I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 Babo Rises 13 år siden

IK (39) skrev:
Der er ingen der nævner musikken i filmen. Er den ikke så mindeværdig eller?


Det er den bestemt.. Noget af den hører man også i traileren. Men den supplerer ret godt de store billeder.
Gravatar

#42 IK 13 år siden

Fedt nok. Glæder mig til at se den på BD. :)
Gravatar

#43 RasmusFL 13 år siden

Babo Rises (36) skrev:
Den har godt nok nogle helt mindblowing sekvenser, som man næsten ikke kan ryste af sig. Jeg er virkelig imponeret af Pitt som skuespiller i denne film.


Helt enig, Brad Pitts rolle sidder stadig i kroppen på mig. Bare scenerne hvor han med sin stoiske ro går rundt på sin industrielle arbejdsplads havde noget helt magisk over sig.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#44 Bruce 13 år siden

Hu-haa. Det var noget af en omgang og en oplevelse jeg på ingen måde endnu føler, jeg kan være konkluderende i min bedømmelse af.

To halvhjerner havde fundet vej til biografen og havde sat sig nogle stole fra os og kævlede løs med høj volume inden starten. Ved filmens start holdt de deres kæft et stykke tid, indtil den enes DAMP åbenbart tog over og han måtte erkende det ikke var Faster de var inde og se. Derefter startede 10 minutters uroligheder, omhandlende deres utilfredshed af manglende MTV klip og et antal af døde, som kunne holde deres Tourette syndrom i ave, og i det jeg formår de forstod ved hviskeniveau, som når små pekingesere bjæffer. På det tidspunkt havde jeg lyst til at putte en Apollo raket op i bagen på dem og sprænge deres røvhuller i stykker og sende dem afsted ud i Cinemaxx, hvor jeg med glæde havde doneret et par billetter til noget uhyrligt pis. Heldigvis skred de inden jeg eksploderede og vi kunne komme tilbage til det væsentlige.

Mallicks epos er vel nok det største filmiske ambitionsniveau jeg har oplevet nogen instruktør give sig i kast med siden Kubricks 2001, hvor Mallick vel nærmest forsøger at gå Jørgen Thorgårds "Eksistens" program fra 80'erne i bedene, med svar på livets store spørgsmål.

Og tematisk er historien et sammensurium af opvækst og valg. Valget mellem at leve efter naturens principper, survival of the fittest, at stræbe efter lykken. Eller erkende, at lykken er en tilstand som kommer ud af kærlighed og tilgivelse. Valg, som i den grad er afhængig af arv og miljø og som derfor sætter forældrehvervet i centrum for næste generations jagt på lykken.

Det fik Bruce Springsteens "Adam Raised A Cain", til uvilkårligt at dukke op i mit hoved:

In the Bible Cain slew Abel
And East of Eden he was cast,
You're born into this life paying,
for the sins of somebody else's past
,
Daddy worked his whole life, for nothing but the pain,
Now he walks these empty rooms, looking for something to blame,
You inherit the sins, you inherit the flames
,
Adam raised a Cain.


Inddragelsen af skabelsesberetningen, guds nåde, Jobs bog og omfavnelsen af døden som en naturlig del af livet og mening hermed, for at perspektivere, er en armbevægelse få andre instruktører, om nogen, vil turde at give sig i kast med. Mallick kan og slipper ret godt afsted med det.

Introduktionssekvensen, som først og fremmest sætter Sean Penn i fokus var, uden at jeg kan forklare det, utrolig rørende. Jeg sad med en tåre i øjenkrogen og visuelt, dragede Mallick mig ind under huden og fornemmede denne mands situation. Total empati. Herefter kom den visuelle skabelsesberetning og det var en umådelig smuk sekvens.

Penns reflektioner omdannedes til historien om hans opvækst og jeg kan kun stemme i, hvad angår det gode skuespil og den perfekt iscenesatte transformation som menneske, desto mere tydeligt forskellene mellem moderens og faderens værdigrundlag fremstod.

Billedkompositionsmæssigt, er præstationen endnu større. Det er sjældent at se så organisk et kameraarbejde, en sømløs bevægelse mellem personer, som bliver til ren nydelse for øjnene, selv om man næsten hele tiden arbejder i ekstreme nærbilleder. Fuck hvor er det overlegent.

Fortolkningsmæssigt er det ikke raketvidenskab vi er ude i, selvom der så absolut er et par sekvenser, jeg gerne vil dykke dybere i, som helt sikkert er tvetydige. Men spørgsmålet er, om resultatet sluttelig står mål med indsatsen? Personligt må jeg desværre erkende, at mit ekstremt høje forventningsniveau ikke blev opfyldt. Det var også nærmest umuligt. Jeg savnede følelsen af at blive henført. Stemningsfuldt henført, som jeg så ofte er blevet det af Mallicks film, hvor billedside og historie bliver til ét. Introsekvensen havde det i mængder, skabelsesberetningen ligeså, men den efterfølgende familiehistorie var, trods det, at være stærkt udført, ikke på samme måde velsignet af Mallicks magi.

KeyzerSöze gav på forhånd udtryk for tvivl omkring brugen af voice over og selvom jeg ikke kan pege på en entydig grund for min afdæmpede jubel, så er det måske alligevel et virkemiddel, der ikke var helt succesfuldt implementeret.

Jeg behøver mere tid til at tygge oplevelsen igennem og det indebærer et nyt syn, som jeg dog gerne vil vente med, til filmen er ude på blu-ray. Det var i øvrigt ikke en imponerende analog kopi af filmen og jeg vil tro, at min oplevelse kan rykkes en del ved et nyt gensyn. Dybden er enorm. Personligt kommer jeg dog ikke i nærheden af Kubricks 2001.

Jeg er ikke oppe i New World klasse.

8/10
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#45 JannikAnd 13 år siden

#44 - God læsning, omend jeg er lidt uenig :)
Gravatar

#46 Bruce 13 år siden

#45 Der kommer både second og third opinion, det er sikkert :) Men lige her og nu, så kom jeg ikke helt op at ringe. Desværre :(
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#47 JannikAnd 13 år siden

Bruce (46) skrev:
#45 Der kommer både second og third opinion, det er sikkert :) Men lige her og nu, så kom jeg ikke helt op at ringe. Desværre :(
Fair nok! Jeg synes heller ikke, det er en film, der fortjener en endegyldig mening så kort tid efter første syn. Den må lige "sluges" :)

Jeg er dog ret sikker på, at jeg synes, han har overgået sig selv og har begået sit hovedværk.
Gravatar

#48 Fellaheen 13 år siden

Bruce, hvad med Solaris, havde du fået set den?
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#49 Bruce 13 år siden

#48 Nej. Som sædvanlig røg jeg ind i en overspringshandling og udsatte :(
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#50 Babo Rises 13 år siden

Bruce. Fin læsning. Filmen er ikke ligeså kompleks og svær som rumrejsen. Der er selvfølgelig scener man kan vende og dreje men kubrick var decideret gådefuld.

Skriv ny kommentar: