Havde Darabonts filmatisering af Stephen Kings “The Mist” været fortalt med blot et enkelt glimt i øjet, så havde oplevelsen måske været bedre eller i hvert fald mere fornøjelig. Det ændrer dog heldigvis ikke ved, at filmen langt hen ad vejen er hæderligt håndværk. Darabont forstår at opbygge en spændt stemning. Og selvom spændingen aldrig får lov til rigtig at bide sig fast takket være det forudsigelige plot viser han, at han har et godt greb om fortælleteknik, og det er svært ikke helt at lade sig rive med i perioder.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 duuk74 16 år siden

Ret fed gyser. Godt at se en seriøs monsterfilm for en gang skyld.
Temaet og fauna'en minder meget om
lovecraft
Elsker det! Mere af den slags tak.
Havde lidt problemer med Thomas Jane's skuespil til tider - der var andre der gjorde det bedre. Effekterne var desværre lidt svingende i kvalitet, men det var overordnet ikke noget der trak gevaldigt ned.
Den skal alligevel have 8/10 herfra.

nb. Sjovt folk siger slutningen er typisk King. Hvad jeg har læst mig til, har de ændret slutningen på filmen i forhold til novellen.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#32 Patriarch 16 år siden

Folk i tråden siger netop det IKKE er typisk King :)
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#33 Åkepool 16 år siden

En udemærket film. Jeg tror jeg gav den 7/10 på Imdb.

Men slutningen irriterer mig en smule
, for jeg synes sgu det er en tand for let og frejdigt, at han pløkker 4 personer uden større betænkningstid, hvoraf den ene er hans god damn søn, der lige er vågnet 2 sekunder før han får hovedet fuld af bly. Så nemt skyder man sgu ikke sin egen søn, det tror jeg simpelthen ikke på. Og det kan man da kalde, at give op uden kamp. Jeg ville til enhver tid ha' kæmpet til der ingen anden udvej var.
.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#34 filmz-gofferoffer 16 år siden

#33

Er ret så enig.

Jeg ville have ændret hovedsageligt to ting ved filmen. For det første ville jeg have gjort slutningen mere dyster som i, at bilen gik i stå i et hav af monstre, og der derfor ikke var anden udvej end at gå derud og lide en smertefuld død ved at blive til puppehylstre som MP-vagten i apoteket eller begå selvmord. For det andet ville jeg have helt undladt, at der ville se ud til at være en redning på vej i form af militæret, og at David havde valgt at gå ud til monstrene, og at der så slet ikke var noget håb tilbage. Kald mig bare dyster, men så er den i hvert fald dejligt postapokalyptisk :-)
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#35 filmkorn.dk 16 år siden

Fantastisk, intelligent, vedkommende, relevant, tankevækkende, gruopvækkende og kompromisløs. Jeg er helt blæst oven på den filmoplevelse. Det er så rammende en skildring af den verden vi lever i, som jeg sjældent har set tidligere. Topkarakter her fra...
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#36 filmkorn.dk 16 år siden

#33 og 34

Helt uenig. Slutningen kunne da ikke blive mere dyster og tankevækkende. Den illustrerer jo tydeligt filmens tema, som flere af karaktererne også selv diskuterer, der handler om frygt og hvad den kan få mennesket til at gøre i ekstreme situationer. I scenen med edderkopperne knækker filmen jo for en af de to mekanikere, som så efterfølgende finder trøst i troen og den sindssyge prædikant - noget han ellers lavede grin med tidligere i filmen. I slutscenen har de fire rationelle voksne, der flygter i Jeepen, nået det punkt hvor filmen knækker for dem. Det sker da de ser det gigantiske monster komme gående. Lige netop der indser de at verden er fortabt og dropper deres rationelle tankegang og overlevelsesinstinkt og giver op overfor frygten. Tomas Janes karakter er i den henseende uselvisk, og vælger at bruge kuglerne på de fire andre, der i blandt hans søn, som han lovede ikke ville blive ædt af et monster. Når militæret så dukker op få sekunder efter, slåes pointen om at gud er død, og at vi selv er herre over vores skæbner, fast. Fænomenalt.


Jeg er i øvrigt dybt uenig med anmelderen,som jeg slet ikke synes fanger filmens essens.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#37 colocho 16 år siden

# 36, enig!
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#38 Bohemian 16 år siden

jeg må erklære mig 100% enig med #36

Ret fed film der dog mangler lidt, og synes det religiøse tog lidt overhånd. mrs. carmody WHAT A BITCH!

7/10
Free in serenity.
Gravatar

#39 filmz-Le Samouraï 16 år siden

#36 - Jeg er helt enig. Men der er også andre måder at udlægge slutningen på. Fx. er det da tankevækkende, at...
redningen kommer i det øjeblik, da David har ofret sin søn - præcis som Mrs. Carmody forudsagde.


Ikke at jeg tror, man skal lægge for meget vægt på det. Jeg synes, filmen er rimelig klar i sin holdning til Mrs. Carmody og hendes tro.

Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5
Gravatar

#40 filmkorn.dk 16 år siden

#39

Det har du ret i. Jeg går ud fra at du tænker på Abraham, der skal ofre sin søn til gud. Forskellen er bare, at gud stopper Abraham lige inden han gør det. Det sker ikke her. Så det er vel bare endnu en tyk streg under filmens nihilistiske tilgang til livet.

www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.

Skriv ny kommentar: