I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#331 Babo Rises 13 år siden

Derfor sose er mere til den deprimerende Trier. Verdenen er ikke kun grå og trist.
Gravatar

#332 Antlion 13 år siden

Babo Rises (331) skrev:
Verdenen er ikke kun grå og trist.


Hvorfor han bruger to eksempler, "Offret" og "Sátántangó". Et midtpunkt ville være filmene af Šarūnas Bartas.
Gravatar

#333 Fellaheen 13 år siden

BN (330) skrev:
Well, det er da muligt, at det har mistet sin mening for nogle, men bestemt ikke for alle. Godhed og ædelhed blandt mennesker er heldigvis ikke gået af mode. Uanset hvor meget ondskab jeg oplever eller ser omkring mig, ser eller oplever jeg også dagligt det modsatte.


Altså det jeg siger er ikke at tingene i sig selv har mistet deres mening, men ordene og begreberne har. Derfor handler det om at give begreberne ny mening. At artikulere dem på en ny, kreativ måde. Det er hvad kunst er.

Babo Rises (331) skrev:
Derfor sose er mere til den deprimerende Trier. Verdenen er ikke kun grå og trist.


Men hvis jeg virkelig mente, at verden var grå og trist så ville "Inception" eller "Memento" nok være mine yndlingsfilm.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#334 Bruce 13 år siden

KeyserSöze (328) skrev:
Men det ER en banal, romantisk film, der ikke bringer ny sjælelig viden, der ikke vil udforske det moderne sind og kun råber op om alt det indlysende gode og ædle, som har mistet sin mening i dag.


KeyserSöze (333) skrev:
Altså det jeg siger er ikke at tingene i sig selv har mistet deres mening, men ordene og begreberne har. Derfor handler det om at give begreberne ny mening. At artikulere dem på en ny, kreativ måde. Det er hvad kunst er.


Jeg tror mere det handler om, HVEM ordene og begreberne har mistet meningen for, for det er bestemt ikke en sandfærdig generalisering. For undertegnede mister det indlysende gode og ædle, hverken sin mening i film fra en anden æra, hvori værdisættet blomstrede, eller i vor tid, hvor realismen eller måske endda pessimismen er udbredt. Det er og bliver iboende karaktertræk ved mennesket, uanset tiden ikke på samme måde nærer dem, hvilket måske siger mere om tidens ulidelige tilstand.

Uden tvivl er verdenen en anden end for 50 år siden og hver generation vokser op påvirket af nye indtryk, andre værdier og et andet syn på moral, etik og æstetik. Der er en tendens til, at man gerne vil skrive en nekrolog over gårsdagens positive livssyn i film, eller devaluere brugen, hvis noget er set før. For nogen er det indbegrebet af kunst, at der er tale om nyt og kreativt og banalt og meningsløst, hvis noget er set før. For andre, som undertegnede, kan det banale, det melodramatiske og det indlysende gode og ædle genbruges om og om igen, uden at miste værdi eller effekt, hvis der instruktørmæssigt er tale om en effektiv eksekvering.

KeyserSöze (333) skrev:
Men hvis jeg virkelig mente, at verden var grå og trist så ville "Inception" eller "Memento" nok være mine yndlingsfilm.


Du er en livsnyder er du ;)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#335 Fellaheen 13 år siden

#334 - Jo men hvis det skal ophøjes til noget poetisk eller inderliggøres på en ny, dybere måde, så kræver det også en ny fortolkning (for mig). Det jeg siger er bare at det "banale" og "indlysende" menneskelige står stærkere, bliver mere ekstatisk og reelt, hvis det fortolkes påny eller hvis det får en ny form ("eksekveringen" som du snakker om) - især (selvfølgelig) hvis man selv skaber den nye form. Fordi ord er grundlæggende tomme og det nytter ikke at recitere dem.

Jeg vil ikke mene, at der er så står forskel mellem de essentielle budskaber i Novalis' og Allen Ginsbergs digtning, skønt de svarer til "deres tid", de fanger deres tids ånd. Derfor handler kunst måske om at give "det ædle" og "det hele" en ny form hele tiden - en ny form, der passer til tidens idéer, kollektive psyke, mv. og er mere ekspressiv end den tidligere form, men som inderst inde er udtryk for en "banal" menneskekundskab. Det handler om at skabe sin egen tids myte.

Men derudover er det sandt, at det også er individuelt. Vi har vel allesammen en måde hvorpå vi erkender "en banal og indlysende" vitalitet (medmindre vi helt eller delvis ignorer den, fordi vi finder den prætentiøs og urealistisk). Jeg har en tilbøjelighed til at se den (altså føle den) mere i Melancholia end i Tree of Life.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino
Gravatar

#336 BN 13 år siden

KeyserSöze (333) skrev:
Altså det jeg siger er ikke at tingene i sig selv har mistet deres mening, men ordene og begreberne har. Derfor handler det om at give begreberne ny mening. At artikulere dem på en ny, kreativ måde. Det er hvad kunst er.


