I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#201 Bruce 13 år siden

BN (194) skrev:
Jamen, alt det, du her nævner, handler jo netop om smag og behag. "Hvad der ikke var one-hit-wonders"? Jamen, så blev der jo ikke desto mindre lagt kunstneriske kræfter i at frembringe dette ene "one-hit-wonder", og siden vedkommende overhovedet KUNNE dét, var de vel også kunstnere, blot mindre succesfulde?


Smag og behag er én ting. Hvad der er ens individuelle præferencer. Tidens tand er den som skånselsløst "rydder op" og efter en årrække lader de film være nævnt, som er værd at nævne.

"Middelmådighedernes afgudsalter"? Jamen, der findes ikke nogen universel enighed hos menneskeheden om, hvad der er middelmådigt og hvad der er toppen af al film- eller musikkunst. Det er en smagssag.


Og jeg er heller ikke altid enig i, hvad der "står tilbage". Men jeg anerkender, at der netop, når der udformes lister i historisk regi, opstår en tendensmæssig overensstemmelse hvad angår, hvad der er film værdige at blive nævnt i filmhistorisk regi og at personerne involveret heri, filmkritikere og instruktører, forstår sig LANGT bedre på film, end hr. og fru Jensen og derfor har vi også i dag masser med gode lister over mesterværker, som i det store og hele anderkendes bredt.

Eksempel: I mine ører havde Elvis og Sinatra de to bedste mandlige sangstemmer i det 20. århundreder. Men der findes musikere og kritikere, der synes at Elvis ikke havde nogen stor stemme, og at han ikke havde meget at byde på, fordi han ikke selv skrev sine sange, men fortolkede ANDRES sange. Og nogle kan slet ikke høre det samme som mig i Sinatras stemme, men finder den drævende, skurrende og det der er værre.


Så må du da være glad for, at Elvis i dag stadig betragtes som kongen og at hans musik spilles hvert sekund døgnet rundt på kloden. Det er da om noget bevis på, at mandens musik er tidsløs og har kunstnerisk kvalitet. Sinatra er vel Godfather og nyder samme anseelse, så det er vel rigelig bevis på, at de nok har klaret tidens tand ganske glimrende.

"Når det kommer til stykket, så ser man netop retrospektivt, hvad der "blev stående tilbage"? ... igen: Jamen, at (rent eksempelvis) The Beatles synes at blive adopteret af hver ny generation, og at ABBA's musik synes udødelig, betyder jo ikke, at ALLE elsker musikken fra disse to bands højest eller i det hele taget kan lide den. Måske er det nogle mere ukendte underkendte, ja, nærmest glemte bands, som de har forelsket sig i under deres udforskning af 1960'erne og 70'ernes popmusik.


Jeg snakker heller ikke om, at alle skal elske alt. Jeg snakker om, at tiden nok skal finde ud af, hvad der er god kvalitet og ej. Hvis en film på 30. år hyldes af af mange filmkritikere og instruktører, så er der sgu nok noget om, at den film har noget iboende kvalitet. Det er netop således They Shoot Pictures listen er udformet og hvorfor det er en ufattelig fed liste at finde gode kvalitetsfilm på, uanset om jeg er enig eller ej omkring alle films status.

Babo Rises (195) skrev:
Hvad er så filmkunst, hvis du ikke køber, at kunst er et subjektivt begreb? Selvfølgelig, jeg synes heller ikke al smag er lige godt og jeg tager heller ikke enhver ytring om filmkunst til mig. Men enhver har da lov at ytre sig hvis de vil. Spørgsmålet er bare om de tages alvorligt eller ej. De film der bliver stådende tilbage, som du kalder det, er også ofte de film udvalgt og set af elskere kloden over.


Kunst er da et subjektivt begreb, men subjektiv er ikke et begreb, som retfærdiggør at kunst ikke kan kvalitetssikres. Det er min påstand, at det kan film godt og det sker ved, at tiden helt automatisk skiller skidt fra kanel og film får den plads i historien de nu engang "er værd", når hype og trends dør ud og film kan vurderes i en helt anden kontekst.

