Man kan nemt få øje på, hvad “The Killer Inside Me” prøver på, men intentioner er desværre ikke nok. Filmen er temmelig mislykket og går flere gange fejl i sit filmsprog og kommer dermed til at kommunikere uhensigtsmæssigt. Det dårlige videospor og for så vidt også de katastrofalt ringe undertekster gør ikke oplevelsen bedre, og det ellers hæderlige audiospor er ikke nok til at retfærdiggøre anskaffelsen af så svag en udgivelse.
#31 BN 13 år siden
Nej, det kan ikke! Og denne her udtalelse står slet ikke til diskussion.
;-)
#32 filmz-ab 13 år siden
Jo da. Hvorfor står den udtalelse ikke til diskussion?
#33 filmz-jonasgr 13 år siden
Richard Roeper, Ebert, Brian Orndorf, Peter Travers, Todd McCarthy - de er ikke altid enige, men fælles for dem alle er at de er gode til at argumentere for deres holdninger og dermed får man et større indblik i filmens univers. Ja blot det at læse anmeldelserne er fornøjelse nok for mig, selv om jeg aldrig ser nogle af de pågældende film.
'Cause I'm evil"
#34 Lord Beef Jerky 13 år siden
#35 Skeloboy 13 år siden
#36 Kruse 13 år siden
#37 Lord Beef Jerky 13 år siden
#38 bQttger 13 år siden
Det kan efter min mening ikke give så lav en karakter, lige meget om man kan lide filmen eller ej.
#39 BTA 13 år siden
I mine øjne handler filmen i lige så høj grad om, hvordan samfundets rammer og uskrevne regler går ind og påvirker mennesker negativt. Vi møder i filmen mennesker, der har lyster, som vi ud fra samfundets perspektiv vil kalde 'afvigende' og 'stødende'. Nu taler jeg udelukkende om deres seksuelle lyster, og ikke mordlysten. Men disse mennesker kan ikke finde en plads i samfundet eller tilværelsen, de føler sig udstødte og fremmedgjorte af samfundet.
Denne fremmedgørelse retter sig naturligvis indad, og derfor vokser et mindreværd og selvhad frem i menneskene. Filmen tager udgangspunkt i hovedpersonen, der har så stærkt et selvhad og en så stort vrede i sig, at han føler sig forpligtet til at forvolde sig selv skade - og det betyder i denne historie, at han må destruere de ting, som han elsker og holder af. Derfor myrder han de kvinder, der betyder mest for ham.
Filmen er derfor et billede på, hvordan mennesker forfalder og ødelægges i forsøget på at finde en plads i samfundet.
- og netop derfor bruges kontrapunktisk musik. Hovedpersonen ser det ikke som en voldshandling eller et sadistisk mord, men som hans måde at tilpasse sig samfundets rammer.
Derudover bringer filmen også en masse guf til filmkendere, da det på en gang er en film noir (periode-noir) og samtidig en pastiche på samme.
Æstetisk er den helt fænomenal, der også understreger min tolkning - filmens visuelle skønhed er med til at vise, hvordan hovedpersonen ser sine handlinger som det mest rationelle inden for samfundets rammer.
Alt overstående er også årsagen til, at jeg mener, anmelderen har misforstået filmen. I mine øjne bruger instruktøreren sine virkemidler rigtig godt, da de på rigtig fin vis understreger hans pointer og skildringer. Men som jeg også skrev i mit første indlæg: anmelderen har misforstået filmen i mine øjne, mens jeg garanteret har misforstået den set med andres øjne. Ingen ser tingene ens, og sådan vil det altid være med alt. Dog mener jeg ikke, at filmen er skabt udelukkende for at fortælle, at der eksisterer meningsløs vold.
#40 BTA 13 år siden
De meget detaljerige voldsscener fungerer som æstetisk kontrast til resten af filmen - og har derfor mere eller mindre samme funktion som musikken. Men måske endnu vigtigere er det for at vise hovedpersonens selvhad, og hvor meget foragter sig selv på grund af samfundets rammer. Det er jo vigtigt at huske på, at filmens handling udspiller sig i det konservative Amerika i 50'erne.
Volden udpensles for at vise, hvor meget hovedpersonen lider, hvor meget han hader sig selv på grund af sine lyster, og hvor magtesløs han føler sig.