“Wall•E” er en formidabel film, som ikke kun hører til blandt Pixars allerbedste, men blandt de bedste animations- og tegnefilm overhovedet lavet. Den er en af de mest rørende filmromancer længe set og formår på en gang at more, bevæge og skabe nogle øjeblikke af ren uforfalsket filmmagi. Det er ikke ofte, at man forlader biografen med en så sikker følelse af at have set en film, der ligesom Wall•E selv vil bliver ved med at rumstere længe endnu, men i dette tilfælde er man slet ikke i tvivl. “Wall•E” er en født klassiker.
#61 Winniepooh 16 år siden
Incredibles er og bliver min favorit, men jeg synes Pixar havde turdet lave noget helt anderledes denne gang og med en god pointe uden at det blev en løftet pegefinger.
Så i øvrigt forfilm til discoormene og High School musical 3. Ikke lige noget der ramte publikummet i salen. Men den friske kontrollør var da inde i salen med en skraldespand hvis der var nogen der skulle brække sig efterfølgende...
#62 filmz-maelström 16 år siden
#63 Highland Park 16 år siden
Wall•E er da en meget sød og sjov karakter, der minder lidt om Woody Allen med sine udtryks- og længselsfulde kikkertøjne og nostalgikersind.
Den første del af filmen, som skildrer hans daglige gøremål samt ensomhed, er da også fuldstændigt uimodståelig. Og billederne af de enorme affaldsdynger, der tårner sig op mod en grå himmel, gjorde stærkt indtryk på mig.
I det hele taget rummer denne del af filmen masser af fornem samfundskritik, hvor intet går henover hovedet på en, men alt forbliver usagt. Det savnede jeg meget senere hen i filmen...
En fin lille detalje er f.eks.
EVEs ankomst og ophold på Jorden er også fint skildret, men lige så snart filmen skifter miljø, skifter den også stil til en noget mere traditionel Pixar-film. Og det er der ikke noget galt i, men jeg er ærlig talt lidt træt af de klassiske scener, hvor karaktererne styrter rundt efter hinanden og diverse genstande i et til tider hysterisk tempo. En stor del af karakterskildringen, og dermed nuancerne og dybden, går tabt og samfundskritikken bliver i høj grad ladt i stikken til fordel for slidte konventioner. Det går da fint an som underholdning, men jeg føler, at de fine anslag fra filmens start bliver forrådt til fordel for en mere kontant fortælling med det resultat, at noget af filmens kant og særpræg går tabt. Jeg mister desuden lidt af interessen for, hvad der foregår... det bliver temmeligt forudsigeligt.
Derudover fandt jeg Fred Willard dybt utroværdig som Shelby Forthright. Han spillede simpelthen ringe og mindede mest af alt om en dårlig parodi på en amerikansk præsident.
Bortset fra det fungerede det overraskende godt med de indklippede optagelser af rigtige mennesker.
Måske jeg er ved at blive for gammel, men ind imellem føler jeg også, at filmen simpelthen har for travlt. Tempoet bliver for voldsomt til en fortælling, der ellers tog sig god, og nødvendig, tid i starten.
Den forhastede slutning fandt jeg også noget utroværdig, ikke mindst konklusionen, som
Og så er det mildest talt lidt af et paradoks, at Disney står bag denne film. Lighederne mellem BnL og Disney er alt andet end fåtallige. Disney er desuden ret berygtet for f.eks. at producere børnelegetøj proppet med phthalater og PVC.
Nu er det jo Pixar, der har lavet filmen, og jeg ser faktisk ikke noget problem i, at Disney står bag film med sådan et budskab. Men derfor udgør det stadig et paradoks.
At der ikke er løftede pegefingre i denne film, er jeg ikke enig i. Men jeg har heller ikke nødvendigvis noget problem med film, der har en morale. Det kommer alt sammen an på, hvorledes den er integreret i fortællingen.
"Presto" er en herlig lille Pixar-parodi på en klassisk tryllekunst iblandet lidt inspiration fra Borden og Angiers eskapader i "The Prestige".
Den var utroligt morsom, men igen var det lige et sted eller to, hvor jeg skamfuldt må erkende, at det gik en anelse for hurtigt for mig. Det er naturligvis en balancegang, når tempoet skal accelerere til et niveau, hvor man lige akkurat kan følge med men også overvældes af de mange gags, der iler en i møde.
Jeg ser frem til et gensyn og håber, at jeg vil kunne følge lidt bedre med...
Jeg så i øvrigt filmen i Empire Bio, og der fejlede kopien absolut intet. Der var ingen snavs, og den stod skarpt under hele forestillingen.
#64 Highland Park 16 år siden
For lige at blande mig i debatten, så nød jeg "Ratatouille" meget. Original er den muligvis ikke (og hvorfor tillægge originalitet så stor betydning?), men Brad Bird ved om nogen, hvordan karakterer skildres nuanceret uden på noget tidspunkt at ofre dette til fordel for et opskruet tempo. Desuden var det befriende at se en Pixar-film, hvor skaberne ikke forsøgte at fremtvinge højlydt latter hvert andet sekund. Det bliver ofte anstrengende i længden.
"Ratatouille" er en sød og charmerende film, orkestreret af en mand, der forstår at være tro mod historien og karaktererne.
Personligt havde jeg hellere set "Wall•E" iscenesat af ham.
#65 Kruspe 16 år siden
Har ikke set flottere effekter før i en ani-film, og selve filmens design var superflot.
Den skal bare ses!
#66 blahblah 16 år siden
Eneste kritikpunkter jeg har var at hele det med de fede mennesker og deres liv kun lige virkede synes jeg. Det var lige på grænsen til ikke at fungere efter min mening. Og det var nederen at de brugte ægte skuespillere, og valget af de skuespillere var også ringe. SPECIELT ham præsidenten for BnL eller hvad han nu var. Tog mig helt ud af filmen at se ham.
Men stadig, PIXAR når de er bedst. Og det er et mesterværk!
#67 Skeloboy 16 år siden
#68 enfilmnørd 16 år siden
5/6, selvom jeg ikke helt kan sætte ord på, hvorfor den ikke skal havde 6
På den anden side, hvis man tæller kortfilmen der bliver vist først med, så er det en ren 6/6 oplevelse
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#69 kill the bills 16 år siden
#70 Michael Andersen 16 år siden
For Andrew Stanton, a propensity for time-wasting actually led to a creative breakthrough on his script for "WALL-E" (Disney/Pixar).
The initial idea for the film came in the form of a single sentence ("What if mankind left Earth and forgot to turn the last robot off?") bandied about during a 1994 brainstorming lunch attended by Stanton and fellow Pixar principals John Lasseter, Pete Docter and the late Joe Ranft. Docter took an initial crack at the story, but it got pushed aside as the company became immersed in other projects.
Flash forward more than a half-decade later: "Finding Nemo" is in the middle of production, and Stanton is cloistered in his office, trying to pound out a rewrite as the clock ticks away.
"I would be sitting there with my door closed, throwing my pencil into the ceiling, trying to do anything but finish my deadlines," Stanton recalls. "I listened to a lot of soundtrack music to try to get myself into the mood, and I think something by Jerry Goldsmith came on and I started to remember that little robot sentence. A week later, I had written the first act of 'WALL-E.'"
Nice :)