Hvem der så er "elskere af film" og hvis stemmer der "skal høres", jamen der er jeg helt i tråd med den herskende opfattelse indenfor "industrien", at det er listerne baseret på filmkritikere og instruktører, som er fremherskende og ikke de 100.000 stemmer på IMDB. Og det er da heldigvis stadig ikke sidstnævnte som bliver brugt som retningslinier for god kvalitet.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#202 Kruse 13 år siden

BN (190) skrev:
Jo, i sit udgangspunkt. Men det er sandt, at ikke alle er lige gode til at beherske filmhåndværket.


BN (190) skrev:

Så når det gælder film, vil jeg hellere tale om vellykket kunst kontra mislykket kunst, fremfor kunst kontra ikke-kunst.


Har jeg misforstået dig, eller mener du at alle film mere eller mindre er kunst, hvor der så skelnes mellem vellykket kunst kontra mislykket kunst? Hvorfor er det så at du ikke mener at det samme gør sig gældende indenfor malerier? Da kan du jo åbenbart nemt afvise noget som værende kunst, jævnførende nedenstående indlæg:

BN (193) skrev:
Lad os f.eks. sige, at en mand har fyldt nogle spande med forskellige farver maling og står og smider dem, en efter en, mod et lærred. Dette er ikke kunst i mine øjne. Det samme gælder hvis man har ladet en flok chimpanser lege med farver og pensler.

"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#203 Fellaheen 13 år siden

BN (188) skrev:
Et surrealistisk eller ekspressionistisk maleri er f.eks. ikke mere kunst end et naturalistisk ditto, og såkaldte "tunge", dybe eller transcendente (eller for den sags skyld art-house-prægede) film er heller ikke mere kunst end såkaldte "lette", "kommercielle" film.


Der er jo heller aldrig nogen der har sagt at transcendens tilhører ekspressionisme mere end naturalisme. Det er dog meget logisk at kommercielle film, der har som mål at underholde folk, ikke at give dem en spirituel oplevelse, oftest ikke er kunst. At kalde noget kunst fordi man følte sig underholdt af det eller synes det var sjovt er en fin definition, men ikke den man bruger oftest. Jeg kan også mene at biler bør kaldes for cykler fra nu af, men det ændrer jo ikke det gamle begreb. Kunst (som begreb i den etablerede filosofi) vil altid være en søgen efter det sublime (se Longinus', Kants og Schopenhauers definition) - og ja det er en elitær søgen som ikke inkluderer alle mennesker, bestemt ikke.

BN (188) skrev:
Film er ikke kun kunst, når de har et mere intellektuelt, filosofisk indhold, eller når de gøres til genstand for en masse analyse, tænkning og "dyb" snak, eller når de bruger en "tung", krævende fortællestil. Film er i ligeså høj grad kunst, når de først og fremmest vil underholde.


Du har jo også et skævt syn på det. Tarkovskijs, Bergmans, Fellinis eller en anden stor filminstruktørs værker er jo ikke tunge, intellektuelle sager, der kun er mulige at forstå gennem analyse af alverdens "gemte symboler", m.v. Symboler der ikke falder en i øjnene første gang og ikke inkluderes med stor intuitiv logik er kun med i lortefilm. I det hele taget er begrebet "symbol" oftest misforstået smerteligt meget, "symbolet" er blot en syntese af form og mening således at meningen bliver formen. Altså skal et symbol kun forstærke oplevelsen, ikke gøre den mere kompleks eller indviklet, ikke noget med fallossymboler, den slags pjat kom først i 70'erne. Et "symbol" er ikke én specifik ting (et ur eller sådan noget), der har sin egen hengemte obskure mening; det er en stemning der oversættes direkte til modtageren med større kraft end normalt - Munch, Böcklin og Schiele var jo symbolister og deres malerier taler for sig selv med det samme. Man skal ikke analysere et symbol - i så fald har det fejlet. Symboler er ikke intellektuelle.

