I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.

Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#71 MMB 13 år siden

Twister (67) skrev:
Okay det er også helt fint :)

Håber du har kunnet bruge de ovenstående indlæg til en bedre forståelse af det så. Magter ikke lige at komme med yderligere redegørelse lige nu da jeg er på vej til at lægge mig i seng og se High Fidelity :) Ellers må jeg jo lige skrive igen imorgen


Der er jo ikke så meget at misforstå...
Gravatar

#72 Ericmase 13 år siden

Jubiii! Skal se den senere i dag :D
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#73 Babo Rises 13 år siden

#70

Tror faktisk at jeg er enig.
Han er jo ikke gået bort og man ser jo heller ikke Penn's yngre jeg i den sekvens, mener jeg?
Gravatar

#74 Bruce 13 år siden

#73
Ja jeg tror blot det er en visuel repræsentation af den endelige omfavnelse af moderens værdisyn efter et livs indre splittelse mellem faderens og moderens principper. Derfor kan han endelig tilgive faderen (symboliseret med hånden på skulderen) og det løfter åget fra Penns skuldre og han ser med det samme verden med andre øjne i det han kommer udenfor igen, moderens øjne og oplever dermed lykken i de "små ting".
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#75 RasmusFL 13 år siden

Babo Rises (73) skrev:
... man ser jo heller ikke Penn's yngre jeg i den sekvens, mener jeg?


Jo, i starten af sekvensen gør man
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#76 JannikAnd 13 år siden

...og i slutning i kløfterne.
Gravatar

#77 JannikAnd 13 år siden

Og mht. Penns karakter... han er jo alfa omega for fortællingen. Han er jo Malick, og uden hans eftermæle ville filmen stå uforløst tilbage.
Gravatar

#78 Djarnis 13 år siden

Mmhh, 2 stjerner kunne Filmland ryste op med?! Jeg er dog sikker på, at jeg vil blive betaget og beriget af denne film...
Unk...unk...There´s no name on it.
Gravatar

#79 Bruce 13 år siden

Djarnis (78) skrev:
Mmhh, 2 stjerner kunne Filmland ryste op med?! Jeg er dog sikker på, at jeg vil blive betaget og beriget af denne film...


Det er vist blot at konkludere, at Frida ikke kan benytte sig af "vi" og "publikum" for at skyde andre hendes forvirring i skoene. Jeg har svært ved at nikke genkendende til ret meget i hendes oplevelse.

Trods filmens storladne billedside og tykke symbolik, bliver publikum samtidig præsenteret for forstadsfamilien O’Brien fra det midtvestlige USA i 50’erne, og deres hverdag, glæde og kriser.

Trods?!?!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#80 Fellaheen 13 år siden

Hun er jo bare en idiot, der er intet i den anmeldelse der giver mening. "Moderne kunst" hører ikke hjemme i en biografsal, åh gud.
Die Geburt der Tragödie aus dem Geiste der Kino

Skriv ny kommentar: