I en lang sekvens vandrer planeter majestætisk over lærredet ledsaget af orkestermusik, og selvom det til tider kan være vanskeligt at gennemskue præcis, hvad der sker, er man alligevel revet fuldstændig med takket være den formidable billedpoesi. De mange effekter og CGI’en stjæler dog ikke filmen fra skuespillerne, og både Brad Pitt, Jessica Chastain og ikke mindst børneskuespillerne leverer alle førsteklasses præstationer. Det er svært at forestille sig, at nogen anden end Malick kunne slippe af sted med at lave en så eksperimenterende film som denne på så stort et budget og med disse skuespillere, men det er et lykketræf for os alle, at det er sket, for det er en stor, ekstremt ambitiøs og nærmest bindegal film, vi her er vidne til – men bestemt også en svært fascinerende en af slagsen.
Reaktionerne fra Cannes har allerede været delte, og mange vil da utvivlsomt indvende mod filmen, at den burde have været mere forklarende, mere afbalanceret og i det hele taget have opført sig mere som en almindelig film, og hvis Malick havde haft mere pragmatisk sans, var det da utvivlsomt også den vej, han havde valgt. Jeg priser mig dog mig lykkelig over, at den slags ikke er hans stærke side.
#71 MMB 12 år siden
Der er jo ikke så meget at misforstå...
#72 Ericmase 12 år siden
#73 Babo Rises 12 år siden
Tror faktisk at jeg er enig.
#74 Bruce 12 år siden
#75 RasmusFL 12 år siden
Jo, i starten af sekvensen gør man
#76 JannikAnd 12 år siden
#77 JannikAnd 12 år siden
#78 Djarnis 12 år siden
#79 Bruce 12 år siden
Det er vist blot at konkludere, at Frida ikke kan benytte sig af "vi" og "publikum" for at skyde andre hendes forvirring i skoene. Jeg har svært ved at nikke genkendende til ret meget i hendes oplevelse.
Trods filmens storladne billedside og tykke symbolik, bliver publikum samtidig præsenteret for forstadsfamilien O’Brien fra det midtvestlige USA i 50’erne, og deres hverdag, glæde og kriser.
Trods?!?!
#80 Fellaheen 12 år siden