Og nej underholdning er, beslægtet med distraktion, et utilstrækkeligt ord at bruge om kunst. Kunst skal opsluge, være altomfattende, overskride sine egne grænser og betyde noget udenfor sig selv. En film der bare er en struktur der venter på sin forløsning og dermed er spændende mens man ser den er jo ikke kunst - nærmest det samme som at spille bold. Rent fænomenologisk aktivitet der fører mod et mål. Derfor skal kunst være så lidt "underholdende" som muligt da dét som begreb blot vender opmærksomheden væk fra sagens kerne: om kunstværket tilbyder modtageren en dybere og mere essentiel - dvs. ikke intellektuel, mere musikalsk eller intuitiv - indsigt i livet. Man kunne spørge: var skabelsen af universet "underholdende"? Måske ikke præcis det ord man ville benytte sig af i den sammenhæng.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#204 Babo Rises 13 år siden

Bruce:

Bruce (201) skrev:
tiden helt automatisk skiller skidt fra kanel og film får den plads i historien de nu engang "er værd", når hype og trends dør


Det er da lidt firkantet. Nu behøver det ikke kun stå imellem skidt og kanel, og der er masser af gode film, som ikke nødvendivis er de største klassikere, eller de mest roste film, men som alligevel "blot" er gode film. Du snakker meget om historisk regi (TSPDT er fint eksempel) og det kan jeg også blot anerkende og acceptere, men det rokker da ikke noget ved min egen opfattelse af kunst og film. Desuden tager jeg heller ikke enhver anmelders ord for gode vare, og så kan de være nok så "proffe". De er ikke en skid bedre til at vurdere filmkunst end en filmelsker, der også dyrker film på et rimeligt plan (som os) og har en stærk mening.
Gravatar

#205 Babo Rises 13 år siden

KeyserSöze (203) skrev:
ål. Derfor skal kunst være så lidt "underholdende" som muligt da dét


Nemli' ja.. Du godeste. Godt du ikke har monopol på kunst. Kunst skal nemlig ikke kun være opblæst og pompøs og det du betragter som "spirituel oplevelse", som værende mere primære, end det "underholdende", giver jeg ikke meget for. At levere en underholdning, som f.eks Indiana Jones, krydret med alt hvad genren forlanger, synes jeg i den grad er kunst, folkelig kunst vel at mærke, som bestemt ikke vender opmærksomheden fra kernen, men formår at komme ind til kernen og leverer det, som genren forlanger. At underholde er i den grad en kvalitet og kunst i min bog, når der er tale om et vellykket stykke underholdning. Alt er underholdning. Film, såvel som musik, stand up etc..
Gravatar

#206 Fellaheen 13 år siden

Ja at underholde er måske "en kunst", men ikke "kunsten".
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#207 Bruce 13 år siden

Babo Rises (204) skrev:
Det er da lidt firkantet. Nu behøver det ikke kun stå imellem skidt og kanel, og der er masser af gode film, som ikke nødvendivis er de største klassikere, eller de mest roste film, men som alligevel "blot" er gode film.


Jeg var firkantet med vilje. Jeg kunne også have formuleret lidt mindre stringent, at film nok skal få deres 6'er, 7'er, 8'er, 9'er eller 10'er "gennemsnit" i filmhistorisk regi.

Du snakker meget om historisk regi (TSPDT er fint eksempel) og det kan jeg også blot anerkende og acceptere, men det rokker da ikke noget ved min egen opfattelse af kunst og film.


Heller ikke af min, men derfor er jeg stadig af den mening, at 6000 tunge kritikere, instruktører og respekterede lister i sammenhæng, giver en særdeles god vægt og vejning af, hvad der anses som værende mesterværker og er gode film, når det ses gennem brillerne af folk, som kender deres metier.

Desuden tager jeg heller ikke enhver anmelders ord for gode vare, og så kan de være nok så "proffe". De er ikke en skid bedre til at vurdere filmkunst end en filmelsker, der også dyrker film på et rimeligt plan (som os) og har en stærk mening.


Jeg tager heller ikke den individuelle anmelder for gode varer og da især ikke, hvis jeg kan argumentere imod vedkommendes oplevelse af en given film. Men det er heller ikke det samme som at erkende, at en tendens påvist af flere tusind "af slagsen" og retrospektivt, så absolut vejer over min egen modstand og at jeg derfor erkender og anerkender et sådan værks plads i filmhistorisk regi, uagtet at jeg måtte mene noget andet.

Og nej de er ikke alle "en skid bedre" til at vurdere filmkunst end en autodidakt filmelsker, men det er der så rigtig mange som er alligevel og ikke mindst fordi begrebet filmelsker er et af de mest fortærskede og devaluerede som findes.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#208 BN 13 år siden

Kruse (202) skrev:
Hvorfor er det så at du ikke mener at det samme gør sig gældende indenfor malerier? Da kan du jo åbenbart nemt afvise noget som værende kunst, jævnførende nedenstående indlæg:


Ja, selvfølgelig kan jeg dét, eftersom der ikke er tale om et håndværk, en kunstnerisk præstation eller en anstrengelse, hvis en person bare helt bogstaveligt smider to, tre eller fire spande maling mod et lærred, eller hvis DYR og ikke mennesker har smurt noget maling rundt på et lærred. ... Det var jo disse to eksempler jeg gav.

Kunst er når en kunstnerisk bevidst og kunstnerisk aktiv person med pensel, et kamera, musikinstrumenter eller andre værktøjer, som han behersker, gør en bevidst anstrengelse for at udtrykke noget eller frembringe et værk.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#209 Antlion 13 år siden

"Hvad er kunst?"-konflikten er ligeså uafklaret som "Hvad er etik?"-konflikten..

Realisterne og anti-realisterne kan disputere frem og tilbage med pseudo-validerende referencer fra Platon til Kant til Wittgenstein, uden termen nogensinde opnår resolution, netop pga. kunstens dynamiske væsen.
Gravatar

#210 Bruce 13 år siden

Og selvfølgelig kan kunst da også være underholdning. Der er en grund til, at netop Chaplin og Buster Keaton i dag anses som store kunstnere indenfor film, fordi deres metier, det at få folk til at grine, var særdeles utaknemmeligt og hårdt. Når man så har begået film, som 80-90 år senere stadig får generationer til at grine og stadig kan slå grin af børn, i sort/hvid, uden lyd og kun ved timing, ja så er der grund til at lette på hatten. Det ER kunst! Vær gerne uenig :)

Er et værk af Chopin mere kunst end de bedste af Gershwin, Irving Berlin og Cole Porter, hvoraf sidstnævnte ofte var at finde i film, akkompagnerende underholdning? Nej! I begge instanser, geniale musikalske personer, som udnyttede de muligheder de havde i deres samtid. Ingen ved hvad Mozart havde formået i vor tid, hvis ikke symfoniorkestret, operaen og operetten var de eneste tilrådighed værende værktøjer.

Det betyder ikke, at jeg IKKE vurderer de forhold man komponerede under og kompleksiteten af værkerne dengang højere end nu. Selvfølgelig gør jeg det. Men jeg vil ikke lade det høje niveau i én periode, under andre forhold, ligge andre til last.

Realisterne og anti-realisterne kan disputere frem og tilbage med pseudo-validerende referencer fra Platon til Kant til Wittgenstein, uden termen nogensinde opnår resolution, netop pga. kunstens dynamiske væsen.


Ja ikke noget pseudo hejs her. Kunst er sublim kvalitet :) Nej. Kvalitet. Eller ... ihvertfald noget i nærheden!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos

Skriv ny kommentar: