“There Will Be Blood” er betagende filmet med adskillige blændende sekvenser. Dens visuelle skønhed understøttes glimrende med Radiohead-guitaristen Johnny Greenwoods ukonventionelle og bemærkelsesværdige musik, der supplerer perfekt til den foruroligende stemning.
Filmen kulminerer i en slutning, der utvivlsomt vil dele vandene. Går den for langt og over i det rene overspil? Måske – den ligger i hvert fald lige på grænsen til det. Sker der her en udvikling, der er et urealistisk postulat? Næppe, for det forudsætter, at realisme har været filmens mål fra starten, hvilket ikke er tilfældet. Hvis man træder et skridt tilbage og betragter helheden, bliver det tydeligere, at filmen ender præcis, hvor den hele tiden har været på vej hen og uundgåeligt må ende. At se “There Will Be Blood” er som at se en trafikulykke udspille sig, som man ikke kan berøre eller forhindre. Man ved, det må og skal ende galt, men man kan ikke af al vold og magt tvinge sig selv til at kigge væk.
#31 filmz-Bruce 16 år siden
#32 Michael Andersen 16 år siden
#33 filmz-keyser 16 år siden
"...There Will Be Blood er den mest utrolige filmoplevelse jeg har haft siden... jeg ved det ikke!!"
Hehe, jeg har det på samme måde:) Dog kan jeg godt sætte en 'siden' på, for det var nemlig da jeg så "Indland Empire".
Dog står "Blood" for mig, som årtiets bedste film indtil videre. Og som mange af de store amerikanske anmeldere pointere, så er filmen noget af de mest ambitiøse og originale der er kommet ud af en amerikansk filmproduktion nogensinde. Bare scenen hvor Day Lewis løber op mod olie-geyseren, før denne eksplodere i ét stort flammehav til Greenwoods bankende tromme score, er så 'breathtaking' som noget jeg nogensinde har set før på film.
Dette faktum, altså filmens både innovative og klassiske brug af visuelle og audiotative virkemidler, kombineret med en gennemgående strøm af interessante og relevante tematikker og symboler, samt måske en af de allerbedste skuespilpræstationer nogensinde fanget på celluloid (kan næsten kun nævne De Niro i "Ragin Bull" og Maria Falconetti i ”La Passion Jeanne D’Arc” med lignende præstationer), ser jeg her født en film, der om 20 år, kommer til at ligge på manges all-time top 10 liste, over de bedste film der nogensinde er lavet.
#34 filmz-paz 16 år siden
#35 sluppermand 16 år siden
#36 Slettet Bruger [4214563522] 16 år siden
#37 Bobby Singer 16 år siden
Daniel Day Lewis er skræmmende god som Plainview. Musikken er fantastisk og original i den forstand at den aldrig "tvinger" tilskueren til føle noget bestemt, men er alligevel uhyre stemningsfuld og noget af det bedste, som jeg har hørt i lang, lang tid.
Jeg kan virkelig ikke huske, hvornår en film sidst har sat så dybe spor i mig som "There will be blood" gjorde. Det er en af den slags oplevelser som kan tage dage, hvis ikke flere uger at komme over.
Hold da op, den skal lige fordøjes og så skal den ses igen og igen og igen.
Det er unikt det her. Det er så gennemtækt både på den visuelle og lydmæssige side at det er uhyggeligt.
Det kan godt være, at jeg lyder overdrevent begejstret for filmen, men jeg synes virkelig at den er så fantastisk, jeg vil sige, at det her er et mesterværk og vil med garanti stadig blive set og beundret om 10, 20 og 30 år ude i fremtiden.
Jeg har ikke andet tilovers end respekt for filmen og dens skaber, den er uhyggelig tæt på at være den perfekte film, hvis du spørger mig.
6/6 stjerner.
#38 Michael Andersen 16 år siden
Det er jeg uenig i. At et score ikke tvinger tilskueren til føle noget bestemt er ikke nogen original ting, for det er der tusindevis af gode og dårlige scores som ikke gør. Men når det er sagt så mener jeg bestemt at dele af scoret til "There Will Be Blood" bevidst og på fremragende vis netop tvinger tilskueren til at føle noget. Her tinger jeg på scenerne hvor Plainview/arbejderne kravler rundt nede i hullet, og når musikken kommer truende frem så får man en ubehagelig følelse af: fuck mand, det kommer til at gå galt det her.
#39 Bobby Singer 16 år siden
Jeg vil faktisk give dig ret angående scenerne, hovr de kravler rundt nede i hullet, hvor musikken er meget truende.
Angående Plainview, så synes jeg ikke at musikken prøver at fortælle tilskueren, hvad de skal synes om ham, det er op til en selv finde ud af, om man synes at han er en led satan eller noget.
#40 Michael Andersen 16 år siden