påkørte person ligge midt på vejen med det resultat, at han bliver påkørt endnu en gang!
Denne gang blev han alvorligt kvæstet. Han overlevede dog, men det var bestemt ikke takket været den gruppe tanketomme personer der ikke var snarrådige nok til at få ham flyttet ind til siden!
#373 The Insider 16 år siden
Og ja, det er irriterende, når folk bruger latteren til at maskere deres frygt. Det er enormt tydeligt hvornår, men under en stemningsfuld gyser kan det virkelig irritere og ødelægge stemningen.
#372, det er i hvert fald ikke ligefrem en historie, der giver mig lyst til at grine eller endda smile.
#374 filmz-DocDoom 16 år siden
4/6
#375 BN 16 år siden
Det som JEG finder komisk, er ikke selve ulykken eller kvæstelsen af den stakkels mand, men derimod at nogen kan være så dumme som den pågældende gruppe mennesker var.
Endnu et eksempel, denne gang fra fantasiens verden:
- Hvis uheldet skulle være ude ... hvorfor foretrækker så de fleste bilister at køre folk med slips ned?
- Fordi de er nemmere at trække væk fra vejen.
Igen: er det selve ulykken der er morsom? Nej, der gøres derimod grin med visse travle, moderne menneskers krav om effektivitet.
#376 elwood 16 år siden
#373 Jeg må stå frem og indrømme, at jeg grinte under Remaket af Dawn of The Dead, og jeg tænkte ikke rigtig så meget over det den der gang, men jeg tro sku jeg var skræmt fra vid og sans, og rigtig som du påpeger det maskerede det.
Det underlige var at det ikke var noget jeg bevist gjorde, det kom nærmest af sig selv.
#373 Der findes også de der grupper af folk der gør grin med f.eks. Kærlighedsscener i film, dem hvor Helten endelig er ved og vinde sin pige over, der er mange som gøre grin med det, sidst jeg oplevede det var "The Hulk" med Edward Norton. Det falder aldrig mig ind.
Men det med at grine som et forsvar er nok noget jeg desværre er skyldig i... i visse tilfælde, det sker dog sjældner og sjældner. I dawn of The Dead var det ganske enkelt på grund af det sansebombardement man fik fra første cue af næsten, det var jeg slet ikke forberedt på.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#377 BN 16 år siden
Heller ikke jeg. Det virker ærligt talt lidt sygt. Men du har nok ret i, at det netop er fordi "folk ikke tør erkende, når de bliver bange og give udtryk for det."
#378 Highland Park 16 år siden
Tragisk, ja. Men komisk?!
Jeg er i øvrigt rørende enig med dig The Insider - i det hele.
EDIT: Okay du har så lige forklaret det bn. Jeg synes dog stadig ikke, at der er noget komisk over det... tværtimod.
#379 filmz-DocDoom 16 år siden
Jeg griner selv gerne højlydt, når nogen kommer til skade i film, også når det er på den mest gruopvækkende måde.
Nogle vil finde det afstumpet og frygte, at råhed i film kan få mennesker til at blive mere afstumpede når de skal agere ude i den virkelige verden. Det har nok til en vis grad sin rigtighed.
Modsat finder jeg, at evnen til at grine over vold og død i film netop viser, at man er helt på det rene med, at det kun er fiktion og underholdning, og at det er en verden man besøger i tidsrum af 2 timer.
Jeg finder i øvrigt også, at latter over grusomhed på film ofte er helt berettiget. Man griner jo ikke over volden i sig selv, men derimod over a) groteskheden, b) overraskelsen, c) den følgende rappe replik, d) misforholdet i gerningen eller noget helt femte.
Lad os tage scenen i Dø Hårdt, hvor Gruber skyder Takaki (eller hvad det nu er han hedder). Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen der ikke har set den, derfor ingen spoiler-ramme. Den scene indeholder flere af de ovennævnte elementer. Da jeg første gang, frembragte det et grin, at Takaki siger "You'll just have to kill me", hvorefter Gruber sekundet efter siger "Okay" og skyder ham for panden. Den scene er sjov på flere måder. For det første var det overraskende, for det andet var det en noget uproportional reaktion, frem for at forsøge at tvinge ham på anden vis, og for det tredje var det morsomt, fordi Gruber reagerer bogstavligt på et udsagn, der vel primært er ment som blot en talemåde.
Jeg synes det er mere rystende at høre de mængder af biograf-får, der undtagelsesfrit bræger af grin på de steder, hvor man traditionelt forventes at grine i en film - dvs. svarende til de steder, hvor der i en tv-serie ville være indsat dåselatter - også hvor det slet ikke er sjovt.
Da jeg fx. af vanvare havnede i biografen til Dukes Of Hazzard, grinede jeg og min ven kun tre gange under filmen, alle tre gange af noget, som ingen af de øvrige i salen grinede af. Omvendt var det lidt af et menneskestudie at lægge øre til, hvorledes fårene pr. automatik grinede på db 50, når en bil hoppede 1 meter over en bakke, på db 75 når den hoppede 2 meter, og på db 100 når den hoppede 3 meter.
(Nu er jeg imidlertid nok ikke den helt rette til at bedømme lagkage-komik, da det repræsenterer alt hvad der ikke er sjovt i denne verden.)
#380 database 16 år siden