Man kunne bruge lang tid på at gå i detaljer med, hvorfor “Breaking Dawn – Del 2” er så skandaløst ringe en film, som den er, men det vil der nok ikke være megen mening i. Fans af serien vil selvfølgelig tage den til sig med kyshånd, og den afsluttende kampscene er voldelig nok til, at filmens yngre publikum garanteret vil føle sig underholdt. Som afslutning på en saga, der skabte grobund for fan fiction-bøger som “Fifty Shades of Grey” (det er ikke engang løgn), fungerer “Breaking Dawn – Del 2” kun, hvis man betingelsesløst elsker “Twilight”-sagaen. I sig selv tilføjer den nemlig hverken nye lag til historien eller til karaktererne, og slutningen besegler blot personernes skæbne, der nu er evigt forbundne i et kulturkonservativt familieutopia.
Undervejs i sagaen havde filmene til tider (hvis vi for en stund ser bort fra alle de mormonske undertoner) en fascinerende eksistentiel og metaforisk dybde, som jeg faktisk godt vil argumentere for, at serien ikke har fået nok anerkendelse for. Men hvis man håbede, at “Breaking Dawn”-filmene ville tage teten op, bliver man slemt skuffet, og denne anden del er intet andet end skamløst elendig. Kun en enkelte sjov gimmick (der så til gengæld også for alvor overraskede mig) retfærdiggør filmens ene stjerne.
#11 Høegh 12 år siden
Velkommen til internettet.
Du får travlt hvis du skal gøre alle opmærksomme på de ikke skriver uddybende nok.
#12 cunninglinguist 12 år siden
Far er fandme skuffet :(
#13 Tarantrier 12 år siden
Men! Det er alt sammen i Breaking Dawn - Del 1...
By the way, det mest gyldne øjeblik i hele Twilight-sagaen:
#14 Wangsgaard 12 år siden
#15 bjarke 12 år siden
Nej, jeg er ikke målgruppen, men det undskylder altså ikke det stive skuespil og den ujævne afvikling af det kønsløse og frustrerende ufarlige drama. Michael Sheen er dog herlig teatralsk som vampyr-boss...!
#16 Tenebrae 12 år siden
http://www.onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=1...
#17 wimmie 12 år siden
Nu er hun jo også ægte Twilight-fan ;)
#18 Ispep 12 år siden
#19 mbk 12 år siden
Fra en som ikke hadede filmen på forhånd og ja, i den grad elsker både bøgerne og filmene på hver sin måde, så synes jeg det var en rigtig fin afslutning på sagaen. Den var meget tro mod bogen og universet. Jeg var meget tilfreds og glæder mig allerede til at se den igen (dog 1+2 sammen, da jeg aldrig har forstået hvorfor bog 4 skulle deles i 2 film - andet end penge naturligvis).
#20 Tarantrier 12 år siden
Jeg hadede bestemt ikke filmen på forhånd! Som jeg også skriver i anmeldelsen, så var jeg jo netop meget positivt overrasket over film 2 og 3 (New Moon og Eclipse). Jeg havde altså bestemt et åbent sind, pånær at jeg var meget utilfreds med Breaking Dawn - Del 1 og derfor, naturligvis vel, frygtede, at Del 2 blot ville lave samme fejl som sin umiddelbare forgænger - hvilket den så gjorde (i mine øjne).
Men jeg hadede den bestemt ikke på forhånd, og det er i øvrigt heller ikke mig, der har anmeldt de forrige film her på siden :)