I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 Michael Andersen 13 år siden

Ja, det ville være en lettere ironisk oplevelse :) God fornøjelse, nyd filmen som om den er din sidste :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#32 Muldgraver 13 år siden

KeyserSöze (24) skrev:

Det sjove er jo at det bliver banalt hvis man hvisker "If you don't love, life will flash by" fordi ordene er så meningsløse og brugte. Og så må poeterne jo finde på noget mere subtilt, fx. "STORM THE REALITY STUDIO. AND RETAKE THE UNIVERSE" (Burroughs) eller de må konstruere en ødemark og overvinde den med kristen eksistentialisme som i Eliots Waste Land. Det handler jo hele tiden om at sige det samme - "If you don't love, life will flash by" - på nye måder. Og litteraturen har nok forvildet sig ud i et Wittgensteinsk helvede af referencer og ordspil og vender vel aldrig tilbage. Og så er det godt at filmen bare behøver sådan noget som det [url= her[/url] for at artikulere et og andet om kærlighed.

Men jeg er helt sikker på at jeg vil kunne lide Malicks film. Jeg kender hans stil og jeg har forberedt mig på det værste, der dog stadigvæk vil være det hele værd.


Eller hvis udtrykket befinder sig i en tradition, bliver gentagelsen af kerneelementer ikke banale, men får en nuance gennem det æstetisk relevante? Eller også har jeg bare ikke oplevet nok kunst :) Og lige i forhold til erfaring med kunst, synes jeg dit indlæg også rummer noget interessant angående kedsommelighed og jeg har lyst til at spørge dig:

Hvorfor bliver du på et tidspunkt træt af (mindst et) et Munch, men ønsker i stedet at mindes dine første møder med ham, for på den måde at genskabe hans relevans og betydning, så han ikke bliver banal for dig? Et andet aspekt spørger jeg om kan være, at fordi vi vokser som mennesker, har vi mulighed for at kunne vende tilbage til et ellers velkendt værk, eller dets udtryks essens i hvert fald, og nu gentage dets nuancer også (for at være lidt Kierkegaardsk (og så vidt jeg har forstået også Nietzschesk, ja måske i særlig grad Nietzschesk?)).

Meningsløshed og antagelsen om forbrugt indtil det udmagrede er vel en subjektiv størrelse?
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#33 RasmusFL 13 år siden

Som kæmpe Malick-fan havde jeg glædet mig til denne film siden den første gang blev annonceret på IMDB. Fik den set igår og er ikke skuffet. Det er en film, som alle mennesker må kunne genkende noget i. Forholdet mellem forældrene og deres børn var det, der gjorde filmen for mig. Skabelsesberetningen føltes mere som et bonus-lag end et egentligt fokus. Det er lyset i øjnene på børnene eller frygtindgydende vedspillende Brad Pitt eller Jessica Chastains der skaber filmen. Alle detaljerne i deres forhold er sublimt skildret, det samme er opvæksten og dens drømmeagtige tekstur. Særligt de 10-15 minutter af filmen hvor børnene er helt små er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende filmkunst, jeg mindes at have set. Nogensinde.

Karakterer kan jeg først uddele efter et gensyn, men vi er højt oppe i graderne.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#34 Twister 13 år siden

RasmusFL (33) skrev:
Særligt de 10-15 minutter af filmen hvor børnene er helt små er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende filmkunst, jeg mindes at have set. Nogensinde.


Helt enig. Det var også mit personlige favorit moment igennem film. Og så var jeg også særligt meget glad for den lange montage af jordens skabelse.

Hvordan tolkede i egentlig scenerne med Sean Penn hen imod filmens slutning Han går i et klippelignende landskab og forfølger sit yngre jeg for at gå igennem en dør i ingenmandsland hvorefter han til sidst ender på en lys sandstrand omgivet af mennesker der har betydet noget for ham (skal det blot forstås som en association til himlen eller hvordan tolkede i det?)
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#35 RasmusFL 13 år siden

#34 - klart en association til himlen, og samtidig tolker jeg det som tiderne der flyder sammen, fortiden og nutiden i symbiose. En tilstand der beskriver Sean Penns tilstand og hans fortabte rolle i verden. De eneste mennesker der betyder noget for ham er dem fra hans barndom.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#36 Babo Rises 13 år siden

Den har godt nok nogle helt mindblowing sekvenser, som man næsten ikke kan ryste af sig. Jeg er virkelig imponeret af Pitt som skuespiller i denne film.
Gravatar

#37 Twister 13 år siden

Babo Rises (36) skrev:
Den har godt nok nogle helt mindblowing sekvenser, som man næsten ikke kan ryste af sig. Jeg er virkelig imponeret af Pitt som skuespiller i denne film.


Pitt er fremragende ja. Men jeg er mindst lige så begejstret for Jessica Chastain som jeg finder fantastisk i rollen som moderen! Virkelig godt casted af Malick! Hun er jo intet mindre end vidunderlig (bedre ord til beskrivelse af hendes præstation kan jeg ikke komme på) at se på.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#38 Babo Rises 13 år siden

#37

Hun var også rigtig god, ja. Jeg var dog skuffet over Penn's rolle,
som mere virker som en slags metafor, fremfor en reel person.
ellers burde jeg nok hæve filmen op på en 8'er :)
Gravatar

#39 IK 13 år siden

Der er ingen der nævner musikken i filmen. Er den ikke så mindeværdig eller?
Gravatar

#40 JannikAnd 13 år siden

IK (39) skrev:
Der er ingen der nævner musikken i filmen. Er den ikke så mindeværdig eller?
Jo! Selvom den i højere omfang er nedtonet, er den Malicks mest explicite virkemiddel denne gang. Filmen er en opera, og derfor er musikken derefter.

Skriv ny kommentar: