I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#31 Michael Andersen 13 år siden
#32 Muldgraver 13 år siden
Eller hvis udtrykket befinder sig i en tradition, bliver gentagelsen af kerneelementer ikke banale, men får en nuance gennem det æstetisk relevante? Eller også har jeg bare ikke oplevet nok kunst :) Og lige i forhold til erfaring med kunst, synes jeg dit indlæg også rummer noget interessant angående kedsommelighed og jeg har lyst til at spørge dig:
Hvorfor bliver du på et tidspunkt træt af (mindst et) et Munch, men ønsker i stedet at mindes dine første møder med ham, for på den måde at genskabe hans relevans og betydning, så han ikke bliver banal for dig? Et andet aspekt spørger jeg om kan være, at fordi vi vokser som mennesker, har vi mulighed for at kunne vende tilbage til et ellers velkendt værk, eller dets udtryks essens i hvert fald, og nu gentage dets nuancer også (for at være lidt Kierkegaardsk (og så vidt jeg har forstået også Nietzschesk, ja måske i særlig grad Nietzschesk?)).
Meningsløshed og antagelsen om forbrugt indtil det udmagrede er vel en subjektiv størrelse?
#33 RasmusFL 13 år siden
Karakterer kan jeg først uddele efter et gensyn, men vi er højt oppe i graderne.
#34 Twister 13 år siden
Helt enig. Det var også mit personlige favorit moment igennem film. Og så var jeg også særligt meget glad for den lange montage af jordens skabelse.
#35 RasmusFL 13 år siden
#36 Babo Rises 13 år siden
#37 Twister 13 år siden
Pitt er fremragende ja. Men jeg er mindst lige så begejstret for Jessica Chastain som jeg finder fantastisk i rollen som moderen! Virkelig godt casted af Malick! Hun er jo intet mindre end vidunderlig (bedre ord til beskrivelse af hendes præstation kan jeg ikke komme på) at se på.
#38 Babo Rises 13 år siden
Hun var også rigtig god, ja. Jeg var dog skuffet over Penn's rolle,
#39 IK 13 år siden
#40 JannikAnd 13 år siden