I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#451 MMB 13 år siden
Rolig nu. ;) Jeg når bare frem til en transcenderende sandhed her!
#452 BN 13 år siden
#453 Bruce 13 år siden
Jeg synes nu der skal være plads til alle og hvis nogle har været gennem en uddannelse, hvor man har brugt et sprog, hvor jeg er hægtet af, så er jeg absolut ikke den, som skal trække en laveste fællesnævner indover. Hvis der er noget, jeg ikke forstår, så afholder jeg mig fra at deltage og så kan det være jeg læser i smug for at se om jeg kan lære noget eller kommer til den konklusion, at det er der ikke.
#454 BN 13 år siden
Det er der vist heller ingen der kan være uenig med dig i.
Men ligesom der skal være plads til venligt ment ironisering og godmodige drillerer som følge af mine laaaaange indlæg, forsinkelserne på min Top 200 og min helt og aldeles uforståelige begejstring for Star Wars Ep. 1, 2 & 3, således skal der også være plads til drillerier (herunder Utyskes link til Youtube-klippet) omkring Muldgraver, KeyserSöze og Antlions vanlige stil. Og i øvrigt ville jeg meget nødigt undvære én eneste af dem herinde, for alsidigheden er sikret gennem tilstedeværelsen af både os "middelmådige" (citat slut), de laverestående og den intellektuelt overlegne, urørlige overklasse. ;-)
#455 Bruce 13 år siden
#456 BN 13 år siden
Heller ikke jeg. ... Bortset fra det, så er der intet der hjælper så meget på forståelsen af fremmedords-terroristernes udgydelser som at tage 3D-briller på, ryge sig en god pibe hash og vende pc-skærmen på hovedet. Det giver et helt nyt perspektiv.
#457 Bruce 13 år siden
#458 BN 13 år siden
Nu er det ikke MIG der har et problem med fremmedordene (selvom der da kan være enkelte af dem der lige kræver et tjek) - men jeg vil æde min gamle khat på, at en del filmz-brugere opgiver alene på grunden af MÆNGDEN af fremmedord. Og det er jo en skam, eftersom både Antlion og de andre har ganske fornuftige og interessante tanker at bidrage med.
Jeg er selv en sprogspasser, ja, en gransker - f.eks. elsker jeg at finde dækkende ord, der sparer én for lange sætninger. Sproginteressen har også ført til, at jeg har lært den grundlæggende del af det kroatiske/bosnisk sprog, samt undersøgt græsk og latin ved selvstudium. Og selvom jeg plejer at sige, at jeg er dårlig til tysk, har jeg opdaget, at jeg i arbejdssituationer hvor jeg er tvunget til at tale tysk, sagtens kan føre samtaler på dette sprog.
Sproget er et uundværligt redskab, og det eneste der kan irritere mig, er når folk på kunstig vis blander "rene" engelske ord ind deres danske sætninger bare for at lyde smarte.
#459 Bruce 13 år siden
#460 Antlion 13 år siden