Ja, for DIG er det hvad kunst er - ikke for mig. For mig er det bredere. Jf. første afsnit i Bruces kommentar til dig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#337 Bruce 13 år siden

#335 Jeg giver dig ret i nogle af dine pointer omkring Tree of Life ... tror jeg :) Jeg er spændt på, hvordan et syn nummer to vil tage sig ud hjemme, når den udkommer. Jeg har på fornemmelsen, at det kan gå "begge veje". Det er måske derfor jeg bedre kan lide New World, fordi den føles mindre "påtrængende". I don't know.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#338 Muldgraver 13 år siden

KeyserSöze (328) skrev:

Jo det var nu min tanke... Narkomaner er jo tilværelsens udlændinge, der vandrer rundt i samsara og har opgivet alt, som har med virkeligheden at gøre, på jagt efter den næste transcendente nærværsfølelse/deres stoffer. Ligesom munke - meditation er vel bare en lidt mere indviklet og omstændig teknik. Ligesom de åndedrætsøvelser Stanislaw Grof har udviklet - det er alt sammen kemi, også munkene.

Jeg svarer på resten af dit indlæg på et andet tidspunkt (forventer jeg).


Jeg kan følge dig så langt, men jeg vil vove at påstå der er afgørende forskel, om ikke andet så i praksis. En del af en munks løfte er vel også mådehold og viljestyrke overfor sanselige "fristelser"? At en munks askese og sanseskærpelse så kan medføre andre former for ekstase, må være en sekundær del af munkeprincippet. Desuden er der hele tjeneraspektet, der er en afkaldets selvopofrelsesdisciplin, ikke et egocentrisk princip. Disse elementer er, for mig at se, en afgørende faktor, der demonstrerer munkens vs. narkomanens kemiske/åndelige bevægelse som modsatrettede.

Tidens fylde er et behændigt begreb (formoder jeg) :)
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#339 Muldgraver 13 år siden

#335
Tradition. En tradition som indeholder en mangfoldighed af sammenhængende ideer udgørende en uoppønselig helhed. Dermed behøver ikke en ny fortolkning, men en sjælens vækst, som dermed kan erkende nye dybder af den gammelkendte sandhed, og hvori illusionen om banalitet ophæves. Har jeg hørt...
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl
Gravatar

#340 Fellaheen 13 år siden

#338 - Du har ret. Men jeg synes stadig det er sjovt at man engang byggede huse til de mennesker, som kun findes i det hinsides, kun lever for Gud, hvor de i dag må gå rundt på må og få uden mad og drikke. Men det er ganske fortænkt, jeg trækker mit tankeeksperiment tilbage. Desuden tænker jeg nok mest på buddhistiske munke, eller Meister Eckhart-munke.

Muldgraver (338) skrev:
En del af en munks løfte er vel også mådehold og viljestyrke overfor sanselige "fristelser"?


Kalder man ikke nogle stoffer for anti-erotiske? Jeg forbinder på sin vis også noget asketisk, ego-fornægtende ved stofmisbrug.

Muldgraver (339) skrev:
Tradition. En tradition som indeholder en mangfoldighed af sammenhængende ideer udgørende en uoppønselig helhed. Dermed behøver ikke en ny fortolkning, men en sjælens vækst, som dermed kan erkende nye dybder af den gammelkendte sandhed, og hvori illusionen om banalitet ophæves. Har jeg hørt...


Nu tænker jeg faktisk mest på Eliot ("Tradition and the Individual Talent") når jeg skriver "tradition". Som i at skrive sig ind i poesiens tradition ved at tilegne sig dens objektive korrelater og selv skabe nye, i sammenhæng med de tidligere. Poeten er et medie igennem hvilket traditionen, den europæiske bevidsthed, kommer til udtryk i nye "symboler" og "billeder":

"Eliot asserts that it is absolutely necessary for the poet to study, to have an understanding of the poets before him, and to be well versed enough that he can understand and incorporate the "mind of Europe" into his poetry. But the poet’s study is unique – it is knowledge which "does not encroach," and which does not "deaden or pervert poetic sensibility." It is, to put it most simply, a poetic knowledge – knowledge observed through a poetic lens. This ideal implies that knowledge gleaned by a poet is not knowledge of facts, but knowledge which leads to a greater understanding of the mind of Europe."


http://www.bartleby.com/200/sw4.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Tradition_and_the_Ind...

Men du må gerne lige uddybe det du skriver om tradition. Du mener altså traditionen er en bestandig styrkelse af en art "åndelig kapital", en sjælens vækst? Og kan man ikke erkende "nye dybder af den gammelkendte sandhed" ved at genfortolke sandheden, ændre dens form? Kunst er jo det evige i det endelige, en symbolistisk repræsentation af helheden, som antager nye former i forskellige historiske perioder.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino

Skriv ny kommentar: